Camilla følte sig konstant bagud - i dag styrer AI hendes hverdag

Camillas liv har taget en drejning de seneste år. Da hun mødte sin kæreste, var hun sportsudøver og brugte det meste af sin tid på at træne og følge strikse kostplaner, men hurtigt røg hun ud af sine vante rutiner. 

Det var mere tiltalende at ligge på sofaen med kæresten, hygge rundt i nattøj og bestille takeaway, og snart droppede hun helt sit strikse liv som fitness atlet.

– Efter et par år fik vi børn, og der er bare stor forskel på kun at have styr på sig selv til pludselig at have en mand og to børn. Det var som om, at jeg slet ikke kunne finde ud af at lave nogle nye rutiner.

Hun oplevede, at alt blev kastet op i luften på få år, og hendes hverdag som mor med alt, hvad det indebærer, overvældede hende. Da Camilla var på barsel med sit andet barn, blev det til sidst nok for hende. 

Familien stod midt i en genhusning med to små børn, og hun fik en følelse af, at hele hendes liv var et stort kaos.

– Jeg følte, at alle mine venner havde meget mere styr på livet. At de havde god, fast indkomst, at deres hus altid var pænt, når vi kom forbi, at de altid lavede lækker, sund mad – og så stod jeg bare der med to børn, der skreg, og havde selv ikke selv været i bad i fem dage.

Imens Camillas mand arbejdede fuldtid og kun var hjemme om aftenen, havde hun hele dagen til at få ordnet alle de huslige pligter – men overskuddet til at få det gjort, var der bare ikke.

– Der følte jeg bare, at jeg ikke havde styr på noget. Hvis nogen kom forbi mit hus uanmeldt, ville jeg synes, at det var så pinligt, for jeg havde slet ikke styr på rengøringen, der var altid rodet. Jeg synes også, at vi hele tiden brugte sindssygt mange penge på mad, fordi vi købte ind i sidste øjeblik.

Camilla sammenlignede sig med alle omkring hende, og hendes følelse af, at de havde alting under kontrol, voksede sig kun større og større.

– Jeg tænkte, hvordan kan jeg være 32 år og ikke have styr på livet. Så satte jeg mig ned for at finde ud af, hvordan får jeg styr på mit liv? Jeg havde set en kvinde i USA, der afprøvede et koncept, der gik ud på at opgradere hendes liv. 

Hun fik en AI til at hjælpe hende med at bygge hendes drømmeliv.

Eksperimentet tager form

Da hun første gang så konceptet, turde hun ikke prøve det selv – for der var noget skræmmende ved tanken. Men hun var også træt af at leve i sit nattøj og komme igennem dagen uden at føle, at hun havde nået de ting, hun egentlig gerne ville.

– Jeg kunne bruge hele dagen på at rydde op, og så var der stadig kaos, når min mand kom hjem. Når vi forsøgte os med måltidskasser eller vareleveringer, var det bare dyrt, og vi kunne ikke lide halvdelen af det. Så til sidst tænkte jeg, at nu skulle der ske noget drastisk.

Følelsen af kaos var ikke kun noget, der var omkring Camilla – hun mærkede den også inden i. Forventningen om at leve op til alt det, som alle andre gjorde, lå tungt ned over hende. 

Hun trykkede ind på det lille ikon på hendes telefon, der fik hende ind på ChatGPTs app og begyndte at skrive.

– Jeg skrev en række mål til den, som var alt fra, at jeg gerne ville have en bedre udstråling og mere ro i hovedet, til at jeg gerne ville leve sundere og have pænere hud.

Camilla skrev til chatbotten, hvordan hun havde det nu. At hun følte sig presset og havde svært ved at overskue særligt meget. 

At hun ikke vidste, hvordan hun skulle sætte gang i dagens gøremål – og så bad hun den om at lave en plan for hende henover det næste år med daglige opgaver, der skridt for skridt fik hende tættere på målene.

– Det vigtigste for mig er egentlig at få hjælp til at få nogle nye rutiner op at køre, så jeg forhåbentligt om et år bare ved, hvad jeg skal gøre og ikke behøver at kigge på, hvad ChatGPT fortæller mig.

Ud fra Camillas beskrivelser har chatbotten lavet konkrete handlinger, som hun hver dag kan udføre for at nærme sig sine mål. Det indebærer bl.a., hvad hun skal spise, hvilke træningsøvelser hun skal lave, hvilke områder af huset hun skal gøre rent samt påmindelser om at lægge telefonen væk og bruge tid på at reflektere over dagens succeser.

– Det tager mig måske halvanden time sammenlagt at udføre de opgaver om dagen, som den giver mig. I starten bad den mig reflektere over en hel masse spørgsmål, og den ville have, at jeg skulle sige nogle ting i spejlet. 

Det kunne jeg slet ikke få mig selv til, så der måtte vi lave en blødere overgang.

Udover de få rettelser, har Camilla fulgt chatbottens opgaver til punkt og prikke.

Personlige chatbots

Tallene taler deres tydelige sprog. Flere og flere bruger chatbotterne til mere og mere personlige ting. Det fortæller Thomas Ploug, professor i AI-data og -etik ved Aalborg Universitet.

– Chatbotten er jo lige ved hånden, og så kan den give dig et kvalificeret bud eller input til beslutninger, du skal træffe i mange forskellige tilfælde. Den kan ikke give et mere fornuftigt svar end en coach, selvhjælpsbog eller en god ven, men det er lettere.

Netop letheden er et nøgleord i den udvikling, man ser indenfor brugen af chatbotter, fortæller han. Men letheden er også en ulempe, som Thomas Ploug synes, man skal være opmærksom på.

– Det er også en lethed i forhold til modstand. Uanset hvad du siger til den, så vil den sige, at det lyder som en god idé. Hvis du f.eks. siger til en chatbot, at du gerne vil bruge færre penge, så kan den sagtens foreslå, at så skal du stoppe med at støtte et velgørende formål. 

Hvis du spurgte dine venner, ville de nok stille sig kritiske overfor den beslutning og foreslå at spare på et andet område.

Derudover går der også noget tabt, når ting bliver for lette, fortæller han.

– Når man spørger chatbotten, skal man heller ikke selv være opfindsom, og man skal ikke selv tænke sine værdier og holdninger igennem, før man træffer en beslutning. Der er en masse processer inde i os mennesker, som vi mister, hvis vi lader chatbotterne tage valgene for os.

For Thomas Ploug at se, er det altså problematisk, hvis ikke man bliver udfordret på sine beslutninger, og hvis man ikke tvinges til at være opfindsom og selv finde frem til nogle løsninger, hvor man samtidig må tage højde for, hvad man egentlig selv mener.

Vedholdenhed er vejen til succes

Dog kan det være en stor fordel konstant at have en personlig assistent lige ved hånden, der kan minde dig om og holde dig op på, at du udfører dine opgaver. 

For den eneste måde at opbygge gode vaner på er med vedholdenhed. Det fortæller professor i psykologi, Lene Tanggaard, som forsker i kreativitet og læring.

– Det der med at blive holdt op på noget, man gerne vil hver dag, det kan virkelig fremme vanerne. Og så er det meget nemmere, hvis man er fælles forpligtet. Jeg plejer at sige: sig det til en ven, så forpligter det, siger hun.

Ligesom Thomas Ploug sår hun dog tvivl ved det modspil og den kritiske sans, som man kan få fra en ægte ven eller coach. For selvom maskinen kan minde dig om at udføre dine opgaver, kan den ikke føre det ud i livet for dig.

– Det kræver stadig en konkret ændring ude i verden, og maskinen kan jo ikke tjekke, om man ægte har udført sin opgave. En ægte person kan sige, hvordan går det egentlig med x og y. Spørgsmålet er, om man med tiden begynder at tænke, at det bare er en maskine og dermed ikke føler samme ansvar overfor den.

Selvom en chatbot kan være en måde at blive mindet om og holdt op på sin udvikling, så må man stadig gøre en del af arbejdet selv. Lene Tanggaard ville stadig råde til at sige det til en – ægte – ven, hvis man går i gang med at ændre vaner.

En relation til maskinen

Et nøgleord i det, som Camilla kalder for hendes 1-års eksperiment, er sund fornuft. Hver gang chatbotten giver hende information, mener Camilla godt at hun kan afkode, om det egentlig er noget, hun bør gøre.

– Jeg har for eksempel sagt, at jeg gerne vil have en sund og mættende morgenmad, og når den så foreslår, at jeg kan spise skyr med bær eller brød med hytteost og avocado, kan jeg godt logisk tænke, at det jo passer meget fint.

Den vejledning og information, som Camilla får, oplever hun som ret banal. Hun er godt selv klar over, at det er en god idé at lægge telefonen væk og læse en bog i stedet, at hun skal huske at få trænet og rydde op. Men det, chatbotten hjælper hende med, er at strukturere alle de ting, hun gerne vil have gjort.

LÆS OGSÅ

Hudlægen melder ud: Mange misforstår denne sundhedsmyte

"Det er en misforståelse, som er meget udbredt," forklarer overlæge Kati Hannele Kainu, som her giver sine råd til, hvad man især skal være opmærksom på, når man gerne vil passe på sin hud og modermærker

– Jeg har behov for, at jeg står til ansvar overfor nogen, for ellers får jeg ikke tingene gjort. Jeg er typen, der kommer i bedre form, hvis jeg har en personlig træner, jeg skal mødes med.

Dog fortæller chatbotten hende også, hvilke produkter hun skal bruge i sin hudplejerutine, hvilket træningsprogram, hun skal følge og udvælger tøj i hendes garderobe, der passer bedst til hende

– Jeg har lavet ret mange prompts, hvor jeg har givet den information om mig selv, som den kan tage udgangspunkt i. Jeg stoler på den, men det er klart, at hvis den siger, jeg skal bruge et eller andet helt åndssvagt til min hud, så vil jeg selvfølgelig ikke gøre det.

Når den f.eks. fortæller dig, at du skal træne halvanden time – spørger du så ind til hvorfor, og hvad den baserer mængde eller øvelserne på?

– Det gjorde jeg i starten. Når den gav mig en ny øvelse, fik jeg den til at forklare mig, hvorfor den var god for mig og mine mål. Jeg beder ikke om decideret kildekritik, ligesom jeg heller ikke ville bede en personlig træner om at kildehenvise til alle øvelser.

Overskuelighed over kreativitet

Camilla er tre måneder inde i sit eksperiment, da interviewet finder sted, og hun synes allerede, hun kan mærke en forskel. Allervigtigst oplever hun en større selvbevidsthed, fordi hun hver morgen får bevæget sig og tjekket ind med, hvordan hun har det.

– Tidsmæssigt har jeg meget mere overskud, fordi jeg f.eks. ikke bruger timevis på at finde ud af hvilke krea-ting, jeg kan lave med mine børn, eller hvad for noget tøj jeg skal have på. Så synes jeg heller ikke, det er pinligt at få uanmeldte gæster længere, fordi jeg har nogenlunde styr på mit hus.

Selvom Camilla sparer en del tid, er ét af de kritikpunkter, som mange eksperter påpeger, at man mister sin egen evne til at tænke kreativt og være opfindsom, hvis man tyer til chatbotten, hver gang man skal finde på noget nyt. Men det bekymrer ikke Camilla.

– Jeg vil sige, at det er kreativt på en anden måde. I stedet for at finde inspiration på Google eller Instagram, så beder jeg chatbotten om at koge forslagene ned. Det var noget af det, der kunne stresse mig, når jeg skulle bruge meget tid på at finde det helt rigtige, jeg kunne lave med mine børn. Det bliver mere overskueligt for mig.

Når Camilla reflekterer over sin dag hver aften, bliver hun mere opmærksom på sine succeser. Hun kan se, at hun har brugt mere tid sammen med sine børn, at hun har husket at bevæge sig og brugt mindre tid på sin telefon.

Hvorfor er det bedre at få påmindelser om, at du skal gøre de her ting fra ChatGPT, end det er hvis du selv satte en alarm på din telefon?

– Hvis jeg havde en alarm på min telefon, så skulle jeg også selv finde en rutine af ting, som jeg skulle sætte alarmer for. Her siger den decideret, hvad jeg skal gøre hvornår på dagen for at komme tættere på de mål, jeg har.

Mikroændringer motiverer

De små, gradvise ændringer er klart en fordel ifølge Lene Tanggaard. De kaldes mikroforandringer, og de er en rigtig god måde at skabe vedvarende vaneændringer, påpeger hun.

– Hvis du kan mærke en forskel hurtigt, så vil du være mere tilbøjelig til at gøre mere af det, du har haft positiv gevinst ved. Det kan føles som et uoverskueligt bjerg at bestige, hvis man f.eks. vil begynde at løbe 10 km hver dag, siger hun og fortsætter:

– Men hvis du starter med at tage løbetøjet på – fedt! Næste dag går du en tur – super! Så løber du 500 meter. De små skift hver dag er meget motiverende.

Og når man sparrer med en chatbot, får man i den grad også et heppekor, tilføjer Lene Tanggaard.

– Maskinen er sødere end et rigtigt menneske. Den er enormt tålmodig. Det er den mest tålmodige ven, man kan finde. Og det kan jo også føles dejligt.

Brug den med omtanke

Thomas Ploug ser også en anden årsag til, at så mange bruger chatbots, når det kommer til at finde hurtige løsninger i hverdagen.

– En anden vigtig ting er tilfredsstillelsen. AI kan komme med en masse gode forslag på et splitsekund, så man ikke skal sidde og bryde sit hoved med, hvad man skal give sin kæreste i julegave. Men man mister også den tilfredsstillelse der er ved endelig at finde frem til et svar, efter man har tænkt og tænkt.

Når man bruger chatbotten til at snakke om sit følelsesliv, eller hvordan man skal udvikle sig personligt, er det vigtigt at være opmærksom på dens begrænsninger.

– Jeg tror egentlig, at man kan få ret god psykologisk rådgivning. Men en chatbot kan aldrig erstatte et menneske, som kan kigge dig i øjnene, se din kropsholdning og høre din stemme. Der er en masse non-verbal kommunikation, tegn og symptomer, som en chatbot aldrig ville kunne tage i betragtning.

Derudover en vigtig detalje, at en chatbot altid vil trække på en hel masse information, som den kan finde på nettet. Thomas Ploug fortæller, at man aldrig kan give den nok information til, at den kan give vejledning, som er skræddersyet specifikt til det enkelte individ.

– Selvom du gav den alt data om dig selv fra det sekund, du blev født, så er det slet ikke nok til at give skræddersyede svar specifikt til dig. Den vil altid trække på store datamængder, som chatbotten er baseret på, og det kan ikke tage højde for dine personlige forudsætninger.

Thomas Ploug understreger, at han ikke er imod brugen af chatbots. Han kan også godt selv bruge dem til at effektivisere hans arbejde og f.eks. hurtigt lave tabeller eller oversigter, men hans bekymring opstår, når det breder sig til for mange områder af et menneskes liv.

– Det kan godt være, at den hjælper dig med at lave Excel-regneark på jobbet eller giver dig forslag til nogle selskabslege, men når den breder sig ind på alle domæner af dit liv, så er det helt grundlæggende viden og kompetencer, man mister.

Dog er Thomas Ploug ikke lige så bekymret for dem, der er voksne i dag og bruger AI, som han er for de kommende generationer.

– Lige nu er vi i en tid, hvor folk har de her kompetencer til at tænke selvstændigt, tænke kritisk og har en hel masse viden fra et liv og en opvækst uden AI. Det største problem er de børn, der vokser op nu med, at AI kan give dem svarene på alting, for så udvikler de ikke de her kompetencer.

Chatbottens begrænsninger kan sammenlignes med dem, som et kæledyr kan have, siger Thomas Ploug. De kan ikke give dig modstand eller stille sig kritisk overfor, hvad du siger – men de kan være godt selskab og støtte dig, når du har brug for det. Og måske er det sådan, vi skal tænke om vores chatbotter.

Reaktioner i hver sin retning

Siden eksperimentets start har Camilla delt daglige opdateringer på sin Instagram-profil, hvor hun har fået en følgerskare på 1.500 mennesker. Reaktionerne på Camillas eksperiment har været i begge ender af skalaen. De, der er mest imponerede, skriver til hende, at de også vil prøve at gøre hende kunsten efter.

– Der er kommet mange profiler til siden, jeg startede min, og det skal de endelig bare gøre. Jeg deler jo også ud for at andre kan blive inspirerede.

Noget af det, der motiverede Camilla til at gå i gang med eksperimentet, var, at hun følte sig bagud i forhold til sine venner. Selvom det var en snak, hun havde svært ved at tage med sine venner, så har Camilla opdaget, at hun måske slet ikke er så bagud, som hun troede.

– Det, jeg fandt ud af, da jeg begyndte at lave de her videoer, var, at der jo er mange, der ikke har styr på det hele. Der er mange, der skriver, at de er 40 eller 50 år og stadig bøvler med at nå det hele.

De, der er mest kritiske, kan slet ikke forstå, at hun vil lade en chatbot ”styre sit liv”.

– Der svarer jeg, at jeg overhovedet ikke lader den styre mit liv. Jeg lader den hjælpe mig med nogle rutiner. Den giver mig fem-syv ting, jeg skal gøre over en hel dag. Det er stadig mig, der bestemmer.

Selvom Camilla lige nu stræber mod de mål, som hun har sat for sig selv, ved hun ikke, hvordan hun har det, når året er slut – måske er helt nye målsætninger kommet til.

– Man udvikler sig jo også som menneske, så det kan være, at jeg om et år har nogle andre mål, som jeg synes, ChatGPT skal hjælpe mig med. Jeg har det også helt fint med, at der ikke er nogen sikkerhed for, om den egentlig har hjulpet mig til at opnå mine mål om et år. 

Jeg er 33, så et år til eller fra, det skal nok gå. Ellers må jeg prøve noget andet.

LÆS OGSÅ

Sofie endte i sengen med en gift mand - og konsekvensen var større, end hun havde forventet

Jeg var faldet rigtig godt til i den landsby, min datter og jeg var flyttet ud til efter en barsk skilsmisse. For alle var så imødekommende og venlige, og mit liv var blomstret op. Alt det ændrede sig, da jeg en aften løb ind i Martin på den lokale kro. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.