Maj forelskede sig hovedkulds i Brad – og det endte med at koste hende dyrt

Jeg var så hovedkulds forelsket i Brad, at jeg lukkede øjnene for alle de faresignaler, der hele tiden dukkede op. Måske var det netop derfor, at han nåede at blive mig et bogstaveligt talt meget dyrt bekendtskab. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

hjemmet logo farve

Jeg var sidst i 40’erne, da jeg blev skilt. Min mand og jeg havde i mange år levet i et kærlighedsløst ægteskab og var kun blevet sammen for børnenes skyld. 

Nu, hvor de var flyttet hjemmefra, blev vi stille og roligt enige om at gå hvert til sit.

Indtil da havde det altid været Ole, der tog ansvaret for vores økonomi, mens jeg tog mig af det praktiske. Så selvom jeg nu flyttede alene ind i en lejlighed, havde jeg stadig ikke det helt store overblik over mine penge. Det interesserede mig ærligt talt heller ikke.