Én ting er vigtig i Neel Rønholts børneopdragelse – det skyldes hendes egen barndom

For at nå dertil, hvor Neel Rønholt er i dag, har det krævet en høj arbejdsmoral.

Det fortæller hun i et stort interview i denne uges ALT for damerne.

– Da jeg begyndte at lave film, gik jeg i gymnasiet, fordi mine forældre havde sagt, at hvis jeg ville lave film, så skulle det ikke gå ud over min skolegang. Jeg har aldrig pjækket en dag i gymnasiet – jeg har haft mange dage, hvor jeg ikke har været der, men det var fordi, jeg var på arbejde, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ

"Jeg var hans elskerinde i 20 år. Til sidst kørte jeg hjem til ham"

Jeg elsket ham og ønsket så inderlig at det skulle bli oss to. Derfor trodde jeg på alle de gode grunnene han ga meg for ikke å kunne forlate kona.

– Det ligger i mig, at man ikke kommer sovende til ting – man er nødt til at arbejde for dem. Det allervigtigste er, at du gør op med dig selv, om det er det værd – hvad er noget værd for dig?

For Neel er det at gøre sig umage også den allervigtigste kvalitet at give videre til sine egne børn.

– Hvis bare mine børn gør sig umage, så er jeg fuldstændig ligeglad med, om de er gode eller dårlige til det, de prøver. Det handler om at tage sin egen tid alvorligt. Du sidder og bruger tid på det, så kan du lige så godt gøre dig umage med det. Hvis du skal bruge 10 minutter på at sidde og spille guitar hver dag – hvorfor så ikke gøre det ordentligt? De 10 minutter går jo uanset hvad, og ellers er det spild af tid, siger hun og fortsætter:

– Det handler ikke om, at de skal tage sig sammen, det handler om, at de skal passe på dem selv og deres tid. Måske er det egentlig vigtigheden af at tage sin tid alvorligt, der er det vigtigste for mig at lære mine børn. Det betyder også, at hvis noget så går galt, så er det vigtigt, at man siger pyt – ellers kan verden blive et meget tungt sted at være.

Læs hele interviewet i denne uges ALT for damerne.

LÆS OGSÅ

Sofie endte i sengen med en gift mand - og konsekvensen var større, end hun havde forventet

Jeg var faldet rigtig godt til i den landsby, min datter og jeg var flyttet ud til efter en barsk skilsmisse. For alle var så imødekommende og venlige, og mit liv var blomstret op. Alt det ændrede sig, da jeg en aften løb ind i Martin på den lokale kro. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.