Alex Høgh Andersen

Alex Høgh var ramt af stress og angst – nu har han et råd til andre mænd, der kæmper med det samme

For nogle år siden mødte Alex Høgh Andersen en mand, som blev et tydeligt eksempel på, hvorfor det er så vigtigt, at mænd tør dele det, der er svært, med hinanden.

alt.dk logo

– Selvfølgelig har vi mænd selv et ansvar for vores mentale helbred og for at åbne op, men jeg synes også, vi skal hjælpe hinanden med at gøre det, fortæller Alex Høgh Andersen.

Under optagelserne til tv-serien Vikings blev han ramt af alvorlig stress og angst, og han beskriver selv perioden som at befinde sig helt nede i kulkælderen. Oplevelsen fik ham efterfølgende til at blive ambassadør for Ungdommens Røde Kors, hvor han blandt andet har holdt talks om mental trivsel.

Her oplevede han noget helt særligt, som har sat sig fast hos ham.

– Jeg fandt ret hurtigt ud af, hvor meget det hjalp mig at være ærlig om det, jeg gik igennem. Når man siger det højt, er det jo med til at aftabuisere, at man ikke altid har det godt. På et tidspunkt var jeg ude og holde en talk om mine egne erfaringer, og til sidst rejste en mand sig op. Han var nok to meter høj, bredskuldret og dækket af tatoveringer. Så sagde han: ”Alex, jeg har kæmpet med angst i 10 år. Hvordan håndterer du din?” 

– Jeg synes bare, det var enormt smukt. At se sådan en rigtig mandemand rejse sig op og være helt åben om noget så sårbart. Det er et godt eksempel på, at vi mænd selvfølgelig har et ansvar for vores eget mentale helbred, men at det bliver lettere at tage det ansvar, når vi hjælper hinanden med at tale om det. Det kræver mod at åbne op.

Kulturelt og historisk set har mænd været dårligere end kvinder til at tale om det, der er svært. Men Alex Høgh Andersen tror på, at det kan ændre sig, hvis flere mænd tør åbne op og være et spejl for hinanden.

– Jeg tror, der er en stor menneskelig og venskabelig gevinst i, at flere mænd tør være sårbare over for hinanden. Det skaber stærkere relationer og kan være med til at mindske den ensomhed, mange mænd oplever. Når vi deler det svære, lærer vi også noget af hinanden, siger han og fortsætter:

– Der er en bølge af unge mænd, som er mere åbne om deres følelser – og den føler jeg selv, at jeg er en del af. Men det er ikke nødvendigvis noget, min fars generation er vokset op med. Derfor er der stadig et stykke vej endnu. Det skal jo ikke kun være os unge i København, der tør tale om det. Den kultur skal også nå ud til Vestjylland og resten af landet, hvor det mange steder stadig kan være tabubelagt som mand at sige højt, at man har det svært.