Jasmin Lind og Mika Schultz

Jasmin og Mika om nyt program: "Det var underligt"

Jasmin Lind og Mika Schultz blev kastet ud i en noget anderledes opgave, da de medvirkede i den nye sæson af ”Den gule sofa”

logo herognu HER&NU HN

Tv-programmet ”Den gule sofa” er tilbage på Pluto TV med en ny sæson, og denne gang kan seerne blandt andre opleve Jasmin Lind og Mika Schultz.

Parret vidste dog ikke meget om, hvad de gik ind til, da de mødte op i studiet.

Artiklen fortsættes under videoen.

– Det var sygt random. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi gik ind til, og vi måtte heller ikke vide så meget. Lige pludselig blev vi kastet ind i studiet, og så gik vi i gang, og der blev optaget, fortæller Mika Shcultz.

Selvom oplevelsen til at begynde med efterlod dem en smule forvirrede, ændrede det sig, da optagelserne var overstået.

– Da vi var færdige, var vi sådan ”wow, hvad skete der?”, også sådan ”det var fedt”, fortæller Mika.

Og der var da også rigeligt at se frem til for de to, da de under optagelserne blandt andet blev kastet ud i rollen som værter på et helt nyt awardshow.

– Jeg føler virkelig, vi filmede et sjovt afsnit, som folk derude virkelig skal glæde sig til at se. Der var god pingpong, og vi blev smidt ud i at være værter på et nyt awardshow, fortæller Jasmin Lind.

Jasmin fortæller, at de heller ikke her var særlig grundigt briefet på forhånd. Ifølge parret var awardshowet en blanding af Radio 8 (r8Dio) og Simba Prisen, men det blev hurtigt en noget surrealistisk oplevelse.

– Der blev uddelt nogle rigtig gode priser, betydningsfulde mennesker blev nomineret, og sikkerhedsvagten på programmet sad i kørestol. Alt var bare underligt, fortæller de.

Det hele endte derfor med at føles en smule som en drøm.

– Hvad er det her for en drøm? Man følte lidt, det var et febermareridt, lyder det fra parret.

Trods den noget anderledes oplevelse er Jasmin Lind og Mika Schultz dog enige om, at det var en positiv oplevelse, og de håber, at seerne vil glæde sig til at se afsnittet.

”Den gule sofa” kan ses på Pluto TV, hvor der løbende kommer et nyt afsnit hver uge.