Frederikke Victoria Olsen-Kludt og Philip Geisler Berg poserer foran The Devil Wears Prada 2-fotovæg
Frederikke Victoria Olsen-Kludt og Philip Geisler Berg

TV 2-par afslører kønnet

Parret venter deres første barn sammen, og indtil nu har de holdt kønnet for sig selv.

logo herognu HER&NU HN

Der er ekstra meget at glæde sig over for Frederikke og Philip, som venter deres første barn sammen.

Frederikke er nu i sit andet trimester, og parret har allerede fået at vide, om det bliver en lille dreng eller pige.

Men indtil nu har de holdt det for sig selv.

– Vi fandt først ud af kønnet i søndags, fortæller Philip.

Artiklen fortsættes under videoen. 

Dermed har de kun haft få dage til at vænne sig til tanken om, at de snart bliver forældre til en lille dreng.

– Så skal man også lige forholde sig til det, siger Philip.

Parret er allerede begyndt at tænke over navnet til den lille, men her er de endnu ikke nået helt i mål.

Frederikke har ifølge Philip allerede været flittig med forslag af navne, mens han selv ikke er helt så langt i processen endnu.  

Graviditeten markerer samtidig starten på et nyt kapitel for parret, som tidligere har fundet sammen igen.

– Det er virkelig, virkelig dejligt, fordi det er jo sådan et nyt kapitel, vi skal starte, og det har vi været klar på længe. Så meget det sker der, fortæller Frederikke.

Har ikke gjort børneværelset klar

Parret er også godt på vej med deres lejlighed, som har været sommerens helt store projekt.

Renoveringen er dog ikke det eneste, der er sket undervejs. Frederikke fandt nemlig ud af, at hun var gravid midt i projektet.

Nu nærmer lejligheden sig sin afslutning, men der er ikke planer om at gøre et helt værelse klar til den lille dreng endnu.

Parret fortæller nemlig, at baby i første omgang ikke får sit eget værelse.

Der er altså stadig en del, der skal falde på plads, inden den lille dreng melder sin ankomst.