Liv Madsen til pressedagen på "Temptation Island" 2026

Liv afslører: Havde følelser for Gonzo

Liv Madsen kunne ikke ignorere kemien med Andreas "Gonzo".

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Liv Madsen er lige nu aktuel i Temptation Island, hvor forholdet til kæresten Nicolaj Rose bliver sat på den ultimative prøve. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

I tirsdagens afsnit af programmet bliver det afsløret, at det er Liv, der trykker på den røde knap, vel vidende om at Nicolaj befinder sig i den anden villa.

Her vælger Liv at udforske relationen til singlen Gonzo, som hun under opholdet har knyttet et tæt bånd til.

– Jeg synes, at du er rigtig sød, og jeg vil gerne udforske, hvad det er, siger Liv til Gonzo i programmet få sekunder før hun trykker på den røde knap. 

Dermed vælger hun at gå over en grænse i forholdet til Nicolaj. I afsnittet løfter hun også sløret for, hvad der lå bag beslutningen. 

– Jeg har lyst til to ting på en gang, og jeg ved, at det er forkert. Jeg føler mig ikke værdsat, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal værdsætte en person så meget, som jeg værdsætter Nicolaj, når jeg ikke får noget igen, fortæller Liv i programmet. 

I denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet" bliver Liv spurgt, om hun var forelsket i Gonzo, da hun trykkede på knappen.

– Ikke på det tidspunkt, fortæller Liv.

Men selvom hun ikke var forelsket på daværende tidspunkt, havde hun følelser for Gonzo.

– Jeg havde en følelse - en lille en. Det var en følelse af, at jeg havde lyst til at lære ham at kende.

For Liv handlede det blandt andet om, at hun havde en nysgerrighed på, hvem Gonzo var bag den hårde facade.

– Jeg havde lyst til at vide, hvem Gonzo egentlig var, fordi der var facade på, og han havde rigtig meget facade på derinde, fortæller Liv og uddyber: 

– Han er en meget hård mand. Han siger ikke så meget om sig selv, så han virkede meget indelukket. Han ville ikke rigtig dele så meget af sig selv.

Liv oplevede også, at de to havde en helt særlig kemi.

– Jeg synes bare, at hele ham var interessant og måden, vi klingede på. Vi var det samme menneske bare i en mand- og en kvindeversion, forklarer Liv og understreger: 

– Vi er meget ens, det er vi.

Ifølge Liv begyndte relationen dog ikke som noget romantisk. Hun fortæller, at det i starten var en meget venskabelig relation, de to havde. 

Og i tirsdagens afsnit af "Temptation Island" bliver det altså tydeligt, at hendes nysgerrighed på singlen ender med at få hende til at trykke på den røde knap. 

Her kan du lytte til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet":