Liv Madsen til Reality Awards sommerfest 2026

Liv afslører: Var aldrig forelsket i Nicolaj

Liv Madsen indså først under optagelserne, at følelserne for Nicolaj ikke var forelskelse.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Liv Madsen har været gennem store følelser i "Temptation Island", hvor hendes forhold til Nicolaj blev sat på prøve.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Nu afslører realitydeltageren, at hun faktisk aldrig var forelsket i Nicolaj.

Det fortæller hun i denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor hun ser tilbage på forholdet og sin tid i programmet.

Selvom Liv i dag er glad for, at hun endte med at udforske relationen til singlen Gonzo, var det ikke kun på grund af følelserne for ham. 

Opholdet på "Temptation Island" fik nemlig Liv til at indse noget vigtigt om forholdet til Nicolaj.

– Jeg vidste godt, at jeg var færdig med Nicolaj. Dagen efter havde jeg en meget lang snak, hvor det gik op for mig, at jeg så lidt mere i forholdet, end der egentlig var, fortæller Liv, der efter en samtale med Daniel fik afklaret, at de følelser, hun havde for Nicolaj, ikke var forelskelse. 

Liv fortæller samtidig, at hun gennem forholdet gjorde meget for Nicolaj. Ifølge Liv var det blandt andet et stort ansvar for hende at tage sig af Nicolaj, som også lider af hjerteproblemer.

– Jeg synes, at det var svært at tage mig af en mand, som ikke havde lyst til at passe på sig selv. Han har også en masse hjerteproblemer, og han er 32 nu, og han havde ikke engang lyst til at passe på sig selv, og det var et stort ansvar for en på 23.

Liv fortæller, at hun blandt andet stod for at lave mad til Nicolaj og give ham medicin. 

Samtidig følte hun ikke, at hun selv fik den samme form for omsorg tilbage.

– Jeg troede, at Nicolaj gav mig alt, men han har aldrig købt mig en gave, og han har aldrig givet mig blomster på Valentinsdag. Han lavede ikke mad til mig, og han inviterede mig ikke ud.

Var aldrig forelsket

Da Liv bliver spurgt direkte, om hun nogensinde har været forelsket i Nicolaj, er svaret klart.

– Jeg elsker Nicolaj. Det vil jeg altid gøre, tror jeg, men jeg var desværre ikke forelsket i ham. 

Liv fortæller, at det i stedet var noget andet, hun havde forelsket sig i.

– Det var nok ikke ham, jeg var forelsket i, det var alt det, vi kunne være sammen, og den kærlighed, som jeg lige pludselig fik, som jeg ikke har været vant til førhen.

Og ifølge Liv var det netop "Temptation Island" og mødet med Gonzo, der gjorde, at hun endelig fik øjnene op for sandheden.

Hun bliver spurgt, om hun var blevet sammen med Nicolaj, hvis Gonzo ikke havde været med i programmet.

– Ja, og så var jeg ikke kommet ud af forholdet med ham, og vi skulle ikke være i et forhold.

Liv mener nemlig ikke, at hun selv ville have opdaget, at forholdet ikke var det rigtige for hende.

– Jeg havde ikke fundet ud af, at jeg ikke var forelsket i ham, hvis ikke der havde været alt det her, understreger Liv. 

I dag er hun derfor glad for, at hun tog med i programmet også selvom det endte med at få konsekvenser for hendes forhold til Nicolaj. 

– Hvis jeg bare var blevet hjemme i Danmark, så havde jeg også fået hans børn, tror jeg. Jeg havde ikke fundet ud af det. Jeg var meget blind i det.

Her kan du lytte til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet":