To personer sidder ved et bord i en grøn have og taler sammen i solen.
Magnus og Sidsel droppede den romantiske weekend, da de hellere ville udforske hverdagen sammen. – Jeg har behov for at vise de romantiske stunder på tv. Jeg ville hellere bare bruge tid med Sidsel uden kamera, forklarer Magnus.

Magnus valgte Sidsel i "Landmand": Sådan går det i dag

Magnus og Sidsel sås stadig, da Sofie Martinusen var på genbesøg. Nu åbner gartneren op om, hvordan det går i dag.

logo herognu HER&NU HN

I "Landmand søger kærlighed" var der lykkeligt nyt, da Sofie Martinusen besøgte Magnus Buchs planteskole i den nordvestlige del af Randers. 

For Sidsel, som Magnus valgte til sidst i TV 2-programmet, var nemlig også til stede, hvor parret fortalte, at de stadig datede.

Artiklen fortsætter under videoen...

Og efter programmet går det stadig godt for tv-parret, fortæller den 33-årige gartner til HER&NU. 

– Det går rigtig godt, og vi nyder hinandens selskab. Vi har prøvet at tage ud og opleve noget. Det har været lidt begrænset, hvor meget vi måtte i forhold til at afsløre, hvad der sker i programmet. Så vi har været meget ude i naturen – i skoven, klappet hjorte og heste – og jeg har været oppe at se Sidsels heste i Hjørring, forklarer han. 

Ifølge tv-deltagerne har de endnu ikke fået kærestetitel på. De tager tingene i et roligt tempo, men Sidsel har besøgt Magnus mange gange. 

– Når hun kommer forbi, så er hun her i flere dage ad gangen. Hun har haft mange hestestævner, som lå relativt tæt på Randers, og det har passet med, at hun kunne komme hjem til mig efter det, forklarer Magnus, som har mange følelser for Sidsel. 

– Jeg er rigtig glad for Sidsel. Hun er rolig, hun ved, hvem hun er, og vi har det sjovt sammen. Vi er ikke blevet kærester endnu, men vi opfører os meget sådan. Og det kommer nok også på et tidspunkt – for mig er det ikke så vigtigt, om der er en titel på, afslutter Magnus, som også har haft snakke om fremtidsdrømme – såsom børn – med Sidsel.