To gæster står foran blå Olivia-væg med The Body Shop og Headspace-logoer.
Lars "Chief 1" Pedersen med kæresten Karina

Chief 1 vil flytte sammen med kæresten: "Jeg er blevet mere forelsket"

Lars "Chief 1" Pedersen er kun blevet mere forelsket med tiden, og nu planlægger han og kæresten at tage et stort skridt sammen.

logo herognu HER&NU HN

I snart to år har Lars ”Chief 1” Pedersen været i den syvende himmel. Han har nemlig svævet på en lyserød sky, siden han fandt sammen med kæresten Karina Friis, der er salgschef i Topdanmark.

Og det ser ikke ud til, at han kommer ned derfra lige foreløbig.

– Det går fantastisk. Jeg er faktisk blevet mere forelsket. Det er det, der er fantastisk, når man møder den rigtige. Så går det bare opad og bliver større og større. Vi er virkelig glade, fortalte Lars, da HER&NU mødte ham til premieren på "Olivia og skyggedansernes hemmlighed".

Artiklen fortsætter under videoen...

Den 56-årige musikproducer mødte "kvinden i sit liv" på Café Victor i København, og han har tidligere fortalt, at parret er sammen stort set hele tiden.

Men nu ser det ud til, at de snart kan nyde hinandens selskab i et fælles hjem.

– Vi er i gang med at lede efter det sted, der passer perfekt, fortalte hitmageren og tilføjede, at de gerne vil flytte til Vanløse.

– Jeg bor der, og min søn er der, så det er et godt kompromis.

Lars har den 15-årige søn Vitus med ekskonen Christina Groth, som han blev skilt fra i 2017.