Natalie Madueño til premiere på 'Musefælden'.
Natalie Madueño til premiere på "Musefælden".

Natalie Madueño har succes i hele verden: Netflix åbner døre

Natalie Madueño oplever lige nu international opmærksomhed efter hovedrollen i Netflix-thriller.

logo herognu HER&NU HN

I kraft af sin hovedrolle i Netflix-filmen ”Den hemmelige kvinde” oplever Natalie Madueño lige nu stor interesse fra hele verden.

Artiklen fortsætter under videoen:

Med over 20 millioner visninger har den danske thriller placeret sig øverst på streamingtjenestens liste over de mest sete ikke-engelsksprogede film.

– Det er jo helt vildt. Jeg har ikke tænkt så meget over det, for det er jo ikke noget, jeg har kunnet påvirke. Det er egentlig bare dejligt, at tingene får sådan et liv, når man er færdig med dem, fortalte den 38-årige skuespiller, der tidligere har været med i Netflix-serien ”The Rain”.

– De gange, jeg har lavet noget, som ligesom kommer langt, så mærker man, at verden bliver mindre. Netflix åbner op for rigtig meget, og det er enormt dejligt, at vi fra et lille land som Danmark kan komme ud til så mange, sagde Madueño, der også ved, at Netflix åbner døre til flere spændende roller.

– Det kan det jo gøre. Netflix er en kæmpe spiller. Desværre havde hun ikke noget nyt om flere afsnit af tv-serien ”Den som dræber”, hvor hun har markeret sig som seriemorder-eksperten Louise Bergstein.

– Jeg ved det desværre ikke. Hvis det fortsætter, ville jeg være spændt på, hvad der skulle ske, sluttede Natalie begejstret.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside af ugebladet HER&NU med fotos af kendte og store gule og røde overskrifter
HER&NU-forside uge 38.