Redaktionen anbefaler: Disse bøger ændrede vores liv

Der er bøger, der aldrig slutter, selvom den sidste side er læst. Bøger, der lever videre i én, længe efter historien er slut.

Det kan være en sætning, der lærte dig noget nyt. En karakter, du har kunnet relatere til. Et nyt perspektiv, du aldrig før har set verden fra. Et plottwist, hvor chokkets efterskælv stadig kan ryste dig.

Redaktionen deler her de bøger, der har gjort et særligt indtryk på dem, og som måske kan gøre det samme for dig.

Caroline: "Den første dag" af Esther Leuran

Esther Leuran mistede sin 17-årige søn i skyderiet i Fields i sommeren 2022, og bogen her er en dagbog fra de første 536 dage efter tragedien. Jeg tror aldrig, jeg har læst noget så nænsomt og rørende og samtidig så mørkt. For der findes nok ikke en større sorg end at miste et barn. Fordi den er skrevet i dagbogsformat, fylder ordene nogle dage mange sider, mens der andre dage næsten ikke står noget. Det giver et meget ærligt billede af sorgens væsen, fordi hun skiftevis overtænker, forsøger at forstå og til tider lukker helt ned.

Olivia: "Min geniale veninde" af Elena Ferrante

Hele serien af Elena Ferrante, men i særdeleshed den første bog, "Min geniale veninde", har sat sig i mig. Jeg læste den egentlig for flere år siden, men den sidder stadig i mig, fordi venskabet mellem hovedpersonen Lenu og veninden Lila er så specielt. Det er hverken et klassisk sundt kvindevenskab, men det er heller ikke giftigt. Det befinder sig i en stormfuld midte, hvor de to piger, som i en dramatisk kærlighedshistorie, både driver hinanden frem, men også holder hinanden nede. De har en forståelse for hinanden, som ingen andre har, men venskabet er også fyldt med usagte svigt.

Jeg tænker stadig på den, fordi det på sin vis udfordrer glansbilledet af et ægte venskab og minder mig om, at relationer sjældent er ukomplicerede.

Julie L.: "Brødrende Løvehjerte" af Astrid Lindgren

Jeg kan ikke helt huske, hvor gammel jeg var, da jeg læste "Brødrene Løvehjerte", men jeg glemmer den aldrig. Det var den første bog, jeg læste selv. I dag kan jeg faktisk ikke huske i detaljer, hvad bogen handler om, men der var noget med det stærke bånd mellem brødrene, en uventet død, "genforeningen" og eventyret, som gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg endnu ikke har turdet genlæse den af frygt for at blive skuffet. Jeg husker, hvordan jeg slugte den og græd flere gange undervejs. Nu har jeg besluttet mig for, at når min datter bliver gammel nok, så genbesøger jeg det magiske univers og læser den for hende.

Julie N.: "Kun til navlen" af Linea Maja Ernst

Jeg står selv midt i et voksenliv, som på mange måder ser helt anderledes ud, end jeg havde forestillet mig. Eller rettere, det ser ud på én af de mange, mange måder, jeg havde set for mig. Men hvordan ved man så, om man har valgt rigtigt? Hvad nu, hvis man går glip af én af de andre versioner af sit liv, som havde været lige så dejligt og helt anderledes?

LÆS OGSÅ

Trist? Fortabt? Træt af din arbejdsplads? Her er en bog til hvert humør

Du er aldrig alene om at føle dig ængstelig, overstimuleret eller ensom, hvis du tager en tur ind i fiktionens verden.

Netop temaet om livsvalg og skilleveje belyser Linea Maja Ernst på fineste vis i sin debutroman "Kun til navlen" fra 2024, som bare ramte mig lige i solar plexus. I bogen, som på én og samme tid er dejligt letlæst, men alligevel pirkede til mine allermest kringlede, eksistentielle tanker, følger man en gruppe venner i begyndelsen af deres trediver, når de samles i et sommerhus. Ét af venneparrene skal giftes, og gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i undertrykte følelser. Men den konstante spejling i hinanden sætter også spot på de ting, man måske ikke længere kan forstå ved de andre – eller ved sig selv. For hvorfor er nogens drøm at få børn og indgå ægteskab, mens andres er at få tiden til at stå stille, udforske ny kærlighed eller kaste sig ud i et nyt, vildt projekt? Og hvordan ved man egentlig, hvad man rigtigt længes efter, før man har fået det opfyldt?

Susanne: "11%" og "88%" af Maren Uthaug

Jeg blev tippet af en veninde om Maren Uthaugs to bøger, "11%" og "88%", og jeg slugte dem. Romanerne foregår i et fremtidsunivers, hvor kvinder, kaldet mennesker, har magten, og mænd, kaldet hanner, er spærret inde på et avlscenter på Lolland, hvor de skal tilfredsstille og befrugte kvinderne.

Romanerne er både humoristiske, spændende, satiriske og tankevækkende. Plottet er jo lidt skørt, men samtidig er der noget genkendeligt, som får mig til at reflektere over mit eget liv og køn. Karaktererne og plottet er klart stærkest i den første bog, men jeg er fan af dem begge. I september udkommer sidste bind, "1%", i trilogien – og jeg glæder mig.

Amalie: "Mine venner" og "Folk med angst" af Fredrik Backman

For mig er det lige så meget forfatteren bag som bøgerne, der har ændret mit liv. Jeg begyndte at læse bøger af den svenske forfatter Fredrik Backman sidste år, og det var første gang, jeg understregede sætninger i en bog, fordi jeg så gerne ville huske dem. Backman er så dygtig og vis, men samtidig er han ekstremt ydmyg og ærlig. Man kan mærke ham i bøgerne, hvor han ufiltreret trækker på sine egne erfaringer. Han skriver om de mest banale ting og rammer det at være menneske så præcist og relaterbart, og han gør det på en skarp, unik og ikke mindst humoristisk måde. Han er simpelthen så sjov.

Det er særligt hans bøger "Mine venner" og "Folk med angst", der har gjort indtryk på mig. Førstnævnte gav mig kort sagt et nyt blik på min egen barndom og det sted, jeg kommer fra, samtidig med at den er intet mindre end et litterært mesterværk. Sidstnævnte er ekstremt sjov, samtidig med at den er fyldt med en masse plottwists, og så fik Backman sat ord på nogle følelser i mig, jeg aldrig selv har kunnet forstå. Hans bøger efterlader mig altid med en følelse af, at jeg ikke er alene.

Caroline: "Et lille liv" af Hanya Hanya Yanagihara

Bogen følger fire studiekammerater, der forsøger at finde deres vej i livet i New York. Samtidig foldes hovedpersonen Judes fortid langsomt ud, og den er mørkere, end man næsten kan forestille sig. Det er en af de mest hjerteskærende og brutale bøger, jeg har læst. Flere gange måtte jeg lægge den fra mig, fordi de oplevelser, Jude har været udsat for som barn, er så voldsomme og ubærlige, at de næsten er svære at rumme. Men bogen er samtidig en hyldest til livet, og den bliver siddende i én, længe efter man er færdig.

LÆS OGSÅ

13 gode råd til at læse mere (fra en der selv har haft svært ved at komme i gang)

Du vil gerne læse flere bøger, men der er så meget andet, der trækker dig væk fra dem. Her får du mine råd til at komme i gang med den gode hobby, og nederst giver jeg tre anbefalinger til bøger, der kan få dig ud af læsetørken.