Her er 3 skønne ting, du bør opleve på Langeland denne sommer

Det er sommer, det er sol, og for journalist Olivia Rørne er det tid til at vende næsen mod den årlige familietur til Langeland. Hun vil bruge tiden på at nyde ø-livet og udforske, hvad den sydfynske perle har at byde på.

ALT for damerne logo

Restaurant

Gårdhavestemning

I Rudkøbings ældste kvarter finder man Gaardhaven. Menuen byder på små, sydlandsk-inspirerede tapasretter, men stedets egentlige perle er netop gårdhaven. 

Blandt parasoller, lyskæder og vimpelguirlander er stemningen altid i top.

Se mere på Gaardhaven.dk

Genbrug

Bunker af guld

I den gamle lade på Lejbøllegaard kan man virkelig finde guld, for året rundt har genbrugsmarkedet åbent. På de 1200 km2 kan man finde alt fra antikke møbler og køkkenudstyr til lamper og værktøj. 

I hovedhuset kan man også finde genbrugstøj og over 30.000 brugte bøger.

Se mere på Bogbylangeland.dk

Natur

Vilde heste

Flere steder på øen kan man opleve de vilde heste, der lever stort set uden menneskelig indblanding.

I området mellem Dovns Klint og Søgård lever en flok på ca. 50 heste, og det er samtidig et smukt naturområde, perfekt til picnic eller gåture.

Se mere på Langeland.dk/oplevelser/vilde-heste

Om Olivia Rørne

  • Studerer journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er i praktik hos ALT for damerne og Alt.dk. 
  • Hun er opvokset på Islands Brygge i København og har de seneste år boet i Aarhus og Australien for at studere. 
  • Hun udnytter enhver mulighed for at opleve nye byer, deres kulturliv og madscener.