Pia Kjærsgaard: ”Jeg har betalt en rigtig høj pris”

For første gang i meget, meget lang tid tillader Pia Kjærsgaard sig noget, hun ikke har gjort før. 

Hun siger nej til ting, hun ikke føler sig forpligtet til at deltage i. 

Efter hun tilbage i februar valgte at stoppe som folketingsmedlem efter 42 år, en måned og 14 dage, er tiden på ny blevet hendes egen. Og selvom hun stadig har beholdt en fod i den politiske verden i kraft af en plads i Regionsrådet i Region Østdanmark skal tiden i højere grad bruges på andre ting end politik.

– Jeg får stadig mange henvendelser om alt muligt, og jeg overrasker faktisk mig selv ved at sige nej. Det havde jeg aldrig troet kunne ske. Det kan være et radiointerview eller et indslag i tv, som jeg siger nej til, fordi jeg allerede har en aftale. 

Før i tiden ville jeg altid have valgt arbejdet først, men det er ikke mit arbejde længere, og det føles rigtig rart at sige nej, selvom det stadig ikke er helt nemt. Tanken om, at jeg burde gøre det, hiver stadig i mig, men nej, der er ikke noget, jeg skal længere, og derfor gør jeg det ikke. Så der er jeg egentlig meget godt tilfreds med mig selv, siger Pia Kjærsgaard.

Hun har sat sig på terrassen i huset i Gentofte på en af sommerens første varme dage. Den fire år gamle gravhund Sonja – familiens sjette hund – finder en plads på de puder, som Pia Kjærsgaard har lagt frem til hende under en bænk i skyggen. 

Lige nu er der nemlig larm i huset fra håndværkere, der er ved at istandsætte husets kælder. En projekt, der tager både tid og kræfter for Pia Kjærsgaard og hendes mand, Henrik Thorup, der har boet i huset i 46 år, og som også er en af grundene til, at hun lige nu takker nej til meget. Hun vil gerne følge med i husets renovering.

– Det tager meget energi, på en god måde selvfølgelig, fordi vi glæder os til, at det er færdigt. Og vi skal også have lavet mange andre ting i huset. Det ved min mand bare ikke endnu, siger Pia Kjærsgaard, griner og tilføjer:

– Vi overvejede faktisk at flytte og var meget tæt på at tage beslutningen, men så tænkte vi, at nej, nu sætter vi i stedet hele kælderen i stand. 

Den har været rigtig hyggelig på sådan en kitsch måde med billardbord og alle mulige sjove klenodier, men nu får vi lavet en hel ny afdeling dernede, og så kan vi forhåbentlig blive boende her resten af vores liv. 

Huset betyder virkelig meget for os, og det var også derfor, vi valgte at blive. Her er så mange minder, og vi har svært ved at smide ud, selvom vi lige nu er i gang med den helt store oprydning. Jeg tror, vi har kørt 10 læs på genbrugspladsen, og så har vi ellers fyldt garagen op med ting til loppemarked.

Kroppen skal falde til ro

Tanken om at stoppe i landspolitik har rumsteret i Pia Kjærsgaards hoved længe. Flere år faktisk, og med dette års valg føltes det rigtigt ikke at genopstille.

– Når et nyt valg nærmer sig, tænker man automatisk, om man skal tage endnu en omgang, men nej, det skulle jeg ikke denne gang. Jeg er 79 år, og selvom alle siger, at alder ikke betyder noget, så spiller det selvfølgelig en rolle. 

LÆS OGSÅ

25 råd til dig, der gerne vil være en god bedsteforælder

Steg en ekstra portion frikadeller, skab dine egen traditioner og fortæl dine børn, at de gør det godt. Her er 25 råd fra en bedste til andre bedster derude. Teksten er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har altid været meget fit for fight og har aldrig sparet mig selv på nogen måde, men nu har jeg for eksempel en ryg, som mildt sagt ikke er særlig god, så det er hårdt at være på farten hele tiden. Men derudover synes jeg også, at tidspunktet på alle måder var passende nu. 

Jeg har allerede prøvet så meget og mangler ikke at få noget indfriet, siger Pia Kjærsgaard, der svarer klart og hurtigt nej til, om beslutningen var svær at tage.

Endnu ved hun ikke, om hun kommer til at savne Christiansborg og det politiske leben. 

Den usædvanligt lange vej mod en ny regering efter valget fik debatterne til at forstumme i Folketingssalen og efterlod gangene på Borgen øde.

– Hvis de nu alle sammen var i gang og debatterede i salen, så kan det da godt være, at jeg ville tænke, hvorfor jeg ikke var en del af det, men der skete intet, og måske var det en meget god overgang for mig. 

Så var der ikke noget at komme derind efter. For ja, jeg tror da, at jeg kommer at savne det, når alt starter op igen efter ferien, og sådan skal det også være. 

Man siger ikke bare sådan lige farvel til så mange år. Jeg skal langsomt vænne mig til, at jeg kan vågne op uden at vide, hvad jeg skal bruge min dag til, siger Pia Kjærsgaard, der kan mærke, at det tager tid at vænne kroppen til at begå sig i en mere rolig hverdag.

– Efter jeg stoppede, er det gået op for mig, at jeg har levet under et konstant stressniveau. Det har jeg ikke tænkt over, mens jeg gjorde det, men jeg skal hilse at sige, at det tager tid at komme ned i gear, også længere tid end jeg havde regnet med. Men netop tid er nok det, der skal til.

Efter beslutningen om ikke at genopstille til Folketinget blev Pia Kjærsgaard spurgt om at stille op til Regionsrådet for Region Østdanmark. Det sagde hun ja til, da hun mente, det ville være godt for Dansk Folkeparti, og det blev det. 

Hun blev valgt ind med næsten 100.000 personlige stemmer. Og selvom hun allerede har meddelt, at hun ikke bliver den, der angler efter mange poster, så håber hun at kunne få sat fokus på sundhedsvæsenet, der ligger under regionen, og som hun synes får alt for lidt opmærksomhed. 

Det nye arbejde har hun valgt at klare hjemmefra. Hvor hun i starten takkede ja til at beholde et kontor på Christiansborg, har hun nu skiftet mening.

– Dels ville der være for store forventninger til, hvad jeg skulle stille op til, hvis jeg kom ind og viste mig for mange gange, og så er det egentlig heller ikke det, jeg har lyst til mere. 

Jeg kan sagtens klare tingene herfra, og det er en del af min langsomme måde at fade ud på.

En høj pris

Bliver Pia Kjærsgaard bedt om at se tilbage på sit politiske virke og pege på det, hun er mest stolt af, er det ikke særlige nedslag, der dukker på. Det er summen af det hele.

– Jeg er mest stolt af, at jeg har skrevet historie. For det har jeg. Det vil jeg godt sige, for man skal ikke underkende sig selv. Jeg har stiftet et nyt parti, været formand for to partier, det ene i 10 år og det andet i 17. Det er jo helt vildt. 

I 27 år har jeg været fremme i forreste række. Og så har jeg været formand for Folketinget. Det er vigtige ting, jeg har beskæftiget mig med, siger Pia Kjærsgaard samtidig med, at hun erkender, at det har haft sin pris at stå der fremme i forreste række.

– Jeg har betalt en høj pris. En rigtig høj pris. I forhold til min familie, fordi jeg har været der for lidt, i forhold til, at der er overgået mig nogle grimme ting igennem mange år, og i forhold til, at jeg har haft livvagter. 

Det var et stort indgreb i mit privatliv. De senere år har tingene dog forandret sig. Jeg kan ikke gå ned i metroen uden, at folk smiler og kommer med søde bemærkninger. 

Det er jo bare dejligt, men det ændrer ikke på, at det har været hårdt undervejs.

Her på den anden side er der ikke noget Pia Kjærsgaard fortryder i forhold til de valg, hun har taget – jo, måske nogle enkelte ting, men dem holder hun for sig selv – for hun synes, at de mange ting, hun har været involveret i og oplevet, har opvejet ulemperne.

– Jeg synes, det har været fantastisk med alle de ting, jeg har fået lov til at være en del af – det har været det hele værd. Jeg kom ind i politik, som jeg var, mere eller mindre tilfældigt, og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle sidde her og fortælle om så langt et politisk virke. Og et politisk virke, som jeg synes, er lykkedes.

Udover det store projekt i huset fylder familiens lille nye medlem lige nu meget hos Pia Kjærsgaard. 

For otte måneder siden blev hun oldemor for første gang til en lille dreng, og lige om lidt bliver familien udvidet med endnu et oldebarn.

– Nu kan jeg være tilstede, og det er helt fantastisk. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal få tiden til at gå. Og jeg nyder den tid, jeg får. 

Henrik er lige blevet 80 år, og jeg bliver 80 til februar, så vi er ældre mennesker, og vi ved, at vi ikke har livet foran os. Det kan være slut i morgen, så vi skal være glade for den tid, vi har og har haft. Og igen er jeg stolt af, at jeg har skrevet mig ind i historiebøgerne. Det vil jeg ikke lægge skjul på.

Hvad der så kommer til at stå i historiebogen, vil Pia Kjærsgaard ikke spå om.

– Det er et godt spørgsmål. Jeg er jo ikke færdig med at leve, så det kan være, at jeg på et tidspunkt laver et eller andet åndssvagt. Men indtil nu så tror jeg, det bliver meget pænt. 

LÆS OGSÅ

Naboens terrassedør stod på klem - og jeg glemmer aldrig synet, der mødte mig

Jeg troede, at min mand bare skulle hjælpe vores nye nabo med nogle praktiske ting.