Demens: Artikler om hjernesygdommen

Demens: Alt, du skal vide

Er en af dine kære og nærtstående ramt af demens? I så fald er du ikke alene. Faktisk er op mod 400.000 danskere direkte eller indirekte berørt af demens.

Læs meget mere om demenssygdommen og hvad der sker, når den rammer.

Du finder også de rørende beretninger fra kvinder, der lige nu har eller har haft demens helt tæt ind på livet.

8.000. Det er det antal af danskere, der hvert år rammes af demens. Og godt og vel 80.000 mennesker lever lige nu med den alvorlige folkesygdom. Bliv klogere på folkesygdommen her på siden og læs ikke mindst de mange beretninger fra pårørende til demente og hør om, hvordan de tackler situationen med den svære sygdom på klos hold.

Demens – en gruppe af sygdomme

I modsætning til hvad mange tror, er demens en fællesbetegnelse for en gruppe sygdomme i hjernen, hvor hjernens funktioner gradvist svækkes. Når en person rammes af demens, er det først og fremmest hukommelse og andre intellektuelle funktioner som indlæringen og evnen til problemløsning, der først svækkes. Personlighedsændringer er ligeledes en følge af sygdommen.

Alzheimers er den hyppigst forekomne

Alzheimers er en af demenssygdommene, og det er ca. halvdelen af alle demensramte, der har denne sygdom. Andre typer af demens, der dog ingenlunde forekommer så hyppigt som Alzheimers gør, er vaskulær demens, Lewy Body demens og Frontotemporal demens. Herudover findes der en række andre og mere sjældne demenssygdomme.

Hvordan forebygger man demens?

Mange forskningsresultater tyder på, at livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes øger risikoen for demens. Det betyder, at du ved at forebygge disse også forebygger demens. Det du derfor selv kan gøre er at være aktiv og bruge din krop ved at motionere mindst 30 minutter om dagen. Herudover kan du spise, hvad der er godt for hjertet. Det vil sige, at du skal spise sundt og varieret med masser af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Det anbefales desuden, at du sparer på fedtet, spiser mindre sukker og får fisk flere gange ugentligt.

Livet som pårørende til en dement

Når demens rammer, er det langtfra kun den syge, der påvirkes. Også de pårørende bliver stærkt påvirkede. Det kan bl.a. Anna-Clara, hvis mor fik Alzheimers i en alder af blot 64-årig, skrive under på. Det samme kan Rikke, der mistede den mor, hun kendte, til den svære demens-sygdom. Læs de to kvinders rørende beretninger, der begge kan være en god inspiration og trøst for dig, der netop står overfor den svære udfordring det er at være pårørende til en demensramt.

Kend symptomerne på demens

Har du mistanke om, at en nær ven, et familiemedlem eller en bekendt har begyndende demens? Jo hurtigere demens opdages og diagnosticeres, jo bedre ser fremtiden ud og jo flere gode år kan den syge have. Demens kan ikke helbredes, men den rette behandling i tide kan bremse symptomerne. Hvis du er i tvivl om, hvilke symptomer du skal se efter, når du fatter mistanke, kan du læse Sundhedsstyrelsens 10 advarselstegn på demens. Vær særligt opmærksom, hvis den pågældende person har:

  1. Svækket hukommelse
  2. Besvær ved at udføre velkendte opgaver
  3. Sprogproblemer
  4. Manglende orientering i tid og sted
  5. Dårlig eller nedsat dømmekraft
  6. Problemer med at tænke abstrakt
  7. Ting forkerte steder
  8. Forandringer i humør og adfærd
  9. Ændringer i personlighed
  10. Mangel på initiativ

Gode råd til dig, der er pårørende til en dement

Er du pårørende til en dement? Alzheimers-foreningen har lavet 7 gode råd til dig, der ikke ved, hvordan du skal gribe situationen an:

  1. Se mennesket bag sygdommen
  2. Bevar kontakten
  3. Vær til stede i nuet
  4. Tal åbent om demens
  5. Husk også at leve dit eget liv
  6. Undgå at irettesætte
  7. Søg viden om demens

Hvis du mangler råd til, hvordan du helt konkret kommunikerer med en person, der er ramt af demens, kan du finde dem i Patienthåndbogen.

Fakta om demens

Vil du vide mere om demens? Få her svaret på de hyppigst stillede spørgsmål:Hvad er demens?

Demens er en fælles betegnelse for en gruppe sygdomme i hjernen.

Hvad er forskellen på demens og Alzheimers?

I modsætning til den opfattelse, som mange har, er der som sådan ikke forskel på demens og Alzheimers. Sidstnævnte er nemlig en type af demens.

Hvordan starter demens?

Demens starter typisk med hukommelsesproblemer, men bliver gradvist værre i tre stadier: Mild, moderat og svær.

Hvorfor dør man af demens?

Når en patient kommer til den sidste fase af demens, vil også de dele af hjernen, der er ansvarlige for bevægelse og åndedræt, påvirkes. Det betyder, at evnen til at trække vejret til sidst forsvinder med døden til følge. De patienter, der rammes af demens, har dog oftest andre alvorlige sygdomme, og det er i mange tilfælde dem, der ender med at blive dødsårsagen. Det gælder særligt lungebetændelse.

Hvem får demens?

Selvom undersøgelser tyder på, at demenssygdomme er arvelige, er forekomsten af demens først og fremmest et spørgsmål om alder, da risikoen for at få demens stiger i takt med alderen og særligt efter de 65 år. Demens sjældent rammer personer, der er under 50 år. Kvinder rammes hyppigere end mænd.

Hvordan forebygger man demens?

Forskning tyder på, at sund og varieret kost samt motion nedsætter risikoen for demens. Det er også de elementer, der forebygger livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Hvor mange har demens i Danmark?

Der er omkring 80.000 mennesker i Danmark, der har demens. Heraf er ca. 50.000 ramt af Alzheimers.

Demens er noget, vi bør tale om

Til trods for at så mange som 400.000 danskere er berørt af demens, er det beklagelig vis en sygdom, der er tabubelagt. Det er faktisk hver fjerde dansker, der mener, at det er tabubelagt at snakke om sygdommen med en demensramt. Spørger man Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen, skyldes det bl.a. alle de mange misforståelser og ikke mindst den store uvidenhed, der er om demens. Læs mere i artiklen om, hvorfor demens er noget, vi bør tale om og få ikke mindst gode råd til, hvordan vi kan gøre det.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sygdom, Hjernen, Sundhedstips, Sygdom, Døden, Gåture, Skilsmisse og Interview