Her er 10 advarselstegn på demens - og ekspertens bud på forebyggelse

Endnu er der ikke fundet et svar på, hvorfor nogle af os bliver ramt af demens, og endnu findes der heller ikke en helbredende kur. 

Det kan umiddelbart virke som deprimerende læsning, men på den lyse side, så er der heldigvis meget, vi kan gøre for at undgå overhovedet at få sygdommen. 

LÆS OGSÅ

Diabetes-ekspertens bedste råd: Sådan bliver du medicinfri

Sundt fedt, masser af proteiner, fiberrige kulhydrater og grønt. Med det på menuen, er du godt på vej mod en hverdag, hvor du styrer din type 2-diabetes og ikke omvendt.

Ifølge Nationalt videnscenter for demens viser forskning, at næsten hver tredje tilfælde af demens i Danmark skyldes risikofaktorer, vi selv kan påvirke. Og spørger man Kasper Jørgensen, der er specialist i klinisk neuropsykologi og har arbejdet 15 år indenfor demensområdet, er der én ting, vi skal sigte mod: At forebygge.

"Forebyggelse er klart det mest effektive våben mod demens, for selvom vi har medicin og lægemidler, så har vi ikke noget, der kan helbrede sygdommen. Ser vi på de største risikofaktorer i Danmark, når det gælder demens, er manglende fysisk aktivitet øverst på listen, så det er det vigtigste sted at sætte ind. 

Ældre i Danmark er for lidt fysisk aktive, så de skal i gang. Få pulsen op og jo mere, jo bedre," siger Kasper Jørgensen og lægger vægt på, at lidt også er godt.

"Selvom det blot er en gå- eller cykeltur i ny og næ, er det bedre end ingenting."

Fysisk aktivitet spiller en stor rolle i forhold til udviklingen af demens, fordi demens har meget at gøre med tilstanden af vores hjerte-kar-system. Overvægt, forhøjet blodtryk og diabetes knyttes også til demens, og er man fysisk aktiv hjælper det på alle dele.

"Når man er fysisk aktiv stimulerer muskelaktiviteten også nogle vækststoffer i hjernen, som både beskytter hjernecellerne og skaber nye, så fysisk aktivitet er en slags vækstsubstans for hjernecellerne," forklarer Kasper Jørgensen.

LÆS OGSÅ

Træn et par minutter om dagen - og bliv sundere

Leve længe – hvem vil ikke gerne det? Den gode nyhed er, at man ikke behøver at være perfektionist, når det gælder sundhed. Der er mange overraskende enkle og bogstaveligt talt minutkorte justeringer, man kan gøre i hverdagen for at øge chancen for at få flere raske år.

Hjernen skal bruges

Demens kan være forårsaget af mange forskellige typer sygdomme. 

Den hyppigste er Alzheimers, som næsten to ud af tre demente lider af. Demens er altså ikke en specifik sygdom, men et tegn på sygdom i hjernen, som svækker kognitive funktioner som hukommelse, koncentrationsevnen og sprog, og som også kan medføre ændringer i folks personlighed og adfærd. 

Nogle demenssygdomme har en større arvelighed end andre. Frontallapsdemens har en høj arvelighed, mens Alzheimers kun har en arvelighed på én til to procent.

"Vi kan stadig ikke rigtig svare på, hvorfor nogen får demens, og andre ikke gøre. Demens er meget aldersbetinget, og så har livsstilsfaktorer en indflydelse, men du kan også have en veluddannet professor, der løber maraton, som bliver ramt," siger Kasper Jørgensen.

Som sagt er fysisk aktivitet vigtigt, hvis du vil forebygge demens. Derudover er hørelsen også en vigtig faktor. At høre dårligt kan nemlig også give demens, og er den anden største risikofaktor, formentlig fordi hjernen ender med at få for lidt stimulation.

"Hvis ikke man kan høre, lever man i sin egen lille boble. Hjernen er ligesom en muskel. Den skal bruges, ellers sygner den hen, og kan du ikke høre, hvad folk taler om, så kommer den til at mangle stimulation. Princippet er det samme med synssansen. Folk med øjensygdomme har også en øget risiko for at få demens," siger Kasper Jørgensen.

Heldigvis er der igen gode muligheder for at forebygge, at du får demens ved at få tjekket både hørelse og syn og få de hjælpemidler, der kan styrke dem.

Udover motion og hørelse, så kan din kost også have en effekt på, om du udvikler demens. Diæter med fokus på at sænke blodtrykket, hvor det bl.a. anbefales at spise fuldkorn frugt, grøntsager, fisk og fjerkræ samt magre mejeriprodukter ser ud til at have en vis forebyggende effekt.

"Det er godt at spise meget plantebaseret samt at undgå ultraforarbejdede fødevarer som industrifremstillede småkager, kødpålæg og færdigretter. Gør du det, så falder risikoen for at udvikle demens," siger Kasper Jørgensen.

Start tidligt

Hvornår er det så en god idé at sætte ind med de her forebyggende tiltag i forhold til demens? Nu, siger Kasper Jørgensen. Også selv din hjerne ikke har udvist skyggen af symptomer på demens.

LÆS OGSÅ

Passer du på dit syn? Her er 4 sygdomme du skal holde øje med

Sender du din bil til service hvert år? Så husk at gøre det samme med dit syn. Det kan gøre en stor forskel for din sundhed.

"Man skal gå i gang med at forebygge i 40’erne og 50’erne, altså inden man eventuelt bliver syg, for hvis først sygdommen rammer, så kører den. 

Når det er sagt, kan det aldrig være lige meget at gøre noget, selv hvis sygdommen er diagnosticeret, for man har stadig indflydelse på, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig."

Undersøgelser har vist, at potentialet for forebyggelse af demens ligger på 35 procent i Danmark, når man ser på de risikofaktorer, som vi selv kan påvirke.

"Så stor en nedgang vil kræve, at alle mennesker har styr på alle risikofaktorer. 

Det er ikke realistisk, og helt teoretisk er der også mange af risikofaktorerne, som vi ikke kan styre, som f.eks. depression, hjernerystelse og luftforurening, så vi kan ikke undgå sygdommen, eller få den til at stoppe, når den først er kommet, men med forebyggelse kan vi være med til at bremse den, så vi får et mere eller mindre gunstigt sygdomsforløb."