Caroline Henderson havde en krise, da hun blev 50 – da hun fyldte 60 var det helt anderledes

Caroline Henderson havde en krise, da hun blev 50.

– Jeg kom som meget ung til Danmark sådan lidt ”hovsa”, og det var meningen, at jeg kun skulle være her et stykke tid, derefter skulle jeg videre til USA. 

Det kom jeg ikke, men det er sådan, jeg altid har levet mit liv. Med en bevidsthed om, at jeg hele tiden skulle videre, at verden lå åben, og at mulighederne var uendelige. Da jeg blev 50, gik det op for mig, hov, wait a minute, der er faktisk nogle ting nu, jeg ikke kan nå. Og så blev jeg virkelig ked af det og tænkte, gud, har jeg egentlig taget de rigtige valg i mit liv? 

Men så kom mine tre sønner, og sammen med min mand lavede de al min yndlingsmad på min fødselsdag, mens jeg lå toppatetisk på sofaen og hulkede: Tak skal I ha’.

Og så var du videre?

– Nej, det var jeg faktisk ikke. Men næste dag havde jeg en filmoptagelse, og der havde alle de andre lavet sådan noget granny til mig på settet. En stol med en varmepude. En varm kop te. En skammel, hvor jeg kunne sætte mig ned mellem optagelserne. 

De tog så tykt pis på mig, og så fik jeg det bare sådan, okay, skønt, haha.

Jodie Foster har i et interview sagt, at hun synes, det var en kæmpe lettelse at blive 60. Begrundelsen var, at hun havde følt, at hun i 50’erne hele tiden gik og konkurrerede med den, hun var, da hun var yngre, og den konkurrence tabte hun altid. 

I 60’erne har hun helt sluppet de tanker. Caroline syntes også, det var langt nemmere at blive 60 end 50.

Caroline Henderson medvirker i podcasten ”Flat Agers – Lev livet uden alder”, hvor sociolog Emilia van Hauen og journalist Marie-Louise Truelsen også taler med flat agers som Ane Cortzen, Camilla Miehe-Renard og Anne Louise Hassing.

Find podcasten der, hvor du lytter til podcasts.

– Da jeg så det interview med Foster, var jeg bare sådan, oh my god, det er jo spot on. What she said!, sådan havde jeg det. Jeg tror nemlig, at det var derfor, det var så ambivalent for mig at være i starten 50’erne, for jeg konkurrerede også med Caroline på 30 og 40, og den kamp taber man, for alt bliver anderledes og mærkeligt i 50’erne. Da jeg kom lidt længere hen i 50’erne, og da jeg fyldte 60, føltes det som om, der var en helt ny verden, der åbnede sig. 

Jeg mærkede en lethed i kroppen og fik en helt ny følelse af frihed. Når jeg i dag ser tilbage, så har 50’erne i virkeligheden været mit bedste årti so far.

Hvad er det vigtigste, du har lært i livet?

– Det bliver måske lidt langhåret og fluffy, men jeg tror, at det vigtigste, jeg har lært, er at åbne mine hænder for livet. Være med på livets bølge. Hver gang jeg har prøvet at planlægge livet med min hjerne, er jeg havnet nogle forkerte steder. Men når jeg handler med mit hjerte og bruger min intuition og mit nærvær, og når jeg er god ved mig selv, så plejer det hele faktisk at ende ret godt. 

Og så er det i øvrigt også skønt, at man med tiden lærer, at ting går over.

This too shall pass?

– Ja, præcis. Hvis man har en dårlig periode, så ved man, at det slutter, man skal bare tage det roligt. Da jeg var yngre, sparkede jeg alle døre ind, men i dag har jeg fundet ud af, at der er noget, der hedder håndtag. Man kan bare åbne døren og gå ind.

– Jeg var for nylig til noget japansk akupunktur, hvor behandleren talte om energi. Meget forenklet fortalt, går energien hos en menstruerende kvinde ned i det område, som handler om at give liv til et barn og føde det. Efter menopausen bevæger al energien, al kærligheden og livets saft og kraft sig opad, og det vil sige, at det er i 50’erne og 60’erne man virkelig peaker som kvinde. 

Med visdom, hjertevarme og energi. Det, synes jeg, er en meget smuk måde at se et kvindeliv på.

LÆS OGSÅ

Lone ville gerne skilles - men det, der skete, ændrede alt

Min mand og jeg var ved at glide fra hinanden, og tanken om skilsmisse lå hele tiden i baghovedet.