Pia Alm.

Pia fik slidgigt i knæet - så fik hun mulighed for at prøve en ny metode

Hele sit liv har Pia Alm dyrket sport. Men så begyndte hendes knæ at give hende problemer, og det blev kun værre. Snart kunne hun slet ikke træne og blev desperat: Ville hun være nødt til at opgive det, hun elskede mest i livet? Men så fik hun mulighed for at prøve en ny metode.

hjemmet logo farve

Mere end 400.000 danskere har diagnosen artrose (slidgigt), og risikoen for at udvikle det stiger med alderen. Slidgigt i knæet er den mest almindelige form og rammer kvinder oftere end mænd.

Pia Alm, der har været lærer i 30 år og har trænet og konkurreret siden barndommen, er blevet skånet for alvorlige skader og problemer og har derfor været i stand til at holde sig i god form.

– Jeg har altid dyrket sport og spillet meget fodbold og floorball, men også håndbold på eliteniveau. De seneste år har jeg hovedsagelig dyrket individuelle sportsgrene som CrossFit og mountainbike, fortæller Pia.

Ved en tilfældighed fik Pia for et par år siden mulighed for at prøve padel – og det var kærlighed ved første træningstime:

Behandlingen

Om behandlingen med Arthrosamid, skriver Gigtforeningen på deres hjemmeside: Da der ikke er tydelig bevis for, at Arthrosamid virker, anbefaler vi i Gigtforeningen ikke, at man bruger penge på denne type behandling. Vi følger forskningen på området tæt og opdaterer vores anbefaling, hvis det viser sig, at der er evidens for virkningen og patientsikkerheden er i orden.

 Kilde: Gigtforeningen.dk

– Jeg kunne godt lide tempoet, intensiteten og samværet med mine træningspartnere, og jeg kunne med det samme mærke, at padel var en sport, jeg ville fortsætte med.

Smerter og hævelse

Omkring samme tid begyndte 56-årige Pia imidlertid at mærke smerter i venstre knæ. Det gjorde ondt nogle gange, hævede op, og efter en røntgenundersøgelse blev der diagnosticeret slidgigt i venstre knæ. Pia blev rådet til at tage det roligt med træning og belastning.

– Men det blev bare værre og værre, og til sidst kunne jeg næsten ikke sove om natten. Jeg prøvede smertestillende og antiinflammatoriske piller, men de hjalp ikke. Det føltes, som om hele min livsstil var ved at falde fra hinanden. 

Hele mit liv havde jeg brugt næsten al min fritid på at træne, og pludselig så jeg for mig, at jeg ikke længere ville kunne gøre noget af alt det, jeg brænder for. Jeg blev alvorligt bekymret, og jeg fik et tip fra en ven om en klinik, der blandt andet er specialiseret i idrætsskader.

Lægen på idrætsklinikken kunne berolige Pia med beskeden om, at træning er nødvendig for at bremse udviklingen af slidgigt – men at belastningen skal opbygges gradvist for at undgå at forværre symptomerne.

– Jeg måtte bruge fornuften og gik systematisk i gang med at opbygge styrke og muskulatur omkring knæleddene. Det var hårdt, men jeg ønskede ikke, at det skulle ende med en operation med alt, hvad det indebærer.

Lægen fortalte om en ny behandlingsmetode, hvor der sprøjtes en gel af arthrosamid ind i det led, der er ramt af slidgigt.

– Det lød interessant, så jeg læste forskellige undersøgelser og opdagede, at mange mennesker havde haft gavn af det, selv med mere alvorlige knæledsproblemer, siger Pia. Derudover var der få rapporter om bivirkninger, hvilket også var vigtigt. 

Fordelen ved arthrosamid i forhold til for eksempel kortisonindsprøjtninger er, at der normalt kun er behov for én injektion. Ulempen er, at metoden i øjeblikket kun er tilgængelig på private klinikker, hvilket betyder, at patienterne selv skal betale omkostningerne, som er omkring 15.000 kr. pr. knæ. 

– For mig var der ingen tvivl. Det føltes, som om hele min identitet stod på spil, og jeg så det som en investering i min livskvalitet. Og jeg har ikke fortrudt det et sekund, siger Pia.

Tilbage på padelbanen

Arthrosamid består af en specielt udviklet gel, der sprøjtes ind i leddet og danner et beskyttende og stabiliserende lag omkring det berørte led. Selve injektionen er enkel og tager 20 minutter.

– Jeg mærkede næsten ikke injektionen, men bagefter gjorde det ret ondt, og knæet var hævet i en uge eller to. Så jeg tog det roligt, belastede det ikke for meget, men kunne gå som normalt. Knæet føltes stift og ømt, men jeg lagde kolde omslag på om aftenen. Og langsomt, men sikkert forsvandt hævelsen og stivheden.

Efter lidt over fire uger kunne Pia spille sin første padelkamp, og siden da er hun skridt for skridt vendt tilbage til fuld belastning af knæet.

– Jeg kan stadig mærke lidt smerter i knæet indimellem, men det påvirker ikke min træning. Jeg spiller padel tre-fire gange om ugen uden det mindste ubehag, og det føles fantastisk. Jeg har fået min frihed og livsglæde tilbage, og jeg nyder hver eneste padelkamp.

Sådan behandles slidgigt i knæet

  • Fysisk træning for at styrke og stabilisere det led, der er ramt af slidgigt.
  • Vægttab og rygestop kan reducere ubehaget betydeligt.
  • Behandling med antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) ved akut smerte, men ikke som en regelmæssig behandling.
  • Kortisonindsprøjtninger kan give kortvarig lindring af akutte smerter, når NSAID ikke er tilstrækkeligt.
  • Ifølge nogle undersøgelser kan indsprøjtninger med hyaluronsyre lindre ledsmerter.
  • PRP, hvor plasma fra patientens eget blod injiceres i leddet.
  • Arthrosamid. En nyere behandlingsmetode, som patienten selv skal betale for. Undersøgelser har vist gavnlig effekt over en længere periode med ringe risiko for komplikationer.

Man kan ikke hvile sig fra slidgigt

Lars-Eric Bröddén er specialist i almen medicin og akutmedicin og arbejder som overlæge på Ystad Hospital. Han har også arbejdet som idrætslæge i flere år og driver sammen med sine kolleger Hyllie idrætsklinik i Malmø.

Klinikken behandler patienter med skader og slidgigtproblemer i knæ og andre led. Og for mange af patienterne er det ikke kun en sportskarriere, der står på spil, men hele deres livsstil.

– Et stift og smertende led påvirker stort set alt i hverdagen, fra arbejde til motion og træning, og det opleves af de berørte som en betydelig forringelse af deres livskvalitet, siger Lars-Eric Bröddén og fortsætter:

– Mange føler imidlertid, at deres problemer ikke tages alvorligt af sundhedsvæsenet og holder ofte op med at holde gang i det berørte led – hvilket er det værste, man kan gøre, hvis man for eksempel har slidgigt i knæleddet. Man kan ikke hvile sig fra slidgigt.

Tværtimod er hjørnestenen i al behandling af slidgigt, at det berørte led skal belastes, så muskler, sener og ledbånd styrkes. Kunsten er at gøre det på den rigtige måde, så leddet ikke belastes for meget.

– Bevægelse og træning er afgørende for at aflaste et udsat led, men oftest er der brug for professionel hjælp til at opbygge styrke og smidighed på den rigtige måde. Samtidig er det vigtigt at være tålmodig – der findes ingen hurtig løsning. Det tager tid, ofte tre-seks måneder, at komme sig fuldstændigt efter en smertefuld skade, og man skal være både disciplineret og forsigtig. Hvis man presser sig selv for hårdt og skader sig selv igen, kan det være nødvendigt med mindst yderligere tre måneders genoptræning. Dette er ofte årsagen til, at folk kan gå i årevis uden at blive helbredt.

Behandlingen for slidgigt i knæet består – ud over motion – af antiinflammatorisk og smertestillende medicin (som NSAID), injektioner med kortison, hyaluronsyre eller PRP (se faktaboks) eller knæoperation, hvor hele eller en del af knæleddet erstattes med en protese. Injektion med arthrosamid er en relativt ny metode, som endnu ikke er tilgængelig inden for det offentlige sundhedsvæsen.

– Arthrosamid er en dokumenteret effektiv og sikker metode til at lindre slidgigtrelaterede problemer i knæleddene og er et godt supplement i værktøjskassen til behandling af slidgigt i knæet, siger Lars-Eric Bröddén.

Fordelen ved Arthrosamid-behandling er, at metoden, i modsætning til de fleste andre behandlinger mod slidgigt, ser ud til at have en varig effekt. Der er for nylig blevet offentliggjort en undersøgelse, der viser, at den gavnlige effekt af Arthrosamid varer i mindst fem år. Dette er et meget lovende resultat.

Kortison og NSAID giver lindring i den akutte fase, men i længden stopper de den inflammatoriske proces, der er nødvendig, for at et led kan komme sig efter en skade eller slidgigt, og bør derfor ikke bruges i for lang tid. Inflammationen er faktisk en reparationsproces. Det er ikke noget negativt, men en del af helingsprocessen.

Arthrosamid er ikke antiinflammatorisk, men fungerer som en slags smøremiddel med stabiliserende og dæmpende effekt i leddet og behøver ofte kun at blive givet én gang.

– Derfor ser jeg Arthrosamid som et godt alternativ, når man har testet andre metoder og vil undgå kirurgi. Metoden er dog ikke egnet for alle, så det er vigtigt først at foretage en grundig samlet vurdering af patientens smerter og lidelser.

Grundlæggende for al behandling af slidgigt er en gennemgang af livsstilen med hensyn til både kost og motion.

– Mange mennesker med slidgigt i knæet får en betydelig forbedring, hvis de taber sig og samtidig træner styrke og stabilitet i leddet. Her kan en fysioterapeut give gode råd og tips. Derudover skal man have en masse tålmodighed. Det tager tid at komme sig, men indsatsen betaler sig.