-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Ekspert er ikke i tvivl: Dette hormon er vigtigt for vores sundhed
Kærlighedshormon, afslapningshormon og ammehormon. Kært barn har mange navne, og det er måske ikke en tilfældighed. Oxytocin kan være langt vigtigere for os, end vi tidligere har troet. Nogle forskere kalder det vores egen medicin mod stress. Neuropsykologen Gabriella Svanberg fortæller, hvordan du selv kan sætte gang i det.
Det er kendt for at lette fødsel og amning og for at skabe en tilknytning mellem mor og barn. Men hormonet oxytocin er meget mere end det. Det findes hos både kvinder og mænd og påvirker en lang række sundhedsprocesser.
– Det udskilles primært for, at vi mennesker skal kunne rive murene ned og stole på hinanden. Det er vigtigt for al relationsopbygning, også når det gælder venskab, kolleger imellem og mellem mennesker og dyr, forklarer Gabriella Svanberg, som er autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi.
Netop oxytocin er hendes yndlingshormon – hun har endda tatoveret den kemiske betegnelse for oxytocin på sin arm.
Sådan påvirkes vi af oxytocin
Gabriella Svanberg fortæller, at kvinder synes at danne mere oxytocin ved sex end mænd, hvilket kunne forklare den populære opfattelse, at kvinder får en stærkere binding til nogen, de har sex med, end mænd.
Der er lavet studier på blandt andet mus, der viser, at individer med mange oxytocinreceptorer (modtagere for hormonet) er mere monogame. Men man har også set, at en monogam mus kan forvandles til en Don Juan, hvis man blokerer hormonet.
Hvis man i stedet giver en ekstra dosis oxytocin, har man set, at personer med social fobi og autisme bliver mere interesserede i at omgås med andre. Og inden for økonomisk forskning har man set, at personer, der får en dosis oxytocin, bliver mere gavmilde.
– Det får mennesker til at donere flere penge til velgørenhed, siger Gabriella Svanberg.
Mangel er blevet forbundet med forskellige sygdomme
Oxytocin samarbejder også med flere andre vigtige hormoner, blandt andet belønningshormonet dopamin og stresshormonet kortisol.
– Det er en vigtig del af vores ro- og hvilesystem, fordi det sænker kortisol og dermed stressniveauerne, blodtrykket falder, og vi trækker vejret roligere, siger Gabriella Svanberg.
På længere sigt betyder det, at oxytocin beskytter hjerte og kar. Men der er også forskning, der viser, at oxytocin reducerer inflammation og øger knogledannelsen. Derfor kan det tænkes at reducere risikoen for knogleskørhed og parodontitis, viser ny forskning.
Oxytocin påvirker også, hvordan vi opfatter smerte, og mangel på oxytocin er blevet forbundet med sygdomme som anoreksi, depression og angst.
Forøg dit oxytocin
Det bedste af alt er, at vi kan øge vores oxytocin selv med enkle midler.
– Du kan fremkalde oxytocin gennem forskellige former for berøring som massage, klappe hunden eller have og holde øjenkontakt. At opholde sig i naturen udløser også oxytocin.
Fordelen ved berøring er, at det giver både den, der berører, og den, der bliver berørt, mere oxytocin.
– Det går begge veje, hvilket er rart at tænke på. Det er lige så rart at give som at få berøring.
At synge er en anden måde at booste hormonet på. Gabriella Svanberg synger selv i kor og fortæller, at det påvirker oxytocin på forskellige måder.
– Korsang giver en enorm vi-følelse, så det er en rigtig livseliksir. Man deler rytmen og synkroniserer sine systemer med andre personer og bliver ét med dem. At nynne og brumme påvirker også ro- og hvilesystemet, ligesom at opholde sig i naturen, siger hun.
Men hvad gør man, hvis man ikke har nogen, man kan få berøring af? Svaret er: Man berører sig selv.
– Man kan berolige sig selv ved at kramme eller røre sig selv. Inden for for eksempel qi gong banker man på forskellige punkter på sine arme for at få gang i oxytocinet, siger Gabriella Svanberg.
At tage et varmt bad eller drikke en kop te fungerer også.
– Varme giver en hyggelig følelse. Bare at holde en kop varm te i hænderne kan fremme oxytocin.
I de kulturer, hvor man spiser med hænderne, undrer man sig ofte over, at vi ikke "føler" på maden. For dem giver det måltidet en ekstra dimension.
– Det er en stor og vigtig del af måltidet fx at ælte brødet, inden man putter det i munden, forklarer Gabriella Svanberg.
Denne artikel er publiceret første gang hos Hälsä.se, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.