Foto: Getty Images
Eksperter skyder ny sundhedstendens ned: "Du får sansynligvis mere end rigeligt"
Har du også bemærket, at protein er her, der og alle vegne? Og er du ligesom mange andre danskere blevet opsat på – i sundhedens tegn – at få nok? Bare rolig, du får med stor sandsynlighed mere end rigeligt, siger to eksperter.
Butikshylderne bugner af varer, der reklamerer med et ekstra højt indhold af protein: mejeriprodukter, chips, snackbarer, supper, rugbrød, kiks og mange flere.
Slankebøger udkommer med samme budskab: Spis meget mere protein og tab dig på ingen tid. Men gavner den ekstra protein os overhovedet – og har vi brug for den? Det korte svar er nej.
I hvert fald hvis man spørger to kosteksperter.