Påskens Forårsferie: Eventyr og sjov for hele familien i hele landet
Fra vilde dyr i Zoos til fascinerende cirkusmagi, interaktive arkitekturværksteder og dybhavsunderværker – opdag et væld af spændende oplevelser for børn og voksne i påsken.
Sponsoreret af :Sponsoreret af:Sponsoreret af :Aalborg Zoo, Cirkusmuseet, DAC, Givskud Zoo - Zootopia, Kattegatcentret, Nordsøen Oceanarium, Struer Museum
I påskeferien forvandles Danmark til en legeplads af oplevelser, hvor familier
kan dykke ned i alt fra dyreverdenens forårsglæder til kreative værksteder og
magiske shows. Artiklen præsenterer et bredt udvalg af destinationer, der
garanterer underholdning, læring og uforglemmelige øjeblikke. Besøgende kan se
frem til påskeæggejagter, spændende teaterforestillinger, hands-on aktiviteter
og mødet med både vilde dyr og havets hemmeligheder, der gør påsken til en fest
for sanserne.
Påskeæggejagt, gåder og teater i Aalborg Zoo
Kom og vær med, når Aalborg Zoo åbner igen i påsken. Nyd
foråret og de mange dyreunger, og deltag i den sjove påskeæggejagt rundt i zoo.
Program d. 28. marts – 6. april:
Kl. 10.00-17.00: Deltag i den store “Påskeægsjagt”. Brug din
viden om dyr til at finde “påskeæg” , som er skjult rundt om i zoo. Hvis du finder påskeæggene
og løser gåden, kan du få et rigtigt
påskeæg i Zooshoppen ved indgangen.
Kl. 11.00-16.00: Mød zoos formidlere, når de viser spændende
effekter fra dyrene i zoo og fortæller om deres liv her og i naturen.
28. og 29. marts:
Kl. 12.00: Spil som jeg plejer – Teater Nordkraft på
Zoofariscenen.
30. marts - 6. april:
Kl. 12.00: Safari Simon underholder de mindste på
Zoofariscenen.
Tag hele familien med til magiske og sjove oplevelser på
Cirkusmuseet i påsken
I påskeferien inviterer Cirkusmuseet til en lang række sjove
oplevelser for børn og voksne. Her kan hele familien både opleve trylleri,
prøve alverdens cirkusdiscipliner og slippe kreativiteten løs.
Mandag d. 30. og tirsdag d. 31. marts kl. 11 præsenterer
tryllekunstner Anders Lilleøre unge talenter fra Magisk Cirkel i et
underholdende og familievenligt show.
Fra d. 30/3 til d. 1/4 kl. 12:30-14:30 samt d. 29/3 og d. 5/4 kl.
10.30-12 kan børn og voksne lege ægte cirkusartister til Cirkusleg i den store
cirkussal. Museets egen artist står klar med gode råd og inspiration, når I
skal prøve alt fra trapez og jonglering til linedans og akrobatik.
I udstillingen kan du gå på opdagelse blandt glitrende
kostumer, skøre rekvisitter og spændende historier, mens børnene kan tage på
Cirkusjagt og fremtrylle deres egen præmie. På Kreaværkstedet kan hele familien
desuden slippe fantasien løs og lave både påskepynt og cirkusinspirerede hatte.
Museet holder også åbent d. 2. og d. 6. april med Cirkusjagt
og Kreaværksted.
Regnorme, rutsjebaner og ikonisk arkitektur – påske i
DAC
Ved havnefronten i København inviterer Dansk Arkitektur
Center (DAC) til kreative påskeoplevelser for hele familien. I udstillingen Age
of Nature har naturen indtaget huset og viser, hvordan arkitektur kan skabe
bedre plads til både mennesker og miljø.
I familieværkstedet kan børn bygge små boliger i ler til
regnorme, jordens små superhelte, og lave påskepynt inspireret af spiraler,
blade og naturens mønstre.
I LEGO workshoppen kan I bygge jeres egen grønne by med
træer, byhaver og bæredygtige løsninger – og udstille jeres værk i DACs fælles
LEGO galleri.
Når I trænger til en pause, kan I nyde udsigten over havnen
og smage chokoladepåskeæg i DAC Café. Oplev også udstillingerne So Danish! og
What the BLOX.
Familieværksted
kl. 11-17 og LEGO workshop kl. 10-17
Åbent dagligt: Man.,
tors. og fre. 10-21, øvrige dage 10-18.
Børn har gratis entré ifølge med voksen.
Nyd påskeferien i Givskud Zoo - Zootopia
Påskeferien er den perfekte anledning til at tage familien
med på en oplevelse ud over det sædvanlige – og i GIVSKUD ZOO venter eventyret
lige uden for bilruden. Kør på safari blandt giraffer, zebraer og løver, og kom
helt tæt på dyrene til fods i zoo-området, hvor nysgerrige børn kan gå på
opdagelse i deres eget tempo.
Foråret spirer, dyrene er aktive, og der er masser af plads
til både leg og læring i det fri. Tag madkurven med eller nyd en pause ved
parkens hyggelige spisesteder, mens børnene får brugt energien på
legepladserne.
I påsken venter også en helt særlig oplevelse for jer, der
gerne vil møde dyrene bag kulisserne. På de populære Godmorgen Zoo® ture kan I
nemlig møde bl.a. næsehorn og to andre dyr i deres stalde. Køber I billet til
Godmorgen Zoo, så er entréen inkluderet i billetten.
Giv børnene en påskeferie fyldt med vilde oplevelser, frisk
luft og minder, I vil tale om længe efter ferien er slut. Køb almindelig
entrebillet online her.
Påskeferien i Kattegatcentret: Klæk et æg med Ægg-celerator
8500!
Gæk, gæk! Kom til påskeferie i Kattegatcentret den 28. marts
– 6. april 2026 og oplev masser af påskeskæg!
Favelæg dit eget påskeæg og se
det klække digitalt i påskens kæmpestore oplevelse, Ægg-celerator 8500.
Gå på
pingvin-æggejagt i akvarierne, oplev hajernes påskefrokost og hør om
pingvinernes påskekærlighed og stendrama.
Mød også Danmarks største rovdyr,
gråsælerne Tulle og Nino – Nino er over to meter lang!
Glæd dig til fodringer,
træning, haj-five med Sharky og en sjov, kreativ påskeoplevelse for hele
familien.
Foråret er ikke kun lig med påskeæg ude i haven – under
havets overflade spirer livet også. I påsken inviterer Nordsøen Oceanarium
børnefamilier til at opleve temaet “Æg og unger”, hvor akvarierne bugner med
nyt liv.
Her kan I blandt andet se æg og unger fra stenbidere, gopler
og småplettet rødhaj – og høre de fascinerende historier om, hvordan livet
begynder i havet. Vidste du for eksempel, at det hos søhesten er hannen, der
bærer æggene?
I kan også gå på opdagelse i udstillingen med Naturbingo og
se, om I kan finde alle dyrene og æggene på bingopladen. Undervejs kan I også
lægge vejen forbi rørebassinet, hvor små hænder kan mærke krabber, søstjerner
og fladfisk helt tæt på.
Hver dag kan I opleve dykkeren hoppe i det gigantiske
Oceanarium for at fodre alt lige fra hajer og rokker til stimefisk og hummere –
og i det store udendørs Sælarium bliver de nysgerrige sæler fordret og trænet
to gange dagligt.
Kort sagt: En påske fyldt med leg, læring og store
oplevelser for hele familien.
Jens Bach
Tag børnene med på lyd-eventyr på Struer Museum
På Struer Museum kan børn og voksne gå på opdagelse i lydens
verden gennem leg, historier og masser af interaktive oplevelser.
I den nye Bang & Olufsen-udstilling kan I prøve kræfter
med Montagespillet, hvor børnene selv skal producere fjernsyn – næsten som på
fabrikken i gamle dage. I kan også træde ud på det haptiske gulv og komme helt
tæt på den dramatiske eksplosion fra 1945, hvor fabrikken blev sprængt under en
sabotageaktion.
I Lyduniverset kan hele familien lege med lyd: lave
lydeffekter til film i et foley-studie, gætte hvor lyde kommer fra og
eksperimentere med hørelsen.
Og i det historiske Buchholtz’ Hus kan børn gå på
detektivjagt og finde spor fra livet i det gamle forfatterhjem.
Børn og unge op til 26 år har gratis entré.
Æggejagt og påskehygge for hele familien hos Museum Vestsjælland
Mal et æg og tag det med til posterne – kan I komme igennem uden at det går i stykker? Tag familien med til den hyggeligste æggejagt i påsken! Find den på Malergården, i Kalundborg, Slagelse, Ringsted og på Odsherred Museum i Nykøbing.
Er I mere til kreativ hygge kan I bygge jeres egen vikingebåd på Holbæk Museum og i Tingstedet i Ringsted kan I helt gratis klippe, lime og pynte fine påskedyr.
Skal der mere spænding til kan I prøve det nye escape game, hvor I skal være hemmelige agenter og løse gåder på Slagelse Museum. Eller prøv deres HELT nye escape room på Holbæk Museum.
På Odsherred Museum kommer naturvejleder Anders og flår en påskehare – kom og se hvordan man gør og smag kødet stegt på bål.