-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Da Ida Imilia stoppede med at tage hormonel prævention, mærkede hun store udsving i kroppen: "Det var virkelig voldsomt"
Da hun stoppede med præventionen i sommer, havde hun brugt den i 11 år og måtte derfor lære sin krop at kende på ny.
Sidste sommer stoppede Ida Imilia Aastrup på hormonprævention, og siden da har hun oplevet store udsving i sin krop.
Det fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster.
– Det har fyldt meget hos mig i det seneste lange stykke tid. Da jeg stoppede i sommer, havde jeg været på hormonprævention i 11 år – altså, siden jeg kun var 14 år gammel. Jeg kom nemlig allerede på det, en måned eller to efter jeg fik min første menstruation, så jeg har nærmest ikke nogen minder om at have følt min cyklus naturligt, siger hun og fortsætter:
– Jeg er stoppet, fordi jeg har sat mig ind i, hvad der foregår i kroppen, og hvad hormonerne gør. En anden ting er også, at jeg gerne vil stifte familie på et tidspunkt, og det vil jeg gerne klargøre min krop til. Det kan nemlig tage et år, før hormonerne er helt ude af kroppen, og man igen er tilbage til sin naturlige balance.
Det har dog ikke været helt uden udfordringer at stoppe med præventionen
– Jeg ved ikke, om det var naivt, da jeg tænkte, at det nok skulle gå, for jeg synes godt nok, at det har været noget af en rejse. Den første måned, efter jeg stoppede, gik det faktisk okay, men i efteråret var det virkelig voldsomt for min krop, fordi der var så utrolig meget ubalance i den. De værste hormoner skulle forlade min krop, inden mit system kunne genopbygge sig selv igen naturligt. Jeg mistede rigtig meget hår, og det var bare superfrustrerende at kigge sig selv i spejlet hver dag og tænke: Hvorfor bliver det bare kortere og kortere og mere og mere slidt?
Det har også haft indvirkning på hendes humør og energiniveau.
– Jeg er meget easy going som person, tager tingene let og er altid i godt humør. Jeg har altid været en meget udadvendt og energifyldt person, og nu tænker jeg over, om det overhovedet er mig, eller fordi jeg har været dopet på hormoner? Jeg har altid været vant til at have vildt mange bolde i luften, og nu er jeg overrasket over, hvor overvældet jeg bliver over små ting, og hvor mange humørsvingninger jeg har. Det har været ret svært at mærke, at min energi og mit overskud ændrer sig så meget nu.
Det er velkendt, at kvindens cyklus består af fire stadier, som ofte beskrives som indre årstider – forår, sommer, efterår og vinter – hvor kroppen reagerer forskelligt i hver fase. Det mærker hun tydeligt nu.
– For første gang siden i sommer, har jeg fået min menstruation til tiden den her gang. Det har jeg virkelig fejret, fordi jeg i så mange uger har tænkt: Hvorfor kommer den ikke? Er der noget galt med min krop? Hvad foregår der? Jeg har virkelig haft svært ved at lande i det, fordi der er sket så store ændringer. Men nu sidder jeg med krydsede fingre og ser lys for enden af tunnelen, fordi jeg mærker et flow. Det er først nu, jeg skal lære min krop rigtigt at kende, og det er så spændende.
Lyt til hele samtalen i podcasten Skål Søster, hvor Ida Imilia også fortæller om sin dybe angst for dyr.