Josefine Stork lever efter sin cyklus: ”Jeg er blevet en bedre kæreste og veninde”

På køleskabet hjemme hos Josefine Stork hænger der et rundt stykke pap. 

Det lille paphjul er inddelt i fire felter, og i midten sidder der en pil, som kan rykkes rundt. 

LÆS OGSÅ

Cécile er mor til tre – og hun er ikke i tvivl: Dette spørgsmål bør du stille dit barn

Som mor til tre små børn har jeg observeret forskellige måder at tale om livet i børnehaven og ikke mindst hørt mange morsomme historier på vej hjem.

Cirklen symboliserer den kvindelige cyklus, som Josefine Stork inden for de sidste par år er blevet en del klogere på – faktisk har det været en kæmpe åbenbaring, for inden da kendte hun nærmest slet ikke til det hormonelle maskineri og hvordan det fungerer. I bund og grund vidste hun egentlig ikke særlig meget om sin egen krop.

”Der er rigtig mange kvinder, som først får en idé om, hvordan deres cyklus, hormonsystem og krop fungerer, når de gerne vil blive gravide. Inden da er de fleste kvinder bare bevidste om, at de har en menstruation, der kommer en gang om måneden, og at den kan være en smule i vejen. 

Men når man gerne vil blive gravid, bliver man nødt til at forstå, hvordan kroppen reelt fungerer. Det er bare lidt sent, synes jeg, for er det virkelig først der, vi skal lære vores eget system at kende?”

Josefine Stork har netop skrevet bogen 'Cyklusrevolutionen', som skal give kvinder en forståelse for deres cyklus og et indblik i de fordele, der er ved at leve efter den. Da Josefine droppede p-pillerne efter 15 år, opdagede hun nemlig, at hendes fysiske og mentale tilstand ændrer sig markant i de fire perioder, en cyklus består af. 

Og det er netop de perioder, hun tracker med sit cyklushjul på køleskabet. Sidenhen har hun i sit arbejdsliv forsøgt at formidle sin viden videre til andre kvinder – og midt i det forløb blev hun selv gravid.

"Det er et helt andet maskineri, der går i gang, når man skaber et lille menneske inde i kroppen. Lige nu har jeg ikke en cyklus, og jeg kan næsten savne at dreje den lille pil på køleskabet. Det føles faktisk som at blive slået lidt tilbage til start – men i perioden, hvor jeg har levet i takt med min cyklus, har jeg fået en helt ny forståelse af min krop.

Jeg kan mærke, hvor meget det har påvirket den måde, jeg ser mig selv på. Jeg tror, jeg hviler meget mere i, at kroppen gør præcis det, den skal – den har fuldstændig styr på det. Nu taler jeg samme sprog som min krop, og det har givet mig en dyb ro i min graviditet."

Farvel til p-pillerne

Josefine Stork stoppede med at tage p-piller, da hun blev opmærksom på den indlægsseddel, hun aldrig tidligere havde skænket en tanke. Den, der som regel røg direkte i skraldespanden, men som, da hun foldede den ud, næsten havde samme overfladeareal som hende selv. 

Listen over potentielle bivirkninger var uoverskueligt lang, så Josefine besluttede sig for at stoppe med pillerne. Det var alligevel en fin anledning til at finde ud af, hvordan hendes krop ville reagere uden de kunstige hormoner.

LÆS OGSÅ

Skal du have et kejsersnit? Her er fødselslægens råd til alt, du skal vide om fødslen, fra start til slut

Cirka hvert femte barn i Danmark kommer til verden ved et kejsersnit, akut eller planlagt, og der er hverken noget usædvanligt eller forkert i det. Måske ved du allerede nu, at det er sådan, du skal føde – måske bliver det bare sådan. Her tager vi dig sammen med en fødselslæge igennem hele kejsersnittet fra start til slut.

”Pludselig begyndte der at ske alt muligt i min krop, som jeg ikke var vant til. Jeg kan bedst beskrive det som en form for tåge, der lettede, eller en dyne, der blev trukket væk: Jeg mærkede mig selv helt rent. I starten var det virkelig forvirrende, for der kom store udsving i mit humør, og i perioder blev jeg enormt selvkritisk, trist og konflikt- optrappende. 

Normalt er jeg altid positiv, så det føltes lidt som om, at jeg blev fremmedgjort overfor mig selv. Selvom det ikke var behageligt, så blev jeg alligevel nysgerrig og tænkte: Okay, hvad er det, der foregår med mig?”

Da Josefine begyndte at tale med sine veninder om sin situation og googlede sig frem til forklaringer på, hvorfor hendes krop reagerede, som den gjorde, blev hun lettere chokeret.

”Jeg fandt ud af, at jeg helt har slukket for min cyklus i 15 år. For det er det, der sker, når man tager p-piller: Man slukker simpelthen for sit eget naturlige system. Jeg har altid været meget i mit hoved og har aldrig beskæftiget mig særlig meget med min krop. 

Altså, den har bare været en maskine, der har kørt af sig selv. Jeg tror også, det var derfor, det føltes så overvældende lige pludselig at mærke den. 

Det gik op for mig, at jeg har levet mit liv på en måde, som slet ikke er i harmoni med at være et cyklisk menneske.”

Da Josefine så i øjnene, at det her var mere omfattende, end hun først havde troet, satte hun sig for at undersøge, hvorfor hun – og andre kvinder – aldrig har fået undervisning i cyklussen og kvindekroppens system i hverken seksualundervisning eller senere i livet. 

Hun gjorde det med et kamera i ryggen til webserien 'Cyklusrevolutionen', og rejsen startede på et retreat, hvor Josefine i selskab med andre kvinder skulle lære de helt basale grundsten i kvinders biologi.

Hvad sker der med min krop?

Den kvindelige cyklus kan inddeles i fire faser. I den præmenstruelle fase og under menstruationen befinder kroppen sig i en slags indre efterår og vinter, hvor man kan være ekstra følsom, træt, indadvendt og irritabel. Op til - og under ægløsningen summer man derimod af energi, er udadvendt, idérig og sexlysten er stor. 

Ved at tale med forskellige eksperter fandt Josefine Stork hurtigt ud af, at hun faktisk kunne få meget ud af at tilpasse sin hverdag efter, hvor hun er i sin cyklus.

”Den største forandring, jeg har lavet, er at være bevidst om, at jeg ikke har den samme mængde energi i alle fire faser. Førhen har jeg været sådan en, der planlagde sociale aftaler næsten hver dag, og nogle gange kunne jeg proppe to ind – en om morgenen og en om aftenen. 

Men efter jeg begyndte at have en naturlig cyklus – og mærkede variationerne i de fire faser – er det gået op for mig, at jeg ikke kan præstere, hverken socialt eller professionelt, på samme måde hele tiden.”

Det var i starten en omvæltning for Josefine, fordi det ændrede hendes selvopfattelse. Nu var hun ikke længere den, der altid spontant ville med ud at drikke øl, havde masser af energi til sex med sin kæreste og var klar på at tage endnu et arbejdsprojekt ind. I hvert fald ikke i de perioder, hvor hendes hormonniveau var lavt.

”Jeg har altid følt, at jeg kan præstere på alle dage på alle tænkelige tidspunkter, og jeg har altid haft min kalender, mail og telefon åben konstant, hvis en arbejdsopgave eller et arrangement skulle poppe op. Men der har jeg bare måttet indse, at det kan jeg ikke længere, hvis jeg gerne vil leve i symbiose med min naturlige biologi og mere i overensstemmelse med det menneske, jeg er. 

LÆS OGSÅ

Familien vidste, at Knud på 10 måneder skulle dø – på børnehospice fandt de et uventet lys i mørket

Asker var tre år, da han flyttede ind på børnehospicet Lukashuset sammen med sine forældre og lillebror Knud, som var alvorligt syg. Midt i familiens krise og sorg blev hospitalsklovnen Ludo en uvurderlig støtte – ikke bare for Asker, men for hele familien. Også efter, at Knud ikke længere var her.

I starten brugte jeg meget tid på at acceptere den nye version af mig selv, og med tiden har jeg faktisk fundet ud af, at jeg bedst kan lide mig selv, som jeg er nu. For jeg føler mig mere autentisk. Jeg føler ikke, at jeg udretter mindre end før – jeg kan bare noget forskelligt afhængigt af, hvor jeg er i min cyklus.”

I bund og grund har projektet med 'Cyklusrevolutionen' også været en personlig revolution, fortæller Josefine. For det har handlet om at få en ny omsorg for sig selv.

”Hvis jeg føler mig uoplagt, så har jeg nu fået en større bevidsthed om, at det er biologisk, og jeg kan bedre slippe de selvkritiske tanker, der kan fylde. Det er vigtigt at finde ind til den omsorg, for det er ren biokemi. Lige nu er der heldigvis også en tendens i samfundet til mere langsommelighed og mere bæredygtige liv. 

Mange sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor vi egentlig skal løbe så stærkt, og hvorfor vi skal præstere på så højt et plan hele tiden. Det har hjulpet mig med at finde ro. Jeg føler, at jeg både er blevet en bedre kæreste, veninde og datter, fordi jeg passer godt på mig selv.”

Fertilitetsproblemerne

Da Josefine var færdig med at optage webserien 'Cyklusrevolutionen', kiggede hun sin kæreste, Malthe, i øjnene. De havde længe talt om, hvornår de var klar til at stifte familie, og nu føltes tiden pludselig rigtig. Josefine havde aldrig været mere i sync med sin egen krop end netop nu.

Under sine opdagelser om cyklussen blev hun bl.a. bevidst om, at kvinder er født med omkring fem millioner æg, og at cirka 1.000 går til grunde i hver cyklus. Hun lærte også, at den største faktor, der påvirker æggenes kvalitet, er alderen – så selvom man stadig har æg tilbage i 30’erne, bliver kvaliteten gradvist dårligere. Og da Josefine var færdig med at optage serien, var hun 34 år.

”Jeg har altid haft en idé om, at det ville blive nemt for mig at få børn, så efter at Malthe og jeg havde prøvet i et halvt år, uden der skete noget, tog vi til lægen. Jeg havde en dårlig mavefornemmelse af, at der var noget galt. 

Jeg fik et chok, da lægen fortalte os, at vi skulle have hjælp – og ikke bare inseminering. Vi skulle springe direkte til ICSI, som er den allermest detaljerede fertilitetsbehandling, fordi Malthes sædkvalitet var helt i bund.

Han var også rystet, for ligesom mange andre mænd havde han regnet med, at han havde supersæd.”

Josefine Stork var gennem sit arbejde med cyklussen blevet bevidst om, at der var parametre, hun selv kunne skrue på for at forbedre sin fertilitet. Selvfølgelig er der grænser for, hvad man selv kan styre, når det kommer til at blive gravid, men fra samtaler med fagfolk vidste hun, at hun kunne give sig selv en hjælpende hånd. 

Det handlede primært om faktorer som kost, motion, søvn og stressniveau, og Malthe fulgte med. Han droppede snus og alkohol, begyndte at træne mere, og især Josefine skruede ned for både arbejde og de sociale arrangementer.

”Jeg lærte hurtigt, at det værste for både din krop og fertilitet er stress. Når vi bliver stressede, frigives hormonet kortisol som en reaktion, og det er ikke godt, hvis man prøver at blive gravid. For at et befrugtet æg kan sætte sig fast, er vi afhængige af hormonet progesteron – det hormon, der stiger efter ægløsning. 

LÆS OGSÅ

Har du født ved kejsersnit? Sådan kommer du dig bedst efter fødslen

Kroppen skal have hvile og genoptrænes blidt efter både en vaginal fødsel og et kejsersnit, men når kroppen har været igennem en operation, følger nogle særlige behov med. Her fortæller fysioterapeut Heidi Holm om de typiske udfordringer efter kejsersnittet, og hvad du selv kan gøre. Kodeordet er små skridt.

Progesteron produceres af det lille gule legeme, et væv ved æggestokkene, og hvis kroppen er fyldt med kortisol, hæmmer det progesteronets virkning. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for ikke at føle mig presset."

Det passede godt, at Josefine Stork på det tidspunkt blev freelancer frem for at være fastansat. Det gav hende mulighed for at planlægge sine arbejdsopgaver efter sin cyklus, og når hun var i ”det indre efterår”, kunne hun tage til sit sommerhus på Orø og mentalt trække stikket. Hun kontaktede også en ernæringsekspert, som hjalp hende med at tilpasse sin kost til cyklussen – for det er et helt kapitel for sig selv.

Den lille mirakelbaby

På et tidspunkt begyndte Josefine at undre sig over, at hendes menstruation udeblev. Det virkede mærkeligt, for ifølge cyklushjulet på køleskabet burde næste blødning være lige på trapperne. Mon ikke, den var på vej, tænkte hun, for hendes bryster var begyndt at klø, og hun havde murren i maven. 

Hun besluttede sig alligevel for at tage en graviditetstest, og den viste sig at være positiv. På trods af en voldsom hjertebanken valgte hun ikke at sige noget lige med det samme, for det måtte jo nok være en fejl. 

Men da yderligere to tests viste samme resultat, fortalte hun den gode nyhed til Malthe.

”Vi havde overhovedet ikke regnet med, at det ville ske naturligt, for vi havde jo fået at vide, at vi skulle i fertilitetsbehandling. Jeg havde forberedt mig på hormonindsprøjtninger, ægtudtagninger og alt andet, der hører til ICSI-behandling. 

Vi gik bare og ventede på, at vi kunne blive sat i gang, men den dag kom så aldrig. I stedet skulle jeg ind på hospitalet for at få taget blodprøver, fordi sundhedspersonalet ikke kunne forstå, at jeg var gravid. Det var et slags mirakel.”

Det er videnskabeligt bevist, at der er faktorer, man selv kan justere på for at styrke sin fertilitet. Det er dog ikke beviseligt, at Josefine og Malthes livsstilsændring er skyld i deres graviditet, eller om der har været andet på spil. Det er heller ikke det vigtige, mener Josefine. 

Derimod mener hun, at det er altafgørende, at kvinder får et større kendskab til deres indre maskineri langt tidligere, end det er tilfældet i dag.

"Jeg har ofte tænkt tilbage på den dag i 3.g, hvor jeg kom på p-piller. Jeg kan ikke huske, at lægen nævnte noget om hverken bivirkninger eller at kroppen blev sat på standby. At så mange kvinder takker ja til hormonprævention uden at vide, hvilke konsekvenser det har for deres krop, er jo helt forkert.

Jeg tror, at hvis vi forstod kvindekroppen bedre fra en tidlig alder og begyndte at leve efter dens cyklus, så ville vi også få en langt større forståelse for vores fertilitet. Det er et stort samfundsproblem, at flere og flere par skal i fertilitetsbehandling, ofte uden at vide, hvordan kroppen egentlig fungerer. Det bør være en del af seksualundervisningen i skolen. 

LÆS OGSÅ

Anders er far til fire og har skiftet over 12.000 bleer: Her er hans bedste råd til bleskift

Er du klar til tunge bleer, fyldt pusleplads og en jungle af salver? Anders Eid har skiftet omtrent 12.000 bleer i sit liv med fire børn, og det giver en vis erfaring. Så kommende forældre – her kommer en fars ble-manifest til jer.

Når min søn, jeg bærer på lige nu, går i 9. klasse, skal han vide, hvad en cyklus er. Det er om 16 år. Til den tid skal alle vide, hvordan kvindekroppen er indrettet, og hvordan man kan leve på dens præmisser.”

Når Josefine har født sin søn, skal hun beslutte sig for, hvilken prævention hun vil benytte sig af, nu det ikke skal være p-piller. 

Hun tror, det bliver en kobberspiral, for der er ingen hormoner i. Til gengæld kan hendes blødninger blive kraftigere, men den del vælger hun at tage med. Lige nu glæder hun sig bare til at blive mor til sin mirakelbaby, som hun selv kalder den. 

Hun fordyber sig i andre kvinders fødselsberetninger og suger til sig af anekdoter, der giver et smugkig ind i, hvad der venter. Men i sidste ende har Josefine Stork en dyb ro. 

For hun ved, at kvindekroppen er skabt til at føde, og med den fortrolighed, hun har opbygget med sin krop de seneste år, stoler hun på, at den har styr på alt, hvad fremtiden bringer.