Har du født ved kejsersnit? Sådan kommer du dig bedst efter fødslen

Har du født ved kejsersnit? Sådan kommer du dig bedst efter fødslen

Kroppen skal have hvile og genoptrænes blidt efter både en vaginal fødsel og et kejsersnit, men når kroppen har været igennem en operation, følger nogle særlige behov med. Her fortæller fysioterapeut Heidi Holm om de typiske udfordringer efter kejsersnittet, og hvad du selv kan gøre. Kodeordet er små skridt.

Vores Børn logo

Heidi Holm er fysioterapeut med speciale i genoptræning efter kejsersnit. 

Efter hun selv fødte ved kejsersnit i 2005, blev hun opmærksom på, at der ikke var den store hjælp at hente i forhold til de særlige behov, hun stod med. 

Hun oplevede at være udskrevet som operationspatient og at blive sendt hjem uden nogen form for opfølgning eller genoptræningsplan. 

Den oplevelse hører hun også om fra de kvinder, der kommer til hende som klienter og har svært ved at finde hoved og hale i, hvad de må og ikke må efter kejsersnittet.

”Efter et kejsersnit er man lidt overladt til sin egen fornemmelse af, hvad man kan, og hvad der er ok at gøre, og den følelse kan måske komme til at trække ud. Med et sår i maven tør man måske slet ikke rette sig ud i de første mange uger, og man kan komme til at få en dårlig holdning og i det hele taget dårlige vaner på den lidt længere bane,” siger hun.

Hvad må man, og må man ikke, i den allerførste tid efter operationen?

”Ligesom efter alle andre operationer gælder det faktisk om at komme op og bevæge sig hurtigst muligt i det første døgn efter operationen. Selvom du har smerter, skal du ud af sengen, gå lidt omkring og komme på toilettet. 

Det handler især om at reducere risikoen for blodpropper i benene efter operationen men også om at få gang i tarmene og at få hele systemet til at køre igen. Et lille lifehack er at tygge tyggegummi de første dage. 

Det hjælper tarmene i gang. Når du efter et par dage kommer hjem fra hospitalet, skal du heller ikke blive liggende i sengen for længe ad gangen. Du skal selvfølgelig hvile, for du har været igennem en stor operation, men det handler om at finde en vekselvirkning imellem bevægelse og hvile. 

Mit råd er at komme op en gang i timen i løbet af dagen og få rettet kroppen lidt ud.”

Og når det gør ondt at bevæge sig?

”En vigtig, vigtig ting i den helt akutte fase er, at du skal være smertedækket. 

Du behøver ikke at mærke, hvor ondt du har, for hvis du har ondt, har du ikke så meget overskud til at få etableret amning og til at få en god kontakt til dit barn, og du er i forvejen udmattet efter fødslen, som måske har stået på i mange timer, inden kejsersnittet blev en realitet. Så sørg for at tage smertestillende, og så skal du væbne dig med tålmodighed. 

Det er almindeligt at have brug for smertestillende i en til to uger og for nogle i længere tid.

Den første uge kan man godt tænke holy shit, hvor lang tid skal det her vare? Men når man tænker over det, er det faktisk ret vildt, hvor hurtigt kroppen kan hele efter så stor en operation. 

Mange bliver overrasket over, hvor stor en operation, det er, men det skal man vide, og så skal man respektere, at der er et par uger, hvor man ikke kan ret meget og bare skal tage den med ro og fylde depoterne med vand og nærende mad. 

Om eksperten

  • Heidi Holm: Fysioterapeut og indehaver af 'Mit Kejsersnit', hvor hun hjælper klienter med genoptræning efter kejsersnit. 
  • Heidi var tidligere en del af det tværfaglige fysioterapeut/jordemodersamarbejde Kejserinderne, som havde fokus på netop denne gruppe mødre og ”opfandt” brugen af ordet kejserinder om mødre, der føder ved kejsersnit. 
  • Se mere på Mitkejsersnit.dk

Tag endelig en masse hvil i sengen sammen med baby, og nus hud mod hud, men husk at komme op og bevæge dig lidt rundt med jævne mellemrum.”

Hvilke særlige udfordringer er der efter kejsersnit set i forhold til vaginal fødsel?

”Fordi et kejsersnit er en operation, er det en udfordring, at nervesystemet i starten ikke har tillid til, at det er ok at bruge musklerne. Det er en naturlig ”passe på-mekanisme”. 

Din hjerne tror, at der er vejarbejde dernede, så du skal have krop og hjerne til at forstå, at operationen er slut, og at det er ok at genetablere kontakten til området, hvor du har været åbnet. 

Det er en udfordring, som mange overser, og derfor er der mange, der går i lang tid med en følelse af, at mavemusklerne ikke virker, eller de har svært ved at mærke kontakten til musklerne.

Derfor har du brug for genoptræning, og det vil sige, at du skal begynde med simpelthen at stimulere huden for at få nervesystemet til at genkende det område, som har været opereret og blive tryg ved berøringen og ved bevægelse i området.”

Hvor hurtigt må man gå i gang med at bruge mavemusklerne?

”Det kan føles kontraintuitivt at skulle bruge sine mavemuskler, når man ved, at maven for få uger siden var skåret op, så derfor vil jeg anbefale, at du først fokuserer på at genskabe kontakt og funktion med berøring og ved blide strøg over huden, så du stille og roligt bygger op. 

Derudover anbefaler jeg, at du bevæger dig naturligt rundt derhjemme. Fordi mavemusklerne er en del af kroppens kerne eller core, så bruger du faktisk mavemusklerne ved rigtig meget bevægelse, så du får hurtigt brugt musklerne i det små og kan øge bevægelserne stille og roligt. 

Det er typisk i uge tre efter fødslen, at man kommer ud at gå en tur med barnevognen og får lidt frisk luft. Begynd at gå nogle små ture på under en kilometer. 

Lad være med at presse citronen, du kan altid gå lidt længere, hvis det går godt. Du vil kunne mærke det i arret, bindevævet og musklerne, når du begynder at bevæge det hele igen, men det er okay. Hvis bare du stille og roligt udvider dine hverdagsbevægelser og gangdistancer de første fem uger, så er det godt. 

Dernæst kan du begynde at lave egentlige øvelser, også selvom nervesystemet måske kræver lidt overbevisning.”

Hvad skal man ellers være opmærksom på i helingsperioden?

”Udover at sørge for masser af hud mod hud med baby og at få amningen i gang, så vil jeg sige noget, som lyder dødssygt, men det er at trække vejret! 

Det er megavigtigt i forhold til både at give ro til nervesystemet, til at massere tarmene indefra og få hele systemet til at komme i gang igen, plus at den rolige og dybe vejrtrækning også er med til at reducere vores oplevelse af smerte. 

Hvis vi går og spænder lidt, så får vi mere ondt. De dybe vejrtrækninger hjælper dig faktisk også med at få kontakt til mavemusklerne, så du kan mærke, at der er hul igennem.”

Hvad oplever du, at dine klienter frygter mest?

”Der er en generel bekymring for, om man kommer til at gøre noget forkert, og om noget kan gå i stykker. 

En anden bekymring går på, om man danner for meget arvæv, hvilket igen kan føre til en bekymring for en eventuel ny vaginal fødsel. Der vil jeg sige, at det er megavigtigt, at man lærer at massere sit ar og ikke er tilbageholdende med det. Det er helt på samme måde som med træning super kontraintuitivt at skulle trykke ned i noget væv, der for få uger siden var et åbent sår. 

Der er ikke rigtig nogen nybagte mødre, der tænker – ja ja, lad mig bare gøre det, men det skal du gøre. 

Begynd efter fire-fem uger, når såret er helet, med små tryk, og fra uge otte kan du begynde at massere med dybere tryk. Det er vigtigt, for at arvævet bliver smidigt og ikke generer dig under bevægelse. 

På den lange bane skal du ikke kunne mærke dit ar.”