Foto: Getty Images
Er du i risikozonen for at udvikle diabetes? Her er 5 ting, du kan gøre for at sænke blodsukkeret
Man anslår, at 10-15 procent af danskerne har prædiabetes, som er et forstadie til type 2-diabetes. Heldigvis kan du selv standse udviklingen. Her kommer en diabetes-forsker med fem konkrete tiltag, der hjælper dig med at sænke et forhøjet blodsukker.
Har man forstadie til diabetes – prædiabetes – er man meget tæt på at udvikle type 2-diabetes, men tilstanden er stadig reversibel ved hjælp af livsstilsændringer. Hvis man altså ved, at man befinder sig i risikozonen.
En blodprop i hjertet eller et slagtilfælde er ofte det første symptom. Da har et for højt indhold af glukose i blodet gennem længere tid beskadiget og irriteret karvæggene, hvorefter fedt og plak er blevet aflejret og kan have forårsaget en forsnævring eller blokering.
En snigende træthed kan også være et symptom. Når kroppens eget insulin fungerer stadig dårligere, kommer der mindre glukose ind i cellerne. Træthed kan dog naturligvis have mange årsager.