Pressemøde på 'Paradise Hotel' 2026 Karl Weihe
Pressemøde på "Paradise Hotel" 2026 Karl Weihe

Nu åbner Karl op: Havde en svær tid inde på hotellet

Realityprofilen Karl Weihe åbner op om, hvor hårdt det nogle gange var på luksushotellet i Mexico

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I podcasten "Carlas Visdomskilde" åbner Karl Weihe op om en side af "Paradise Hotel", som sjældent kommer frem i medierne.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Karl, der kan skrive intet mindre end tre sæsoner af realityprogrammet på CV’et, fortæller, at han flere gange har oplevet følelsen af at stå helt alene – både på Færøerne og ikke mindst på tv-hotellet.

Da vært Carla Mickelborg spørger, om han også har følt sig ensom på "Paradise Hotel", svarer Karl uden tøven.

– Ja, virkelig meget. Jeg tror, det er der, jeg har følt det allermest. 

Han forklarer, at det, selvom han normalt har let ved at få venner, var en helt anden oplevelse inde på hotellet. 

– Jeg blev nærmest mobbet på tidspunkter, fordi jeg stod så meget ved mig selv, og jeg skulle bare pilles ned. Der havde jeg det faktisk virkelig dårligt.

Karl fortæller videre om dynamikken i sæson 21 og 22 af realityprogrammet, at det godt kunne tage overhånd. 

– Der var mange af drengene i sæson 21. De var meget efter mig, og det var lidt det samme i sæson 22. Den følelse var svær. Det var en kamp, fordi de alle sammen så mig nede.

Selvom oplevelsen var svær, understreger Karl én vigtig ting:

– Det er vigtigt altid at blive ved med at stå ved sig selv.

Du kan høre hele afsnittet her: