Klima, omsorg og boligpriser. Her er, hvad de danske kvinder går op i til Folketingsvalget

Selvom spin, mudderkast og politikere, der danser på TikTok, fylder en del i valgkampen, så er det i sidste ende den egentlige politik, der er afgørende, når vi om få dage skal til stemmeurnerne.

Derfor er ALT for damerne gået på gaden for at tage temperaturen på, hvad der fylder mest i overvejelserne hos nogle af landets kvinder.

Klima og plads til udlændinge

Den klare forårssol står direkte på 40-årige May Kjærsgaard, da vi fanger hende på en trappesten med en bog i hånden.

– Jeg synes, det er helt vildt vigtigt at stemme på den fremtid, vi ønsker os. Vi skal tænke over, hvad vi ønsker os mere af i verden? Personligt synes jeg, at klima er altoverskyggende i sin vigtighed. Så kigger jeg også efter nogen, der har et menneskesyn, jeg kan spejle mig i, siger hun.

Når May Kjærsgaard lægger vægt på, hvilket menneskesyn den politiker, hun stemmer på, har, så handler det især om, hvordan de snakker om udlændinge.

– Jeg har det stramt med stram udlændingepolitik. At tænke, at der er nogle mennesker, der er mere værd end andre afhængig af, hvor de er født, eller hvordan de ser ud, er en kæmpe dealbreaker for mig, siger hun.

Det er Helle Knudsen, 65, enig i. Hvis hun blev statsminister i morgen, ville retorikken omkring udlændinge være det første, hun satte fokus på.

 – Det, at udlændinge bliver lagt for had på denne her måde i valgkampen, er skammeligt. Vi kunne ikke klare os uden dem, vi burde i langt højere grad byde dem velkommen. Mange af dem arbejder på vores plejehjem.

Hun synes, der er stor forskel på, hvordan udlændinge bliver set på, når de kommer til Danmark, alt efter, hvor de kommer fra.

– Jeg blev meget chokeret over, hvor meget folk var imod syrerne, dengang de kom hertil. Men da det så var ukrainerne, så åbnede vi vores arme. Sådan nogle uligheder, ville jeg gerne have, blev belyst meget mere, siger hun.

Hendes beslutning til Folketingsvalget vil også blive truffet på baggrund af, hvem der har de overvejelser med i deres politik.

Fokus på omsorg

De yngste borgere var også med i overvejelserne hos kvinderne på gaden. 40-årige May Kjærsgaard synes, at vores statsminister har fat i noget, når hun snakker om at være børnenes statsminister.

– Problemet er bare, at der ikke er handling bag ordene. Der er jo ingen tvivl om, at det er børnene, der er vores fremtid, men de løsninger, man kommer på, er ikke ægte funderet i det, der er brug for, siger hun.

May Kjærsgaard understreger, at der i dag findes en masse viden om, hvordan børn lærer bedst, og hvordan man imødekommer forskellige behov – men hun synes ikke, der bliver gjort nok for at rykke folkeskolen et nyt sted hen.

– I bund og grund ligner folkeskolen i dag den folkeskole, som jeg gik i, da jeg var barn. Det er bare ikke det, der er brug for i dag. Jeg synes, det er vigtigt at lave en folkeskole, som børnene rent faktisk kan holde ud at være i, afslutter hun.

For Sidse Walhøj, 25, og Joan Eggers, 58, som sidder på en bænk og betragter strømmen af mennesker, kommer svarene ret prompte.

LÆS OGSÅ

Sofia, Dorte og Pernille står i front politisk: ”Vi skal give kvinder en tro på, at de er lige så stærke kandidater som mændene”

Vi har samlet tre af de forventede stemmeslugere blandt de kvindelige borgmesterkandidater til en samtale om at være kvinde i politik, om lederskab og om demokratiet på de sociale medier.

– Jeg har store følelser omkring psykiatrien. Så det er vigtigt for mig, når jeg stemmer, at det er nogle, der vil passe bedre på vores psykiatri og sundhedsvelfærd, siger Sidse Walhøj.

Joan Eggers nikker ivrigt og supplerer sin kollega:

– Jeg vil stemme på nogen, der vil kæmpe for udsatte børn. Det er helt sikkert det vigtigste for mig. Jeg synes ikke, de har gode nok vilkår lige nu, så det er der brug for større fokus på.

60-årige Marianne Jørgensens hjerte banker også for udsatte borgere. Hun er selv uddannet socialrådgiver, så hendes store fokus i valgkampen er også vilkårene i pleje- og sundhedssektoren.

– Jeg synes, man skal bruge mange penge på offentlig forsørgelse, hjælpeprogrammer og på andre måder støtte dem, der er svage i vores samfund. Jeg ville gerne se, at man postede nogle flere penge og flere mennesker i de erhverv.

Boligpriser og beskatning

Midt i sin frokostpause får vi stoppet Emilie Marie Bech, 33, der især tænker på to emner, der ligger hendes eget liv meget nært.

– Som mor til to er det vigtig for mig med nogle politikere, som går op i, hvordan vores børn trives. Det er vigtigt med nogle gode og stærke institutioner. Så står jeg også lige nu og overvejer, om jeg skal flytte fra lejlighed til hus, så alt, hvad der handler om boligkøb, er også noget, jeg holder øje med.

Generelt holder Emilie Marie Bech øje med, hvad politikerne mener, der skal beskattes. Hun synes, det er vigtigt, at der ikke er for høje skatter på friværdi og fortjenester, som vil få betydning for hendes kommende boligkøb.

For 65-årige Helle Knudsen er en mere generel lighed også vigtig for, hvor hun ender med at sætte sit kryds. Hun synes især, at uligheden kommer til udtryk igennem boligpriserne i København, hvor hun bor.

– Der er mange, der tror, vi er lige i det her samfund, men det er vi egentlig ikke særligt meget mere. Lejligheder til mange millioner er ikke nogen hindring for unge, som kan få et forældrekøb, imens andre unge slet ikke har forældre, der har den mulighed, siger hun.

Selv har Helle Knudsen og hendes mand været heldige at bo i en lejlighed, som de har tjent penge på, så på den måde er boligmarkedet kommet hende til gavn. Men det er det bestemt ikke for alle, og det, synes hun, er et problem.

– Det er ikke alle, der er lige så heldige, og hvis ikke vi er opmærksomme på det, så får vi et meget skævt samfund.

LÆS OGSÅ

Der er over 20 års forskel på Poul Madsen og hans kone: ”Alder har aldrig rigtig fyldt noget for mig"

Poul Madsen mødte sin kone i 2018 på en tennistur til Malaga. Når han husker tilbage på deres første møde, kan han bedst beskrive det som værende kærlighed ved første blik.