Martin fra "Love Island" deler babynews: Et lille menneske på vej
Realitydeltageren venter sit første barn sammen med kæresten Rie.
Selvom 29-årige Martin Thermann ikke fandt en kæreste i "Love Island"-villaen, var deltagelsen i programmet det perfekte springbræt til at finde kærligheden.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det førte nemlig til en helt særlig besked i indbakken fra en kvinde, han i dag kan kalde sin kæreste.
Forholdet til Rie offentliggjorde Martin i december 2025. Nu venter det forelskede par deres første barn sammen, det deler de på Instagram.
– Et lille menneske er på vej ind i vores verden, skriver parret og holder en avis frem med breaking news, hvor babybulen også titter frem.
Fælles humor er én af årsagerne til, parret faldt pladask for hinanden.
– Jeg tror, vi er faldet for hinanden, fordi vi begge føler, at den anden er den sejeste person i hele verden. Og så har vi det bare skide sjovt sammen, vi griner rigtig meget, har Martin tidligere fortalt til Realityportalen.