-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Marco Ilsø optog film, tv og tog en uddannelse samtidig: En intensiv tid
Mens karrieren ruller med nye roller i danske serier og film, har den 31-årige Marco Ilsø, der er aktuel i DR-serien “Uniformen”, samtidig gennemført en uddannelse.
Hvis man googler ”en, der kan have mange bolde i luften på en gang”, så dukker Marco Ilsø nok op. Han er lige nu aktuel i DR-serien ”Uniformen”, men snart er han overalt både på film og tv, blandt andet i den nye kongelige dramaserie ”Margrethe”.
Artiklen fortsætter under videoen:
Ved siden af at være skuespiller arbejder han som konsulent i en helt anden branche, som intet har med skuespillet at gøre.
– Jeg tog uddannelsen som automationsteknolog (at kunne programmere og styre automatiske anlæg og robotter med viden om maskinsikkerhed, databaser, netværk, cybersikkerhed og dataopsamling, red.), mens jeg optog ”Uniformen”.
Artiklen fortsætter under billedet:
Jeg tog på optagelse om morgenen, blev sminket og gjort klar, og så blev jeg kørt direkte ind til min eksamen, blev eksamineret og kørt direkte tilbage til optagelserne. Jeg sad i pauserne og skrev på min eksamensopgave, fortæller Marco Ilsø, 31.
– Samtidig med det lavede jeg faktisk også en film på Fyn, så nogle dage optog jeg ”Uniformen” fra klokken 06 om morgenen til klokken 17, hvor jeg satte mig ind i bilen og kørte halvanden time til Fyn og var på optagelse i en helt anden karakter. Så var jeg på hotellet til midnat, hvor jeg skulle sidde og skrive eksamensopgave. Det tog to år at tage uddannelsen, så det var et ret intensivt forløb, konstaterer Marco og griner.
Artiklen fortsætter under billedet:
Fysisk træning oveni
– Samtidig med, at jeg optog ”Uniformen”, så var der måske en rolle på Netflix bagefter. Derfor trænede jeg ekstremt meget i den periode. Netflix-rollen blev ikke til noget, så min træning stoppede. Men jeg havde fire gode måneder hen over jul og nytår uden alkohol og julemad, hvor det kun handlede om kost og træning.
Selvom Marco som dreng legede ”politi og røvere” og drømte om at blive politibetjent, så måtte han trække på andre, da han skulle i uniformen på tv.
– Jeg har to kammerater, der har været udsendt som soldater og efterfølgende gik ind i politiet, dem har jeg hevet en del i og spurgt ind til smarte ting at sige og gøre i rollen som Daniel. Vi har for eksempel en scene, hvor vi laver magtanvendelse, og det kunne jeg ringe og spørge til, hvordan jeg skulle agere. Men for mig var det især vigtigt ikke kun at gøre ham til en betjent, men til et menneske, der er betjent, så seerne forhåbentlig kan genkende lidt andre sider i ham.
Artiklen fortsætter under billedet:
Roller i udlandet
Som kun 21-årig fik Marco en stor rolle som vikingen Hvitsek i den internationale serie ”Vikings”, og det har givet ham blod på tanden til flere roller i udlandet.
– Jeg drømmer om at kunne balancere mit arbejde mellem Danmark og udlandet, men lige nu er jernet bare ekstremt varmt for mig med roller i Danmark og ikke så varmt i udlandet. Men på et tidspunkt håber jeg på at ramme noget i udlandet igen.
Artiklen fortsætter under billedet:
Marcos største hovedrolle er som rockerpræsidenten Henning ”Makrellen” i tv-serien ”Bullshit”. Det er en dansk serie, men den blev optaget i Estland.
– Jeg elsker at være væk hjemmefra og kun skulle koncentrere mig om den ene ting. Så når jeg vågner om morgenen, så tænker jeg kun på min rolle, og det samme, når jeg går i seng. Når man har familie med hund og to døtre hjemme, eller skal besøge venner, så lægger man sit arbejde på hylden for at være sammen med dem. Jeg kan godt lide at være i rollen så længe som muligt, siger Marco og tilføjer:
– Så hvis jeg er alene, kan jeg stadig være i rollen og øve replikker til næste dag. Da jeg forberedte mig til rollen som Makrellen, gik jeg tur med min hund Pablo og talte for mig selv med tyk Amager-dialekt for at få det helt ind under huden.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.