Tre nye løbesko fra Nike giver os lyst til at løbe igen og igen og igen
Har du svært ved at overskue udvalget af løbesko? Nu bliver det meget nemmere, for NIKE RUNNING har strømlinet deres sortiment og samtidig skruet godt op for støddæmpningen. FIT LIVINGS løbeglade redaktør Camilla Haldrup har testet tre af de nye sko på sine løbeture i byen – se, hvad hun synes, og find den sko, der matcher lige præcis dit behov.
Sponsoreret af :Sponsoreret af:Sponsoreret af :Nike running
Noget af det, jeg elsker allermest ved at løbe, er, at det er
superenkelt og ligetil. Jeg behøver ikke at melde mig på et hold, transportere
mig langt fra mit hjem eller sætte mig ind i komplicerede programmer og lære
indviklede koreografier for at dyrke det.
Jeg kan i princippet bare snøre skoene og løbe afsted.
Selvom der selvsagt er masser af muligheder for at nørde stil
og teknik, er det at løbe for mig og for mange andre noget ret intuitivt. Og den
intuition vil Nike nu overføre til valget af løbesko. Det skal være nemt for alle
os løbere at matche løbetræningen med det rette fodtøj. Sportsbrandet har
derfor strømlinet sit sortiment af hverdagsløbesko og inddelt dem i tre
kategorier: Pegasus, Vomero og Structure. Kategorierne er baseret på velkendte
Nike-hovedserier, de dækker flere prisklasser og behov og er dedikeret til det,
vi løbere efterspørger mest: støddæmpning.
”Vi ved, at løbere ønsker en sko, der føles rigtig til deres
daglige løbeture. De ønsker ikke at overtænke det. Derfor har vi skabt en klar
forskel mellem vores sko, så løbere nemt kan finde det, de har brug for – og så
bare snøre skoene og ramme vejen,” siger Marian Dougherty, der er Senior
Director hos Nike med ansvar for løbesko.
Når jeg hver uge løber mine to morgenture på byens asfalt og den
lidt længere tur på vej, strand og sti i weekenden, er det præcis det, jeg
drømmer om. Bare at snøre løbeskoene og ramme vejen – med vished om, at skoene
bærer mig og min 45-årige krop sikkert og komfortabelt rundt på gader og
stræder. Og her er støddæmpning et vigtigt parameter.
Jeg glæder mig derfor til at teste et par nye løbesko fra
hver enkelt af de tre Nike-serier. De er visuelt meget forskellige i deres design,
og funktionelt er der også klare forskelle. Pegasus-serien giver responsiv
støddæmpning til de hurtige ture, hvor jeg har brug for god stødabsorbering
og energireturnering. Vomero-serien leverer maksimal støddæmpning og
lover komfort på de lange ture, mens Structure-serien tilbyder støttende
støddæmpning for et stabilt løb.
Pegasus Premium: Fuld fart frem
Den første sko, jeg springer
i, er den nye Nike Pegasus Premium. Den har fokus på såkaldt responsiv støddæmpning, hvilket vil sige, at skoen
absorberer stød og samtidig returnerer en del af energien, så man får følelsen
af, at man bliver drevet fremad i sit løb.
Med det samme fødderne lander i skoene, føles det som et ret godt
match. Pegasus er formet efter fodens naturlige profil, og den har et tæt og behageligt
fit. Den viser sig også hurtigt at være en rigtig god løbemakker på mine tidlige
morgenture, hvilket jeg især kan takke den særlige Air Zoom-enhed og skummet i
mellemsål og hæl for. De spiller nemlig en stor rolle i at tilføre mere energi
til løbeoplevelsen. Ikke blot ser skoen cool ud med sine gennemsigtige luftlommer
i sålen og det strømlinede design, der i dette tilfælde kombinerer sort og
sølvgrå; den får mig også op i fart, før byen vågner.
Løb kan være lidt hårdt ved kroppen, og det mærker jeg i
stigende grad, i takt med at tallet på min dåbsattest bliver højere og højere.
Jeg har før bøvlet med smerter i mit venstre knæ, og derfor er god støddæmpning
et must, når jeg vælger løbesko.
Støddæmpning får jeg masser af i den nye Nike Vomero Plus med
den gode, brede sål. Den lover – bl.a. takket være den rundhåndede brug af
ZoomX-skum – en blød og behagelig løbeoplevelse til atleter på alle niveauer. Det
kommer mig især til gode på min lidt længere weekendtur, hvor den bouncende
fornemmelse sender mig i mål med ben, der stadig føles friske. Hvis min drøm om
at komme i halvmaratonform i løbet af 2026 bliver til virkelighed, så vil Vomero-skoen
være en fin – og flot (elsker den pink farvekombination!) – følgesvend, når jeg skal have masser af kilometer
i benene.
Der er dage, hvor jeg ikke helt kan greje, hvad formen og
humøret rækker til. Langt eller kort, hurtigt eller roligt? Den nye Nike
Structure 26 kan faktisk fungere til det hele, for den er skabt med input fra
både eliteatleter og hverdagsløbere. Desuden lover den – udover den vigtige
støddæmpning – god stabilitet, og hvis man som mig har lidt hypermobile led,
skal man bede om masser af stabilitet, tak.
Selvom jeg ikke som sådan nørder løbeteknik, har jeg i den
seneste tid haft meget fokus på at mindske min skridtlængde for netop at få et
mere stabilt og sikkert løb, og her kommer den pålidelige Structure-sko kærkomment
ind i billedet. Skoen sidder godt på foden, jeg føler mig tryg i hvert skridt,
og den tilfører en rar, glidende fornemmelse til mit løb. En virkelig fin
hverdagsløbesko, som bestemt også har sit stilsikre ydre med sig.