'Først til verdens ende' 2026. Johannes Lyby, Troels Lyby, Arian Kashef, Emil Behrndtz, Jens Lund, Julia Sofia Aastrup, Ida Imilia Aastrup, May Lifschitz, Sofie Martinusen og Dorte
"Først til verdens ende" 2026. Johannes Lyby, Troels Lyby, Arian Kashef, Emil Behrndtz, Jens Lund, Julia Sofia Aastrup, Ida Imilia Aastrup, May Lifschitz, Sofie Martinusen og Dorte

Arbejder deltagerne virkelig i ”Først til verdens ende”? Få svaret her

Hvor meget arbejder deltagerne egentlig i "Først til verdens ende"? Få deltagernes svar lige her. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO


Det ser ganske idyllisk ud, da skuespiller Troels Lyby, 59, og sønnen Johannes Lyby, 33, tager deres første job i "Først til verdens ende". 

Her får far og søn til opgave at arbejde med ler hos en lokal keramiker, hvilket ser ganske hyggeligt og afslappende ud.

Artiklen fortsætter under videoen:

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat. 

Men det er faktisk seriøst arbejde, deltagerne kommer på, forsikrer Sofie Martinusen og Emil Behrndtz i nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet". 

Podcastvært Marcus Eklund vil nemlig gerne vide, hvor meget deltagerne rent faktisk arbejder. 

– Jeg er så glad for, at du spørger. Jeg har så mange venner og kollager, der antager, at vi ikke arbejder. Og der vil jeg bare sige: Jo, det gør vi. Da jeg og Arian fiskede rejer på båden med en meget sød familie, der sidder vi i den båd i alle seks timer, siger Emil, som dog medgiver, at Johanne og Troels Lybys arbejde ser meget hyggeligt ud.

– Det I laver, ser lidt mærkeligt ud. Det er et dårligt eksempel, tilføjer Emil med et glimt i øjet, og Sofie Martinusen stemmer i: 

– I havde et kursus, det var ikke et arbejde - igen, I har bare hygget, griner Sofie.

Hvor mange arbejdstimer?

Ifølge Sofie Martinusen var arbejdet under turen ikke bare en lille hyggetjans. 

– Vi arbejdede rigtigt. Da min mor og jeg var ude på farmen, blev vi nødt til at skovle lort til sidst, fordi der ikke var mere at lave med bærrene, og vi skulle arbejde i seks timer, tilføjer hun. 

Ifølge Emil Behrndtz kan parrene vælge at arbejde mellem en til seks timer og bliver lønnet efter det specifikke timeantal, de vælger. 

– Det var min erfaring, at alle arbejdede de der seks timer, medmindre de var forsinkede med at komme til næste by, de skulle til, forklarer Emil. 

Johannes Lyby mindes dog ikke, at han og faren arbejdede med ler i hele seks timer. 

– Jeg tror, vi brugte to en halv time på det arbejde. For der var jo også pause, forklarer Johannes.

Du kan høre flere historier bagom "Først til verdens ende" i nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet" lige her: