Kvinde i lyseblå striktrøje sidder afslappet indendørs og smiler til kameraet.

Da Annemette Voss mødte Micky første gang, vidste hun, at de skulle giftes

De skulle egentlig bare mødes for at gå en tur, men da bagedystvinder, forfatter og direktør i egen virksomhed Annemette Voss mødte sin mand første gang, vidste hun, at de skulle giftes en dag.

Hendes verden logo farv

Det var slet ikke meningen, at Annemette Voss skulle finde en ny partner, da hun mødte sin mand. Hun var lige gået fra sin eksmand seks uger forinden, og havde egentlig mest lyst til at gøre ham jaloux, da hun mødtes med Micky Fridthjof. 

Det fortæller hun i et stort interview til Hendes Verden, uge 11.

– Vi mødtes for at gå en tur, og da jeg kiggede Micky ind i øjnene, tænkte jeg, ”fuck, ham der kan jeg blive gift med.” Og jeg var jo slet ikke der. Jeg var ikke engang blevet skilt endnu. Vi gik måske 20 minutter, og så var jeg sikker. Det var det. Og jeg tror faktisk også, jeg sagde det til ham – og han var enig.

Det var tiltrækning ved første blik. Kærligheden kom lidt senere, men følelsen, af at de skulle være sammen, var der med det samme, fortæller Annemette Voss.

En vigtig læring

I dag har parret været sammen i 12,5 år, og de er stadig lige så forelskede i hinanden, som da altid var nyt og spændende. Og det er der flere grunde til.

– Vi sætter hinanden fuldstændig fri, og siger aldrig nej til hinandens behov. Vi arbejder sammen, men vi er meget forskellige i vores kompetencer, så vi træder ikke ind over hinandens grænser. Han giver mig ro, fortæller Annemette Voss og tilføjer, at han har lært hende, at hun godt må sidde stille og ikke behøver at mene noget om alt. Det er okay at være doven.

– Jeg behøver ikke være først til alt – nogle gange er det også okay bare at slentre gennem livet. Han hviler mere i sit selvværd, end jeg gør, og der er ikke meget, der kan pille ham fra hinanden. Og når jeg bliver frustreret over mig selv og mit eget liv, så er han helt rolig. Hans tålmodighed med mig er heldigvis meget større end min egen.

Læs hele interviewet med Annemette Voss i denne uges Hendes Verden, hvor hun bl.a. fortæller mere om skilsmissen fra sin første mand og om sin stresssygdom.

Om Annemette Voss

  • 42 år.
  • Uddannet på Arkitektskolen i København og har bl.a. tegnet Krøyers Plads på Christianshavn. - Tidligere influencer og vinder af anden sæson af Den store bagedyst i 2013.
  • Foredragsholder, forfatter til flere bagebøger samt stifter og direktør af virksomheden All By Voss.
  • Gift med Micky Fridthjof. Mor til fire børn på 17, 15, 9 og 3 år.