Foto: Getty Images
Har du også svært ved at huske navne? Det er ikke mærkeligt ifølge ekspert
Alle glemmer ting. Hele tiden. Store ting og små ting. Men en af de ting, vi har mest svært ved at huske, er andres navne. En af grundene er, at hjernen er designet til at glemme.
Du kender følelsen. En person, du ved, du har mødt før, kommer hen til dig og siger, "hvor dejligt det er at se dig igen". Men hvad var det nu, hun hed? Er det uhøfligt at spørge? Vil hun tro, at du bare lader som om?
– Det er faktisk ikke så mærkeligt at glemme navne, siger hjerneforsker, psykolog og forfatter Martin Bystad, der har udgivet bogen 'Den glemske hjernen' (Den glemsomme hjerne, red.).
I bogen forklarer han, hvorfor vi glemmer, hvad vi glemmer mest, og hvornår glemsomhed bliver et problem. Det spørgsmål, han oftest får, er, hvorfor vi er så dårlige til at huske navne.