TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 31. MARTS FOR KUN 239 KR.

Hjernen: Alt, du skal vide

Her på siden har vi samlet al den viden, du skal bruge om hjernen, herunder hvordan du bedst passer på den. Det gælder både artikler om den mad, din hjerne har godt af, hvordan du træner din hjerne til at blive superskarp og ikke mindst hvordan du tackler det, når din hjerne bliver syg.

Hjernen er en kompleks størrelse. Den er ofte karikeret som en stor, lilla og blævrende masse, og så diskuteres det bl.a. fra tid til anden, hvorvidt mænds hjerner er større end kvinders, og hvor meget vi rent faktisk bruger af den.

vis
mere

Hjernen er kompliceret og svær at forstå – så det er slet ikke så underligt, at der er skrevet tonsvis af tunge og tykke bøger om den.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det den samme hjerne, vi skal leve med hele livet. Det er derfor vigtigt, at vi passer godt på den. Det er bl.a. et spørgsmål om, du skal tage skader alvorligt, ligesom den rette kost og træning er vigtig for, at du får mest muligt ud af din hjerne – og får det så længe som muligt.

Hjernegymnastik er vigtig

Ligesom du kan træne dine muskler for at holde dig i form, er det vigtigt, at du også træner din hjerne. Det er vel at mærke i puberteten, når man udvikles fra barn til voksen, at der sker mest i hjernen – men den kræver vedligeholdelse og træning hele tiden og hele livet igennem. Hjernen kan automatiseres. Det betyder, at du ved at foretage dig det samme dag ud og dag ind ikke udfordrer din hjerne tilstrækkeligt. Faktisk kan du med den rette træning af din hjerne træne dig til både en bedre hukommelse, større glæde og ikke mindst mindre stress. Er du i tvivl om, hvordan du skal gøre det? Vi giver dig 6 tips til at holde hjernen i form med hjernegymnastik.

Spis din hjerne i topform

Det er ikke kun på tallene på badevægten, din krop og dit velvære, at det kan ses, når du spiser sundt og varieret. Ligesom man kan snakke om slankemad, kan man også snakke om hjernemad. Hjernen skal nemlig ikke bare trænes med hjernegymnastik og udfordres med ny viden og lærdom. Du gør nemlig også rigtigt i at give din hjerne den helt rette næring med hjernevenlig mad. Ved at spise den hjernegode mad, kan du holde hjernen sund og give dig selv de bedste forudsætninger for en bedre hukommelse og mindre stress Læs her Ida Hjorts fem råd til, hvordan du spiser dig til en skarp hjerne og se listen over de 12 råvarer, der kan booste din hjerne.

Nogle af rådene til den hjernevenlige kost går på, at du sørger for at få nok af de sunde fedtstoffer – fx fra fisk i form af omega-3 fedtsyrer – og ikke mindst masser af grøntsager ind i din kost. Disse råd optræder også i de officielle kostråd, så du kan glæde dig over, at du, ved at spise den hjernevenlige mad, også styrker din overordnede sundhed. Hjernegod mad er også med til at mindske risikoen for at få blodpropper i hjernen, ligesom den sunde mad også fremmer fordøjelsen.

I og med der er madvarer, der er gode for din hjerne, er der tilsvarende også fødevarer, du bør undgå, hvis du vil holde din hjerne sund. I artiklen kan du læse om, at det bl.a. gælder for store mængder af sukker, der kan påvirke hukommelsen i en negativ retning samt umættet fedt og transfedtsyrer, der i de seneste par år er blevet sat i forbindelse med udviklingen af Alzheimers.

Hovedpine skal tages alvorligt

De fleste oplever fra tid til anden at have hovedpine, hvilket kan skyldes mange ting. Det kan være, du ikke har fået nok væske i løbet af dagen eller måske har du siddet uhensigtsmæssigt på din kontorstol, så du har fået spændingshovedpine. Almindelig hovedpine er i udgangspunktet ikke et faresignal. Er der i stedet tale om en svær hovedpine i en lang periode, og du samtidig har en fornemmelse af, at du har hjernerystelse, er det i den grad noget, du skal tage alvorligt.

Hvis du er i tvivl, kan du se hvilke symptomer, du skal være opmærksom på. Læs hvorfor det er så vigtigt, at du tager din hjernerystelse seriøst og om, hvor meget det har påvirket Helles liv, da hun ikke gjorde det.

Den syge hjerne

Når man får en skade på sit ben, kan det ses. Det kan man desværre ikke, når det er i hjernen, skaden sker. Hjernesygdomme og -skader er ikke desto mindre meget alvorlige former for skader. I modsætning til langt størstedelen af kroppens øvrige celler, kan hjernens nerveceller nemlig ikke dele sig. Det betyder, at cellerne ikke erstattes, når de skades og dør.

Når hjernens celler skades, bliver syge eller dør, påvirker det både funktionerne, personligheden og adfærden hos den, der er syg. Den ændrede adfærd og personlighed er i den grad noget, der også rammer dem, der er pårørende til den syge. Det gælder i særdeleshed, når det er alvorlige hjernesygdomme som demens, der rammer. Læs bl.a. Anna Claras fortælling om livet med en mor, der fik Alzheimers som 64-årig  og de andre rørende beretninger fra kvinder, der har demens helt tæt inde på livet. Bliv klogere på de svære og alvorlige hjernesygdomme, som begrebet demens dækker over – og læs meget mere om, hvorfor det er så vigtigt, at demens er noget, vi bør tale om.

4 hurtige hjernefacts

Hvad er hjernen lavet af?

En menneskehjerne består af 100 millioner hjerneceller og knap halvanden kg hjernemasse. Massen består af 60 procent fedt.

Hvor meget vejer en hjerne?

Her i vores verdensdel vejer en hjerne 2 procent af kropsvægten. Hvor meget din hjerne vejer, afhænger altså af din størrelse. Det er i gennemsnit ca. 1,375 kg for mænd og 1,245 kg for kvinder.

Hvornår er ens hjerne færdigudviklet?

Allerede i tredje uge af fosterlivet starter hjernen med at udvikle sig, og fortsætter de næste 25-30 år. Det er nemlig, når man når til denne alder, at hjernen anses som færdigudviklet. Herefter skrumper den faktisk.

Hvem har den største hjerne - mænd eller kvinder?

Et klassisk spørgsmål, der findes ét svar på – nemlig at det imellem mænd, der har den største hjerne. Menneskehjernens størrelse er desuden den af gruppen af pattedyr, der er størst.

Se, hvad vi ellers skriver om: Hovedpine, Sund livsstil, Tømmermænd, Alkohol, Træning, Tarme, Hud og Fordøjelsen