Professor med klar opfordring: ’Læs en bog og lev længere!’

Vidste du, at du faktisk bruger din hørelse, når du læser en bog? Det lyder måske underligt, men bare rolig, forklaringen kommer længere fremme!

Når vi læser, er flere af vores sanser – såsom hørelse og følesans – involveret. Det betyder, at hjernen aktiveres flere forskellige steder. 

LÆS OGSÅ

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

Det kan på langt sigt styrke den, ligesom vi styrker en muskel, når vi træner den: Vi bliver bedre til at løse problemer, kan føre mere komplekse diskussioner, får et større ordforråd, bliver mere empatiske og – tro det eller ej – bliver mere attraktive (se faktaboks).

Men det er vigtigt at læse den rigtige type tekster. I hvert fald hvis man skal tro en stor tysk undersøgelse, der viser, at der er en stærkere sammenhæng mellem at læse skønlitteratur og bevare sine kognitive* færdigheder, end der er ved at læse faglitteratur. 

Den viser også, at mennesker, der læser meget skønlitteratur, har bedre kognitive evner end mennesker, der læser lidt eller slet ikke.

På den anden side er der også undersøgelser, der viser, at al læsning er gavnlig, uanset hvilken type tekst det drejer sig om, og hvor ofte man læser.

(*Kognitiv er alt, hvad der har med tænkning at gøre, f.eks. hvordan man behandler, bruger og lagrer information, hvordan man husker og løser problemer).

Mikael Roll, professor og forsker i neurolingvistik ved Lunds Universitet, mener ikke, at man behøver at læse en hel roman i en bestemt genre for at træne sin hjerne. Den bliver også sat på arbejde, når vi læser en avisartikel.

– Men bøger har stadig en særlig status, fordi man fordyber sig i en verden på en anden måde end i en avis. Der handler det ofte mere om en overfladisk søgen efter information. Men også det træner vores ordforråd, siger han.

Han tilføjer, at det ikke behøver at være en ”svær” bog, for at hjernen kan arbejde.

– Sæt overliggeren lavt og vælg en bog, du nyder at læse. Det behøver ikke at være en Nobelprisvinder. Mange mennesker er blevet boglæsere ved at starte med for eksempel De 5-bøgerne!

Mikael Rolls egen forskning viser, at hjernen ser lidt anderledes ud hos mennesker, der læser, sammenlignet med hjernen hos mennesker, der ikke læser. Hjernen ændrer sig under – og på grund af – læsning. God læsefærdighed er for eksempel forbundet med en del af tindingelappen i venstre hjernehalvdel. 

Den venstre side gør det lettere at forstå ord og dermed at læse. Men mærkeligt nok påvirkes også hørebarken i hjernen af læsning. Enkelt forklaret ”udtaler” vi, når vi læser, omend lydløst.

– For at kunne koble bogstaver sammen med sproglyd er vi nødt til at være bevidste om sproglyden, forklarer Mikael Roll.

Modvirker demens

Der er mange forskellige typer information, der skal kobles sammen, når vi læser, og det aktiverer flere dele af hjernen.

LÆS OGSÅ

Rikke tabte 25 kilo på 9 måneder ved at gå ture

Efter at have prøvet at utal af diæter, fandt 50-årige Rikke Stobberup en sund livsstil, der virkede. Ved at skrue op for det grønne og gå masser af ture, tabte hun sig 25 kilo på ni måneder.

–– For eksempel aktiveres den rent sensorisk, afhængigt af hvordan ordene ”føles” for os, siger han.

Det er netop denne aktivering af hjernen, der ofte kædes sammen med en mindsket risiko for demenssygdomme. Der er en opfattelse af, at vores kognitive evner gradvist aftager efter 40-års-alderen.

Men sådan behøver det ikke at være, viser en ny undersøgelse fra Stanford University: De, der læser regelmæssigt, viser ingen sådan kognitiv tilbagegang efter 40-års alderen. Forskerne bag undersøgelsen mener, at både læsning og regning faktisk modvirker aldersrelateret tilbagegang i hjernen.

— Alt, der stimulerer hjernen, er godt for den, siger Mikael Roll.

Læsning påvirker dog ikke kun hjernen fysisk. Det psykologiske aspekt overses ofte.

— Læsning har også betydning for, hvordan vi opfatter vores omgivelser og vores medmennesker. Man bliver bedre til at fortolke og analysere, hvis man læser. Jeg tror også, at man bliver mere empatisk af at kunne fordybe sig i en roman, siger Mikael Roll.

Han ser flere risici i, at vi læser mindre og mindre. Alene i de sidste ti år er andelen af mennesker, der læser bøger hver uge, faldet med ti procent.

— Rent hypotetisk kan det mindske menneskers evne til at analysere verden omkring sig og forstå andre mennesker.

Eller vi bliver lidt dummere, om man vil.

En halv time om dagen

En anden fordel ved bøger er, at de virker beroligende. Når vi sætter os komfortabelt ned i fred og ro og læser, fokuserer vi på bogen og ikke på vores tanker. 

LÆS OGSÅ

Forsker afslører: Sådan taber du dig med kroppens egen Wegovy

Vægttabsmedicinen Wegovy er for mange blevet en gamechanger. Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at det faktisk "bare" er en efterligning af et hormon, din krop selv kan producere? Og at du, igennem din kost, kan øge produktionen af hormonet? Bliv meget klogere på det her, hvor lægemiddelforsker Anette Sams deler sin viden om kroppens særlige hormon og dets sunde bonusser.

Måske er det ikke tilfældigt, at bøger ofte bruges som terapi i psykiatrien: Litteratur kan lindre stress og angst, og forskere har fundet ud af, at mennesker, der læser regelmæssigt for fornøjelsens skyld, også har tendens til at være mindre deprimerede og ensomme — og måske endda leve længere. 

I hvert fald ifølge forsker Giulia Poerio fra University of Sussex i Storbritannien, der har undersøgt, om det at læse bøger kan påvirke ældres levetid.

I hendes undersøgelse førte en halv times læsning om dagen til, at folk i gennemsnit levede 23 måneder længere end ikke-læsere. Hun sammenlignede også bøger med tidsskrifter og fandt, at læsning af bøger gav en større overlevelsesfordel end tidsskrifter. 

Bøger havde en beskyttende effekt for alle, uanset køn, økonomi, uddannelse og tidligere helbred.

Den gavnlige virkning af bøger har også ført til fremkomsten af en form for terapi kaldet biblioterapi. I Storbritannien bruger nogle sundhedscentre biblioterapi til at behandle f.eks. spiseforstyrrelser. Der kan selvhjælpsbøger fungere som et godt terapeutisk redskab, mener man.

Der findes også en britisk frivillig organisation, The Reading Agency, som har sammensat boglister til mennesker med demens og depression.

Men med biblioterapiens popularitet er der også dukket useriøse ”biblioterapeuter” op med tilbud om skræddersyede boganbefalinger til tusindvis af kroner. Det har fået eksperter til at advare mod at overdrive læsningens betydning.

Bøger er ikke et universalmiddel og kan ikke erstatte al medicin. Derimod kan de for en stund fungere som en flugt fra bekymringer, hvilket heller ikke er at foragte!