Dennis Knudsen til Lisbet Dahls 80-års fødselsdsag
Dennis Knudsen til Lisbet Dahls 80-års fødselsdsag

Efter ansigtsløft til 142.000 kroner: Dennis Knudsen vil under kniven igen

Dennis Knudsen er tilfreds med resultatet af sit ansigtsløft, men nu afslører han, at han ikke er færdig med at være under kniven

logo herognu HER&NU HN

Efter et omfattende ansigtsløft til 142.000 kroner er Dennis Knudsen ikke afvisende over for flere kosmetiske indgreb i fremtiden. Det fortæller han i denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet".

Artiklen fortsætter under videoen. 

Den kendte frisør fortæller, at hans kirurg allerede har foreslået mindre justeringer efter operationen.

– Det skal jeg, fordi kirurgen, som har lavet det. Han kunne godt tænke sig at give mig lidt mere, fordi at jeg lige har tabt et par kilo siden. Og så synes han, at huden lige skulle give lidt mere. Det kan godt være, at han laver det om. Han skal lige se det. Men jeg er sgu meget godt tilfreds, siger Dennis Knudsen og fortsætter:

– Jeg synes, at de har gjort det meget godt. Jeg har ikke fået botox og filler, så jeg har masser af rynker stadigvæk. Men jeg tænker da lige, hvis det er det, der skal til.

Ifølge Dennis Knudsen var selve forløbet langt mindre dramatisk, end mange måske forestiller sig. 

– Det var piece of cake at få gjort. Jeg holdte mig stille det første døgn, og efter jeg var fem timer i narkose, der sov jeg, og der mærkede jeg ikke noget. Og så tog jeg nogle panodiler bagefter, så det var ikke slemt at få lavet.

Han fortæller også, at det ikke var sponsoreret samarbejde, og at klinikken også var interesseret i, at det blev vellykket resultat. 

– Jeg har købt og betalt hele operationen selv. Men det er jo klart, at jeg har fortalt, hvor jeg får lavet det. Så de er jo også lidt forpligtet til at gøre sådan, at jeg ser hammer godt ud.

Næste operation 

Og det stopper muligvis ikke ved ansigtsløftet. Dennis Knudsen afslører nemlig også, at han allerede overvejer en ny operation. 

– Hårdtransplantation, det vil jeg gerne til Tyrkiet og få lavet. Hvis jeg ikke får det lavet herhjemme, det kan også godt være.

Han fortæller desuden, at han allerede tænker over, hvornår indgrebet bedst kan passes ind i den travle kalender.

– Det skal lige times med sommer, og jeg kan også godt kan lide at bade, og man sveder og sådan nogle ting. Så det kunne godt blive meget snart, og ellers kunne det blive i efteråret, hvis jeg lige kan få dagene ind i kalenderen, og så kunne jeg godt finde på at tage til Istanbul, fortæller Dennis Knudsen afsluttende.

Du kan lytte til hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" her: