Sommerens flotteste sko: Her er modeteamets favoritter
Er du til komfort eller kitten heel? Ballerinaer eller bløde mules? Sneakers eller stiletter med wow-effekt? Uanset hvilke sommersko, du drømmer om at stikke fødderne i, så er der (næsten) med garanti et par her, der passer til dig og din sommer.
Klipklapper med stil
En klipklapper er ofte i plastik, men vil du lige højne klipklapper-stilen en smule, så tjek disse i læder og imiteret skind ud. De fungerer både til en tur i byen og til vandet.
Tåsplit og en lille hæl
Den lille hæl med tåsplit gør et simpelt sommerlook sofistikeret. De er nemme at have med i tasken, hvis man vil have mulighed for at skifte fra noget praktisk til noget lidt mere festligt.
Fancy fusser
Når skoen gerne må tage spotlightet, og resten af dit outfit måske er en smule enkelt, så løfter et par høje stiletter med pynt som blomster og andre detaljer dit outfit et ekstra nøk.
Klip en hæl
Mules er bløde og lige til at smutte i. Et hurtigt valg, der stadig føles tjekket, og som også fås i de lidt lune loafer-modeller, som er perfekte til de dage, hvor sommervejret ikke er til bare tæer.
Ned på jorden
Rene linjer, remme og komfort. Den flade sandal er et sikkert valg, vi er mange, der vender tilbage til igen og igen. Den fås heldigvis i et hav af forskellige modeller, farver og materialer.
Ballerinaens sporty søster
Sneakerinaen forener det sporty fra sneakers med det feminine og lette fra ballarinaen. Perfekt til et let og feminint look med lidt coolness.
Afdæmpede sneakers
Sneakers med let markante såler og afdæmpede farver hitter. De giver dine lette sommerkjoler lidt kant og et casual outfit et sporty tvist. Og så er de – ikke mindst – gode at gå i.
Fine ballerinaer
Åh, hvor har vi savnet ballerinaen i de kolde måneder. De dejlige, bløde linjer, fine remme og så i lækre farver, der lige kan løfte outfittet som prikken over i’et.