-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
Dennis Knudsen har ikke drukket alkohol i syv år: "Hvis jeg ikke havde fået børn, så var jeg død af druk"
Stylisten fortæller om et voldsomt alkoholmisbrug, og hvordan børnene blev hans redning
Den kendte frisør og stylist Dennis Knudsen, 62, har altid levet et liv i overhalingsbanen, og jetsetlivet har ikke altid været en dans på roser. Det var et miljø, der var præget af alkohol, som til sidst tog overhånd for Dennis, men i dag har han været ædru i syv år, og han peger selv på, at rollen som far blev vendepunktet.
Artiklen fortsætter under videoen.
I denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet" sætter han selv ord på alvoren i sit tidligere alkoholforbrug:
– Hvis jeg ikke havde fået børn, så var jeg død af druk. Og nu har jeg ikke drukket alkohol i syv år faktisk, fortæller han og forklarer vendepunktet:
– Det var, at jeg skulle være far. Så fire måneder før Lucas kommer til verden, så går jeg i behandling for alkohol, og så har jeg en mor, der siger til mig, at hvis hun ser mig beruset eller fuld med mit barn, så skal jeg ikke have ham. Han skal ikke vokse op med en gammel alkoholiserede far. Det er ikke værdigt.
Behandling og antabus
Overgangen til et ædru liv kunne Dennis dog ikke klare på egen hånd, så han måtte begynde i aktiv behandling.
– Så valgte jeg at gå i behandling, og så fik jeg lidt antabus i tre måneder. Og så kunne jeg klare mig selv uden antabus, og nu har jeg ikke rørt det i syv år.
Han beskriver samtidig en periode præget af et meget intenst festliv og et højt alkoholforbrug.
– Jeg led så meget af angst og depression. Der var jo fest tre til fire gange om ugen. Og jeg var jo ikke den, der lukkede festen. Jeg var jo ikke kedelig. Jeg skulle stå på bordene, og så endte jeg på cozy bars klokken syv om morgenen og så på arbejde klokken otte. Det var rigtig vildt i rigtig mange år.
Børnene blev vendepunktet
I dag beskriver han at rollen som far er det, som har har givet ham stabilitet og mening med livet.
– Jeg er jo aldrig fysisk alene, fordi jeg har mine børn rundt om mig 24/7. Så jeg har jo altid nogen at være der for, hvor jeg er den, der giver. Men de giver jo også mig rigtig meget, både kærlighed og nærvær. Og masser af udfordringer. Det gør de i hvert fald, siger Dennis grinende.
Særligt ensomheden, som tidligere fyldte meget, er forsvundet, efter Dennis har fået børn.
Han lægger heller ikke skjul på, hvor afgørende børnene har været for hans livsglæde.
– Altså havde jeg ikke fået børn, havde jeg ikke levet i dag, det er helt sikkert, fastslår Dennis og forklarer:
– Jeg kunne ikke se gnisten til livet. Jeg kunne se alderdommen, som bare skulle visne væk. Og at jeg skulle sidde der som en gammel homo og synes, livet var tarveligt. Jeg ville komme til at drikke mig ihjel, tror jeg.
Du kan lytte til hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" her: