Paradise Hotel 2014-deltagere poserende i pool ved farverig hotelterrasse i Mexico
Paradise Hotel 2014Mexico, Laura, Simon, Nikita, Patrik, Nadia, Michael, Pernille, Kasper og Amanda

Nu vender ikonisk "Paradise Hotel"-sæson tilbage 

Nu får "Paradise Hotel"-fans mulighed for at genopleve nogle af programmets mest ikoniske øjeblikke og mindeværdige personligheder, når sæson 10 bliver genudsendt. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Selvom "Paradise Hotel" sæson 22 netop har rundet sin finale, er der nu godt nyt til nostalgikerne. Seerne kan nemlig snart genopleve den ikoniske sæson 10, der stadig står som en af de mest mindeværdige i programmets historie.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Og selvom det efterhånden er omkring 12 år siden, at deltagerne første gang checkede ind på hotellet i Mexico, er det bestemt ikke en sæson, der er glemt. Tværtimod.

Sæson 10 bød på alt det, "Paradise Hotel"-universet er kendt for: alliancer, drama og ikke mindst overraskelser, der stadig lever videre i fanbasens hukommelse.

Et af de mest opsigtsvækkende øjeblikke kom, da Laura Elley Roebel chokerede både deltagere og seere ved at sende sin egen tvillingebror ud af hotellet. En beslutning, der siden har sikret hende en plads i "Paradise"-historien.

Samtidig markerede sæsonen også begyndelsen på en ny reality-karriere for Kasper Birch – lillebror til den legendariske “Ulven-Peter”, som enhver inkarneret "Paradise"-fan kender. 

Og kærligheden? Den fandt selvfølgelig også vej under den mexicanske sol. Henrik Houlberg Petersen og Amanda Palm blev et par og holdt sammen i flere år, men er siden gået hver til sit. Samtidig satte Henrik et uforglemmeligt aftryk, da han i sin brandert leverede et af programmets mest ikoniske øjeblikke, hvor han sang “Holy Grail” af Jay-Z og Justin Timberlake med stor selvtillid.

Nu får fans altså mulighed for at genopleve en sæson, hvor intet var for vildt, og hvor "Paradise Hotel" for alvor viste, hvorfor formatet stadig lever i bedste velgående.

Se nogle af deltagerne fra sæson 10 herunder:

'Paradise Hotel' 2014 Mexico, Kasper
"Paradise Hotel" 2014 Mexico, Kasper
'Paradise Hotel' 2014 Mexico, Laura Elley Roebel
"Paradise Hotel" 2014 Mexico, Laura Elley Roebel
'Paradise Hotel' 2014 Mexico, Simon Elley Roebel
"Paradise Hotel" 2014 Mexico, Simon Elley Roebel
Michael fra Paradise Hotel 2014 sidder i badebukser ved en pool med havudsigt i Mexico.
"Paradise Hotel" 2014 Mexico Michael (vinder af Mr. "Paradise")
'Paradise Hotel' 2014 Mexico, Amanda Palm
"Paradise Hotel" 2014 Mexico, Amanda Palm