Hjernerystelsesforeningen kritiserer: Patienter bliver behandlet for sent

Hovedpine, svimmelhed og kvalme.

Det er nogle af de symptomer, man kan lide af, hvis man har fået hjernerystelse. Men det er langt fra alle hjernerystelsesramte i Danmark, der får den hjælp, de har brug for. Det viser tal fra Hjernerystelsesforeningen, der estimerer, at omkring hver tiende hjernerystelsespatient først opdager sent, at de lider af en hjernerystelse, og derfor håndterer deres symptomer forkert.

Det skyldes i mange tilfælde, at lægernes viden på området er forældet, og at de derfor ikke er gode nok til at opdage hjernerystelser, mener Hjernerystelsesforeningen.

- Rigtig mange fagfolk er ikke klar over, hvad det vil sige at have en hjernerystelse og hvilke symptomer, man skal kigge efter. For eksempel tror mange, at man skal have været bevidstløs for at få en hjernerystelse, men det behøver du faktisk ikke. Derfor ser vi patienter, der går til lægen og får at vide, at de ”nok ikke har en hjernerystelse”, selvom de ikke er blevet undersøgt, siger foreningens formand Ronni Lykke Bødker.

Han peger på, at det kan gøre en stor forskel for patienterne at opdage hjernerystelsen tidligt, da det kan få alvorlige konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, hvis ikke man håndterer sine symptomer hensigtsmæssigt.

- Hvis man ikke bliver behandlet i tide, kan man risikere at få vedvarende symptomer. Vi har set folk, der har måttet sige deres job op, studerende, der har måttet droppe deres uddannelse, og sportsfolk, der har måttet stoppe deres karriere alt for tidligt. Så det kan være livsændrende at få en hjernerystelse.

Mangel på fælles retningslinjer

Det skønnes, at cirka 25.000 rammes af hjernerystelse årligt i Danmark, men dette tal kan ifølge Hjernerystelsesforeningen være langt højere i virkeligheden på grund af skyggetal. De peger på, at det store videnshul blandt fagfolk skyldes, at Sundhedsstyrelsen ikke har fælles nationale retningslinjer på området.

ALT.dk har kontaktet Sundhedsstyrelsen, der bekræfter, at de i 2014 tog en beslutning om ikke at have en national klinisk retningslinje – en såkaldt NKR – på området, med begrundelsen: ”(…) at man allerede ved, hvad man skal gøre på dette område”.

I stedet peger Sundhedsstyrelsen på, at retningslinjerne for behandling af hjernerystelsespatienter er op til de enkelte regioner.

Men det er ikke nok at have regionale retningslinjer, mener Ronni Lykke Bødker.

- Når Sundhedsstyrelsen siger, at man ved, hvordan man skal behandle patienterne, er der helt klart et problem. For det gør man ikke, siger han og fortsætter:

- Det er selvfølgelig helt fint at have nogle regionale retningslinjer, men det er bare ikke nok. Der skal være nogle nationale rammer for disse retningslinjer, for ellers risikerer vi, at patienter får forskellig behandling alt efter hvor i landet, de bor.

Denne holdning bakkes op af Henrik Ullum, formand for Det Lægevidenskabelige Selskab, der er en interesseorganisation for lægerne i Danmark. Han forklarer, at der forud for en national klinisk retningslinje ligger et stort videnskabeligt arbejde, som ikke på samme måde er tilfældet, hvis regionerne selv skal udarbejde retningslinjer.

- Det har den risiko, at man kommer til at gøre det forskelligt i de fem regioner. Hvis man som patient slår hovedet, er det ligegyldigt, om man slår hovedet i Hjørring eller i Herlev, behandlingen burde være den samme. Det giver ikke mening, at det ikke altid er sådan, siger han.

Klar basis for nationale retningslinjer

Da Sundhedsstyrelsen i 2012 påbegyndte arbejdet med at lave klart definerede nationale retningslinjer, tildelte staten 80 millioner kroner til arbejdet. Selvom det er et højt beløb, var det langt fra nok til at lave uddybende retningslinjer for alle sygdomme og alle symptomer. Derfor er det kun nogle udvalgte sygdomme, der er lavet retningslinjer for, og hjernerystelse blev altså valgt fra, da Nationalt Udvalg for nationale kliniske retningslinjer holdt møde i 2014.

I et mødereferat, som ALT.dk har fået tilsendt, fremgår det, at udvalget vurderer, at det i højere grad handler om at ”(…) følge de retningslinjer og vejledninger man i forvejen har, end at udarbejde nye”.

Men ifølge Henrik Ullum er vejledningerne – og dermed lægernes viden – i forhold til hjernerystelser ikke entydige nok til, at dette argument holder vand.

- Jeg er ikke sikker på, at alle læger er helt skarpe på det her område. Stort set alle, der har været læger i bare kort tid bliver udsat for at behandle patienter med hjernerystelse. Men der er stor uenighed på området. For eksempel mener nogle, at man skal holde sig helt væk fra skærme, mens andre ikke mener, at der er evidens for dette, forklarer Henrik Ullum.

Selvom han anerkender, at der ikke er penge nok til at udarbejde retningslinjer for alle sygdomme, mener han alligevel, at der er helt klart grundlag for, at Sundhedsstyrelsen burde prioritere at lave retningslinjer for diagnosticering og behandling af hjernerystelser.

- Hjernerystelsespatienter har ofte lange sygemeldinger som følge af en hjernerystelse. Det betyder, at det kan være meget omkostningstungt for vores samfund – både i forhold til behandling og i forhold til tabt arbejdsfortjeneste. Det mener jeg giver et klart kriterie for, at der skal laves en national retningslinje på området.

Det ændrer dog ikke Sundsstyrelsens holdning til spørgsmålet. Da ALT.dk konfronterer dem med kritikken, skriver de i en mail:

- Det er fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er nok kendskab til behandling og observation af lette hovedtraumer – herunder hjernerystelse.

De henviser til, at det fortsat er op til regionerne selv at udarbejde deres egne lokale retningslinjer på hjernerystelsesområdet.