Sådan genskaber du nemt 3 af Carolyn Bessette Kennedys mest ikoniske looks
Efter premieren på Disney+-serien ”Love Story” om kærlighedshistorien mellem John F. Kennedy Jr. og Carolyn Bessette Kennedy, der fik en brat ende i en flyulykke, er hendes ubesværede 90'er-stil igen kommet i fokus. Klassisk, minimalistisk og enkel, men gennemtænkt. Her guider vi dig til tre af hendes mest ikoniske looks.
City chic
På gaderne i New York mestrede Carolyn Bessette Kennedy lag-på-lag i dæmpede toner.
En lang sort frakke over jeans og en enkel top skabte et look, der både føltes afslappet og skarpt, hvor det hele ligger i tøjets silhouetter.
Stilren aften
En hvid, let oversized skjorte stukket ned i en enkel sort nederdel, mere minimalistisk bliver det næsten ikke. Carolyn Bessette Kennedy lod snit og kvalitet tale for sig selv og holdt resten helt rent.
Få smykker, en enkel naturlig makeup og en afslappet attitude gjorde looket ubesværet sofistikeret.
Less is more
Selv i de mest afslappede øjeblikke holdt hun stilen ren og klassisk. En mørk skjorte, enkle bukser og flade sko og uden overflødige detaljer. Hun viste, at god stil ikke handler om overflod.