Gruppe i formelt tøj står på række i lys stue foran spejl
Komtesse Athena med sine forældre, prinsesse Marie og prins Joachim, og hendes brødre grev Henrik, grev Felix og grev Nikolai

Fik vigtig rolle til komtesse Athenas konfirmation: "Det er en stor glæde"

Det var et privilegium at tage del i komtesse Athenas store dag, fortæller han.

logo herognu HER&NU HN

Selvom det var komtesse Athena, der var hovedpersonen ved lørdagens royale konfirmation i Washington D.C., så har der selvfølgelig været en del mennesker omkring hende, der har fået den store dag til at ske.

Artiklen fortsætter under videoen...

Én af dem var den forhenværende minister Esben Lunde Larsen, der konfirmerede komtesse Athena i Georgetown Lutheran Church samt har stået for konfirmationsforberedelserne op til.

– Det er en stor glæde og ære at få lov til at konfirmere Komtesse Athena. Jeg har nydt at føre komtesse Athena igennem konfirmationsundervisningen og at følge hende i den proces, fortæller 47-årige Esben Lunde Larsen til HER&NU.

– En konfirmation er en glædelig begivenhed, og det er et privilegium at tage del i komtesse Athenas store dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her ses Esben Lunde Larsen til nytårstaffel på Amalienborg i 2017
Her ses Esben Lunde Larsen til nytårstaffel på Amalienborg i 2017

Esben Lunde Larsen er uddannet præst, men han bor til daglig i Washington D.C. Her arbejder han for Verdensbanken.

Han er dog ikke den eneste, der har sat ord på den store dag. HER kan du læse, hvad komtessen selv havde at sige, og HER kan du læse den rørende reaktion fra hendes stolte far, prins Joachim.