-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Det sker i kroppen, når du griber telefonen som det første om morgenen
Vi er online som aldrig før og har telefonen med os overalt, men hvordan påvirker det os at være digitalt tilgængelige døgnet rundt? Det giver eksperterne her et svar på.
Hvad var det første, du gjorde, da du vågnede i morges? Vågnede du lige så stille, kyssede din partner og krammede dine børn, eller greb du telefonen for at se, om der var sket noget spændende? For mange af os er det sidste virkeligheden, for vi tjekker telefonen ustandseligt. En undersøgelse fra Deloitte viser, at hver femte kigger på deres telefon mindst 50 gange om dagen, og det er ifølge klinisk psykolog Morten Munthe Fenger en farlig udvikling, som han også slår et slag for i sin bog Når mobilen tager magten.
“Det er i virkeligheden ret enkelt. Du har en hjerne, og dét, du bruger den til, bliver du bedre til. Men når du bruger din tid på at scrolle på din smartphone, bliver du ikke bedre til noget. Tværtimod. Du bliver dårligere til at være social og dårligere til at koncentrere dig, fordi du konstant bliver fristet af mobilens muligheder,” forklarer han.
Den betragtning er sociolog Anette Prehn enig i. Hun er videnskabsformidler og forfatter til flere bøger om hjernens spilleregler og deres betydning for mental sundhed.
“De mange afbrydelser underminerer vores impulskontrol, men essensen af en sund livsstil er jo netop impulskontrol, der lader os træffe bevidste og værdibaserede valg. Det digitale kan hurtigt trumfe offline-samvær. Fordi det er designet til at vinde opmærksomhedskrigen,” forklarer hun.
Men hvorfor hulen er det så svært for os at lade telefonen ligge, selv når vi er sammen med de mennesker, vi holder af? Ifølge eksperterne er svaret klart. Vi er afhængige af signalstoffet dopamin.
Det sker i kroppen...
Når der tikker en sms ind på din telefon eller nogen liker dit billede på Instagram
Du får et dopaminkick, der giver et kortvarigt glimt af lykke. Et belønningssystem, der i virkeligheden er ældgammelt.
“Hjernen belønner os med dopamin for adfærd, der sikrer vores overlevelse, og det kan i bund og grund koges ned til tre ting: Mad, sex og at orientere sig i omverdenen for at se, om der er fare på færde,” forklarer Morten Munthe Fenger.
Når du får skærmlys lige inden, du går i seng
Det blå lys forstyrrer og forringer din søvn. Når det begynder at blive mørkt, producerer hjernen søvnhormonet melatonin, der gør os søvnige – og den produktion bliver forstyrret, så du kan få sværere ved at falde i søvn.
Når du griber telefonen som det første om morgenen
Spæner du ind i det digitale univers som det første, når du ikke at finde ind til dig selv, men lader andre sætte dagsordenen for dagen. Sæt en grænse for dig selv, hvor du først må gå online en halv til en hel time efter, du er vågnet. Eller beslut dig for først at tjekke dit feed, når børnene er sendt godt af sted. Det giver dig plads til at lande i dig selv, begynde dagen proaktivt og selv sætte din dagsorden.
Når pop-up notifikationerne fanger din opmærksomhed?
Hjernen er formbar og forandrer sig hele livet, alt efter hvad du bruger den til. Når du hele tiden bliver forstyrret, træner du distraktion og bliver dårligere til at koncentrere dig. Slå derfor unødvendige lyde og notifikationer fra.
Når telefonen ligger på bordet, mens du er sammen med andre
Hvis der er en tændt telefon til stede, gør den samtalen mere overfladisk, også selv om du ikke kigger på den. Bare det, at den ligger på bordet, gør, at du ikke engagerer dig så dybt, fordi du ved, at du kan blive afbrudt. Sæt telefonen på lydløs, og læg den ned i tasken.