Kvinde i træningstøj og gruppe løbere i bymiljø på gade
Simone i sportstøj og en gruppe løbere i farverigt løbetøj træner sammen i en bygate omgivet af klassiske bygninger.

Simone hadede at løbe, men så startede hun en helt speciel løbeklub: ”Det her fællesskab er meget mere end løb”

Hun hadede at løbe og følte sig forkert, når hun prøvede. I dag står Simone Niki bag Rookie Runners – en løbeklub, hvor fællesskabet er mindst lige så vigtigt som løbeturen. Her handler det ikke om tempo eller tider, men om at møde op og opdage, at man kan mere, end man selv troede.

ALT for damerne logo

Der er dem, som elsker at løbe. Og så er der dem, som næsten får lyst til at vende om, bare de hører ordet løb. Simone Niki hørte i lang tid til den sidste gruppe. Når hun skulle løbetræne, placerede hun sig altid bag de andre, og løb hun alene, valgte hun helst ruter, hvor ingen kunne se hende. Men noget ændrede sig, da hun for seks år siden rejste til Sydafrika for at arbejde på et børnehjem. Her løb hun med en løbegruppe, og pludselig oplevede Simone, at løb faktisk kunne være noget, hun havde lyst til. 

– Jeg har altid følt, at dem, der kunne løbe, var nogen, der havde dyrket sport hele deres liv, og for mig var løb forbundet med nogle bestemte ting: Du skal være tynd, det skal være hårdt, og du skal stå og trippe hver gang, du stopper ved et fodgængerfelt for rødt lys. Løb var brandet på en måde, som slet ikke tiltalte mig, og fortællingen om en løber lå så langt fra, hvem jeg er, men da jeg var i Sydafrika, følte jeg, at jeg lærte at løbe. Jeg skulle bare løbe langsomt og ikke presse mig selv, og det ændrede noget for mig, fortæller Simone Niki. 

”For mig var løb forbundet med nogle bestemte ting: Du skal være tynd, det skal være hårdt, og du skal stå og trippe hver gang, du stopper ved et fodgængerfelt for rødt lys. Løb var brandet på en måde, som slet ikke tiltalte mig”

Simone Niki

Så meget, at hun begyndte at poste om sine løbeture på de sociale medier, da hun kom hjem til Danmark, og pludselig fik hun henvendelser fra andre kvinder, der ønskede, at de også kunne komme i gang med at løbe og finde en glæde ved motionsformen. Det gav Simone ideen til at starte en løbeklub. Hun ville skabe et sted for dem, der ikke troede, de passede ind. Dem, der tænkte, at de ikke kunne løbe. Og dem, der måske havde prøvet før og var blevet løbet fra, fordi tempoet var for højt. Og frem for alt ville hun skabe et sted, hvor forskellige kroppe var velkomne.

Simone fra Rookie Runners i afslappet squatstilling foran en lys mur
Simones mission med Rookie Runners er at vise, at løb er andet end konkurrence og spurt. Hun vil gerne tiltrække dem, der ikke tror, at de kan løbe, eller ikke tror, at de passer ind i et løbefællesskab.

 – I Sydafrika var der mange forskellige kroppe, som løb, og det var så positivt. Jeg ville derfor prøve at tiltrække nogle af dem, der ikke troede, at de passede ind, eller dem, der ikke troede, at de kunne løbe. 

Tager ansvar for hinanden

I 2021 begyndte Simone at poste om løbeklubben – som hun gav navnet Rookie Runners – på de sociale medier. Kvinderne kunne møde op hver mandag på Nørrebro i København og løbe med på enten en to eller fire kilometers rute i valgfrit tempo. I dag har hun hold både mandag og onsdag og omkring 50 kvinder, der fast løber med. Ruterne er udvidet til fire til seks kilometer, men tempoet er altid så tilpas, at alle kan følge med. 

– Jeg har aldrig været den fødte løberpige, og jeg har selv været der, hvor det krævede mere end bare lyst at løbe, og derfor var det så fedt at se, at kvinderne blev motiverede til at komme afsted, fordi vi løb sammen og i et tempo, hvor alle kunne være med. For mange af kvinderne ville løbeturen måske aldrig være blevet til noget, hvis ikke de havde et sted at mødes, siger Simone, der hurtigt lagde mærke til noget i forhold til de kvinder, der kom. 

Medlemmer af en løbeklub laver fælles opvarmning i en gård foran en bygning.
Sammenholdet i løbeklubben er lige så vigtigt som løbeturene. Simone har fundet nogle af sine bedste veninder igennem klubben, og mange af de andre løbere er også blevet veninder på kryds og tværs.

De kom ikke kun for at få løbet en tur, de kom, fordi der var et fællesskab og en samhørighed mellem dem, og sådan er det stadig.

 – Kvinderne kommer i alle mulige forskellige faser af deres liv. Nogle har oplevet depression, andre går igennem en hjertesorg, og nogle er på barsel, men kommer så tilbage, når den er slut. Livet rammer alle, men alligevel kommer de igen og igen og udtrykker, at løbeklubben er et godt holdepunkt for dem, fortæller Simone. 

Simone Niki

Simone fra Rookie Runners står smilende i træningstrøje ved en hvid mur.

Simone startede løbeklubben Rookie Runners i 2022. Klubben mødes hver mandag og onsdag på Nørrebro i København og løber sammen. Hun arrangerer også løberejser til udlandet, som består af en uge med træning og løb. Hun er 36 år og arbejder som socialpædagog med socialt udsatte unge. Se mere på @rookie.runners

For at skabe den stærke holdånd og ikke mindst holde den i live, er Simone opmærksom på flere ting. For det første italesætter hun, hvor glad det gør hende, at kvinderne hjælper og støtter hinanden, så alle bliver opmærksomme på vigtigheden af at gøre noget for fællesskabet. For det andet sørger hun for altid at løbe i et overskueligt tempo, at holde pauser og ikke løbe for lange ture, så ingen føler sig efterladt. Og for det tredje arrangerer hun events for holdet gennem hele året, alt fra sommer- og julefest til halloween samt månedlige pizzaaftener. 

”Selvom jeg kan se, at mange bliver gode løbere, er det ikke nødvendigvis her, succesen ligger. Den ligger i det sammenhold, vi har. Jeg har mødt nogle af mine bedste venner gennem løbeklubben, og jeg bliver så mega stolt, når andre finder hinanden”

Simone Niki

– Jeg har bevidst tænkt over, hvordan man laver et fællesskab, men det, at kvinderne har taget det til sig, og at de tager ejerskab over og ansvar for hinanden, gør, at det er blevet sådan her. Alle, der er med, er meget imødekommende, og det gør, at alle føler sig set. Nogle er meget ekstroverte, og andre er meget introverte, men dem er der også plads til. 

Nedture hører med 

Simone genkender selv følelsen af ikke at have et sted at føle sig hjemme. Hun har tidligere haft perioder, hvor hun har følt sig ensom, og den følelse har også været en stor del af drivkraften bag at starte Rookie Runners. 

Kvinder i løbeklub laver fælles opvarmningsøvelse og griner sammen udendørs.
Tidligere var løb slet ikke noget for Simone, men efter et ophold i Sydafrika, hvor hun løb med en løbeklub, blev hun glad for det, og da hun kom tilbage til Danmark, startede hun Rookie Runners.

– Jeg har simpelthen skabt det fællesskab, som jeg selv har haft brug for. Jeg manglede et fællesskab med andre kvinder, men også et fællesskab, hvor jeg kunne bevæge mig, fordi det er det, der gør forskellen for mig i forhold til at komme afsted. Men selvom jeg kan se, at mange bliver gode løbere, er det ikke nødvendigvis her, succesen ligger. Den ligger i det sammenhold, vi har. Jeg har mødt nogle af mine bedste venner gennem løbeklubben, og jeg bliver så mega stolt, når andre finder hinanden, siger Simone, der fra starten har valgt at investere sig selv ét hundrede procent. 

– Ligesom at mange af kvinderne går igennem nogle svære perioder i deres liv, så gør jeg det også. Jeg har stået med øjnene fulde af tårer, fordi jeg har været igennem et brud med min kæreste, men jeg aflyser aldrig. Så hellere sige, at jeg har det ad helvede til og ’kom så, nu løber vi'. Det gør, at vi kan spejle os i hinanden, og at andre også kan sænke skuldrene og komme på deres dårlige dage. Det gør mig mindre ensom i svære tider, og jeg håber, at de andre har det på samme måde. 

”Jeg har mange gange undervejs tænkt, at nu er klubben ikke populær mere, så nu må jeg lukke, og jeg har været enormt i tvivl om, om jeg gjorde det godt nok”

Simone Niki

Fra Simone startede op som iværksætter med Rookie Runners, til der var mange kvinder på holdene, gik der cirka halvandet år. Og siden har eventyret budt på både virkelig gode tider, men også nogle virkelig svære. Faktisk mange af de sidstnævnte. 

– Når jeg tænker tilbage på årene med løbeklubben, er det første, jeg tænker på, at der har været mange nedture. Jeg har mange gange undervejs tænkt, at nu er klubben ikke populær mere, så nu må jeg lukke, og jeg har været enormt i tvivl om, om jeg gjorde det godt nok. Når noget har været en stor succes, og man så pludselig mærker en nedtur, så føles det som om, at det hele går i stykker, siger Simone, der særligt føler sig presset, når nogen melder sig ud af klubben, eller hvis store brands starter løbeklubber, som også tilbyder fællestræning. 

– Det kan være virkelig svært at konkurrere med. Min løbeklub er ikke gratis, og den henvender sig til folk, der hader at løbe, så nogle gange forstår jeg ikke helt, hvad jeg har kastet mig ud i. Det er hårdt at være alene om det i de perioder og stå fast, når det er mentalt svært, og når jeg føler, at alle andre gør det bedre end mig, men med tiden har jeg lært at lade tiden gå og stole på processen og se, om ikke det retter sig op. Og det har det heldigvis gjort indtil nu. 

Simone har fra starten valgt at være åben om de svære perioder overfor medlemmerne. 

Simone og løbeklubbens veninder træner energisk sammen udendørs.
Simone håber, at hun med Rookie Runners kan være med til at skabe et fælles rum, hvor alle føler sig set og hørt. Hun har selv prøvet at føle sig ensom, så det er vigtigt for hende, at løbeklubben er et sted, hvor kvinder kan spejle sig i hinanden.

– Jeg ved ikke altid, hvor jeg har fået energien fra til altid at dukke op og holde fast i folk, men her spiller fællesskabet en stor rolle, fordi det betyder så meget at kunne dele bekymringerne, og få feedback på, om der er noget, der kan gøres bedre. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle have løbeklubben. Den har så mange tråde ud i så mange ting i mit liv. 

Væk fra stereotypen

Langt de fleste af de kvinder, der kommer for at løbe med Simone, kommer alene. De fleste har fundet hende på Instagram eller hørt om klubben i lokalmiljøet, og for Simone er det vigtigt, at hun lærer alle hurtigt at kende, så det bliver en god oplevelse at være med. 

– Min grundlæggende mission er at få flere til at bevæge sig og få flere til at tro på, at de kan meget mere, end de tror. For mig handler det ikke kun om løb, men også om at finde glæden ved at bevæge sig, mærke sig selv og være en del af et fællesskab, hvor kvinder løfter hinanden, siger Simone og fremhæver det mentale som en lige så stor del af løbeklubben.

– Hvis man føler sig ensom, kan man komme herned og spejle sig i hinanden. Jeg tror, at mange sidder rundt omkring og føler sig alene, og derfor vil jeg gerne være med til at skabe et fælles rum med en personlig dialog, så alle føler sig set og hørt. 

”Her må man gerne fylde, og man må også gerne være stille. Man må gerne løbe i en sports-bh og også i en stor løbejakke”

Simone Niki

Er der én ting, Simone håber, at kvinderne tager med sig hjem efter en tur med Rookie Runners, er det ikke en bestemt tid på uret eller et spørgsmål om kilometer. Det er troen på sig selv, og at finde ud af, at man ikke behøver at passe ind i billedet af, hvordan en løber – eller en kvinde – skal være. 

– Ingen her skal defineres af deres udseende, for vi ser alle sammen forskellige ud. Man behøver ikke være en bestemt type for at høre til, og det er ikke kun én bestemt type kvinde, der kan løbe. Her må man gerne fylde, og man må også gerne være stille. Man må gerne løbe i en sports-bh, og også i en stor løbejakke. Man kan lave fejl, og man kan være fjollet uden at blive dømt på nogen måde. Det her fællesskab er meget mere end løb for mig, fordi det er et rum, hvor jeg virkelig kan være mig selv, og det vil jeg så gerne dele med andre.