Fire smilende kvinder i hvide skjorter står og omfavner hinanden i et lyst studie.

Kan man blive for gammel til hormoner? Vi har spurgt to eksperter

Vaginal tørhed, humørsvingninger, ledsmerter og søvnproblemer er blot nogle af de menopause-symptomer, som flere kommer i hormonbehandling for. Men hvis du tøver, og årene går, kan det faktisk ende med at være for sent at komme i behandling. To læger gør os her klogere på, hvornår det er for sent at komme i hormonbehandling.

Alle kvinder går i overgangsalder – det er et faktum, men der er stor forskel på, hvilken indflydelse overgangsalderen får på en kvindes liv. I runde tal estimerer man, at cirka en tredjedel slet ikke bliver ramt, en tredjedel oplever moderate gener og en tredjedel bakser med så svære symptomer, både fysisk og psykisk, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og måske forlader både arbejdsmarked og ægteskab. Det viser tal fra forskningsprojektet Kvinder i Sund Overgang (KISO) ved Københavns Universitet.

Når symptomerne raser i kroppen, er det blevet langt mere almindeligt at besøge lægen eller gynækolog for at få hormonbehandling, for der er ingen tvivl om, at den mest effektive lindring ved svære gener er et østrogentilskud. Ifølge Ugeskrift for Læger er antallet af kvinder, der får systemisk hormonbehandling, steget med 13,5% alene fra 2023 til 2024 – fra cirka 49.000 til næsten 56.000 kvinder.

For danske kvinder starter menopausen som regel mellem 45-55 år, hvor gennemsnitsalderen for den sidste menstruation er omkring 51-52 år. Men kan man nå en alder, hvor det ikke giver mening at begynde i hormonbehandling? Det har vi talt med speciallæge i almen medicin og stifter af Nordic Menopause Clinic, Philip Vensby og Medicinsk direktør og speciallæge i gynækologi, Stine Fürst om – og de er begge to enige om, at det kan man – men billedet er ikke helt sort og hvidt.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi udgav i februar 2026 nye opdaterede retningslinjer for menopausal hormonterapi i overgangsalderen. Og den guideline fraråder som udgangspunkt hormonbehandling, hvis der er gået mere end 10 år siden menopausen, eller hvis kvinden er over 60 år.

– Jeg har været med til at skrive de nye nationale guidelines, og der anfører vi, at hvis det er mere end 10 år siden, man har haft sidste menstruation, eller man er stoppet hormonbehandling for mere end 10 år siden, anbefaler vi ikke, at man begynder på hormoner igen.

– Det er af den simple årsag, at der er et lag i karrene omkring hjertet, der bliver holdt smidigt af østrogen. I det øjeblik, østrogenet forsvinder, når man har lagt det sidste æg, og man ikke længere har menstruationer, begynder karvæggen at blive mere stiv og mere modtagelig overfor aflejringer. Vi ved, at op mod halvdelen af danske kvinder dør af hjerte-kar-sygdomme, og det skyldes blandt andet denne proces med aflejringer, der kommer i takt med, at vi bliver ældre. Hvis man så efter en årrække blødgør karrene med østrogen, vil det kunne skubbe aflejringerne fri, og så giver det øget risiko for stroke, siger Stine Fürst, og Philip Vensby supplerer:

– Der er flere ting, vi bekymrer os for, når man er i 60’erne og ønsker hormoner. Vi bekymrer os for brystkræft, for blodpropper og slagtilfælde. Lad os sige, at en kvinde gik i overgangsalder som 52-årig, og hun kommer som 61-årig og fortæller, at hun har det helt forfærdeligt og derfor gerne vil i hormonbehandling. Så skal man for det første undersøge, hvad hun ellers har af risikoprofil; har hun højt blodtryk, har hun højt kolesterol, er der blodpropper eller brystkræft i familien og så videre. Hvis man kan vinge nej af til alt det, kan det godt være, at det kunne give mening at prøve med noget hormonbehandling. Men vi bliver nødt til at være varsomme med at give hormoner til den gruppe, og det er jo også derfor, at du ikke selv kan gå på apoteket og købe det i håndkøb, understreger Philip Vensby, der også forklarer at faktorer som din vægt, alkoholforbrug og om du ryger eller ej, også vil være vigtige at have for øje, inden man begynder på hormoner.

Typer af hormonbehandling

Systemisk behandling 

Medicinsk behandling, hvor hormoner optages i hele kroppen. Hormonbehandlingen erstatter de kvindelige kønshormoner (østrogen og progesteron), som kroppen ikke længere producerer tilstrækkeligt af. Behandlingen kan gives som plaster, gel, spray eller tabletter. Der er evidens for effekt på følgende symptomer: hedeture, nattesved, søvnproblemer, tørhed i skeden samt knogletab og risiko for knoglebrud. Hos nogle kan behandlingen også bedre humør, ledsmerter og seksuelle problemer, fx nedsat lyst. 

Lokal behandling 

Lokal vaginal østrogenbehandling bruges af mange kvinder i overgangsalderen til at lindre symptomer som vaginal tørhed og irritation, smerter eller ubehag ved samleje, hyppig blære-betændelse eller lettere grad af inkontinens. Her er der reelt ingen øvre aldersgrænse, og det er ifølge speciallæge Philip Vensby den mest oversete behandling på området, for mange kvinder på 70 og 80 lever med gener, der forholdsvis enkelt kunne afhjælpes. 

Kilde: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi/ DSOG 2026 og Nordicmenopauseclinic.dk

– Er du meget overvægtig, øger det også din risiko, drikker du to genstande eller mere om dagen øger det også din risiko, ryger du er der også en øget risiko. Så kommer en kvinde, der kæderyger, vil jeg ikke starte hende op – selv hvis hun var 55 år. Så vil jeg foreslå hende et rygestop først, så vi ikke risikerer at give vedkommende en blodprop.

Risiko for demens

Både Stine Fürst og Philip Vensby understreger, at de ikke vil starte en kvinde i hormonbehandling, efter hun er fyldt 64 år, og det skyldes især, at undersøgelser viser, at man øger risikoen for demens.

– Vi anbefaler ikke, at man starter hormonbehandling, efter man er fyldt 64 år, for hvis man først starter i behandling så sent, kan vi sige med sikkerhed, at man vil øge risikoen for demens med hormonbehandling, siger Stine Fürst.

Hun understreger, at der ikke er en øget risiko, hvis man starter i hormonbehandling før, samtidig er der heller ikke evidens til at sige, at det nedsætter risikoen.

– Hvis du er i gang, er det okay, men jeg vil ikke starte en kvinde op, når hun er fyldt 64 år, for der er evidensen ret tydelig omkring, at risikoen for at få demens som kvinde forhøjet. Det er stadig et lille tal, men har man lyst til at tage den risiko? spørger Philip Vensby.

Forskelligt fra kvinde til kvinde

Stiller du dig selv spørgsmålet, om det vil være en god ide at begynde hormonbehandling, har både Philip Vensby og Stine Fürst indspark til den debat – og ikke mindst til at få ryddet nogle misforståelser af vejen. Og der kan vi begynde med at måle hormoner i blodprøver, som ifølge Stine Fürst ikke giver mening at bruge penge på.

– Hvis man er kvinde, der er i perimenopausen og har enten regelmæssige menstruationer eller begyndende uregelmæssige menstruationer, giver det ikke mening at måle hormonerne, fordi det enkelte tal vil være noget nyt hver dag. Det er jo det, der karakteriserer perimenopausen, hvor østrogenet kører op og ned. Så det eneste svar man vil få, er, at man ikke er i overgangsalderen, og det vidste vi godt, fordi der var menstruation hver måned, siger hun, og fortsætter:

– Lige såvel synes jeg, at det ikke giver mening at tage en blodprøve, hvis man sidder overfor en kvinde, der ikke har haft menstruation i et år. Så ved jeg, at østrogenet er nul, for hvis der havde været østrogen i kroppen, havde hun haft blødning. Og vi ved også godt, at progesteronet er lavt, for 90% af progesteron kommer fra en æggestok. Og hvis man ikke længere lægger æg, kommer der heller ikke progesteron ud i kroppen andet end de 10%, der kommer fra binyren. Så det giver heller ikke mening at måle på. Så symptombilledet er det allervigtigste at gå efter, siger Stine Fürst, og Philip Vensby er enig.

– Det giver ingen mening at måle på blodprøver, hvad end du er 45, 55 eller derover. Diagnosen er klinisk, så det er altid på baggrund af, hvilke gener hun oplever, hvad end det er hjertebanken og hjernetåge, hedeture eller søvnproblemer. Og det er udelukkende hendes symptomer, vi behandler på, og det er dem, vi retter behandlingen ind på, siger Philip Vensby, og Stine Fürst supplerer:

– Symptombilledet er det allervigtigste at gå efter, og symptomerne afgør, hvordan vi sammensætter behandlingen. Og den er forskellig fra kvinde til kvinde. Det, jeg advokerer meget for, er, at der ikke er nogen standardudredning, og der er ikke nogen standardbehandling. Så det afhænger helt af, hvad er det for en kvinde, vi har med at gøre; hvor gammel hun er, hendes egen sygdomshistorik, hvad har hun i sin familiehistorik osv.

De understreger derfor begge to, at inden man begynder behandling, er det vigtigt, at man bl.a. får tjekket sit blodtryk, sit kolesteroltal, får tjekket sin hjertebanken hos en hjertelæge og ikke mindst gennemgået sygdomshistorikken.

– Der er så mange måder at behandle på, og det er så forskelligt, hvad der vil fungere for den enkelte kvinde. Og det er netop hendes symptomer, hendes sygdomshistorik og hendes familiehistorik, der afgør, hvordan behandlingen skal sammensættes, fordi der er ikke en one fits all, når vi taler om det her. Der findes både en relevant behandling, men også en sikker behandling. Vi skal behandle med så stor effekt som muligt, men med så lav risiko som muligt. Og hvis du behandler uden at lave en ultralydsskanning ved blødningsproblematikker, eller måler blodtryk og kolesteroltal, så er det altså ikke en sikker behandling – uanset hvilken alder kvinden har, afslutter Stine Fürst.

Mand med bar pande og skæg står med korslagte arme foran lys væg.
Philip Vensby er speciallæge i almen medicin og stifter af Nordic Menopause Clinic.
Sort-hvidt portræt af kvinde i ærmeløs top mod lys baggrund
Stine Fürst er speciallæge i gynækologi