
En af hjernens store mysterier er løst – og din søvn er nøglen
"Hjerneaffald" kan på lang sigt føre til alvorlige sygdomme. Her er, hvad du skal vide.
Hver dag produceres der cirka en halv liter væske i vores hjerne. Vi har også omkring 170 milliarder celler i vores hjerne, og når disse celler udfører deres daglige opgaver, efterlader de flere gram affaldsprodukter.
Hvis den urene væske lagres i hjernen, kan det i sidste ende føre til sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og Huntingtons sygdom. Alle disse sygdomme er forbundet med øget lagring af urenheder i hjernen – og de har alle søvnforstyrrelser som fællesnævner.
Man mistænker også, at forstyrrelser i hjernens vaskemaskine er forbundet med andre former for demens, og forskere undersøger nu, om der er en sammenhæng mellem ALS og depression, og hvor godt hjernens rensesystem fungerer.
For at forblive sund skal hjernen skylle affaldet væk – og hvordan dette sker, har længe været et mysterium. Men nu er mysteriet løst. For lidt over ti år siden blev det opdaget, at vi har et væskefyldt netværk i hjernen, der renser, mens vi sover.
Det blev kaldt det glymfatiske system, og den viden, vi har om dette system er så ny, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål – men flere og flere svar begynder at dukke op.
Det forklarer Iben Lundgaard, lektor ved Institut for Eksperimentel Medicin ved Lunds Universitet i Sverige. Hun har modtaget en pris for sin forskning i hjernens renseprogram.
– Vi vidste, at hjernen på en eller anden måde renser den urene væske, fordi der konstant dannes ny uren væske – ellers ville vi dø. Der har været flere forskellige teorier om, hvordan dette sker, siger hun.
God søvn er vigtig
Vi ved nu, at affaldet, der produceres i hjernen, transporteres væk af rygmarvsvæsken, mens vi er i vores dybeste søvn. Vaskemaskinen fungerer bedst på det tidspunkt, fordi hjerneaktiviteten er lavere end normalt, så rengøringen kan foregå uforstyrret.
– At sove godt og få nok dyb søvn synes at være det vigtigste for, at rensesystemet kan fungere så godt som muligt, forklarer Iben Lundsgaard.
Vi har ofte længere perioder med dyb søvn i begyndelsen af natten. Det betyder, at alle, der sover i mindst fire timer, får noget af den vigtige dybe søvn.
Men kan vi vide, om vi har fået nok dyb søvn, og i så fald hvordan? Det er faktisk ikke så svært, som man måske skulle tro.
– Du har sovet godt, hvis du vågner med en følelse af at have sovet godt, siger Iben Lundgaard.
Søvntabletter er skadelige
Hjernens vaskemaskine fungerer bedst, når vi sover, men helst om natten og helst uden sovepiller. Ifølge nye fund kan nogle almindelige sovepiller nemlig forstyrre dette vigtige rensesystem.
Det skyldes, at blodkarrene slapper af og derefter svulmer op igen, mens vi sover, og det fører til en slags ebbe og flod, som skubber den urene væske ud af hjernen.
Hvis man tager en sovepille, ser det ud til, at blodkarrenes pumper delvist lukkes ned, og vi risikerer, at skadeligt affald forbliver i hjernen.
Hold øje med dit blodtryk
Det kan virke deprimerende, men faktum er, at jo ældre vi bliver, jo mindre effektivt fungerer det nyopdagede rensesystem i hjernen. Men der er håb:
– Søvn er det vigtigste, men der er også andre måder at få systemet til at begynde at rense, siger Iben Lundgaard.
En måde er simpelthen at lægge sig ned, slappe af og lukke øjnene.
– Dyb vejrtrækning kan fremme rensesystemet, da meget tyder på, at det fungerer bedre, når vi er rolige. Meditation synes også at kunne hjælpe, men det ved vi ikke med sikkerhed endnu, siger hun.
Ud over dyb vejrtrækning er tilstanden af blodkarrene og antallet af hjerteslag også vigtigt. For eksempel har højt blodtryk en negativ effekt på rensningen.
– Derfor er det godt at være lidt ekstra opmærksom på dit blodtryk.
Motion hjælper
Motion hjælper også hjernen med at rense sig selv.
Vi har set, at mus, der får lov til at løbe rundt i et hjul, har et rensesystem, der fungerer bedre end hos andre mus. En sund kost er sandsynligvis også vigtig, siger Iben Lundgaard.
Hun forklarer også, at der forskes meget i, hvordan opdagelsen af hjernens rensesystem kan bruges til at behandle sygdomme i fremtiden.
– Håbet er, at vi finder en måde at gøre rensesystemet mere effektivt på, så vi kan fjerne mere væske fra hjernen. På sigt håber vi at kunne behandle dårlig glymfatisk funktion med for eksempel søvnterapi og nye lægemidler.
Denne artikel er første gang udgivet hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.