Det sker i kroppen, når du fryser

Vores krop forsøger hele tiden at opretholde en høj kernetemperatur. Når vi fryser, er det kroppens måde at sige, at varmetabet er større end varmeproduktionen, siger Øystein Wiggen, som er seniorforsker, fysiolog og kuldeekspert.

For at reducere varmetabet trækker blodkarrene sig sammen i huden, armene og benene. På den måde bevares varmen i de vigtigste organer, som hjertet, hjernen og nyrerne.

– Vi vil også gradvist begynde at ryste for at øge varmeproduktionen og dermed opretholde en høj kernetemperatur, siger han.

Den kropsdel, der ofte bliver kold først, er næsetippen.

– Næsetippen er en del af ansigtet, der stikker lidt ud og ofte er meget udsat for omgivelserne. Det, at den er lille og har en relativ stor overflade med luft, der passerer gennem næseborene, gør, at den hurtigt bliver nedkølet, siger Øystein Wiggen.

Kolde fødder

Når du fryser på fødderne, føles hele kroppen kold, men er det muligt at få varmen igen med kolde fødder?

– Det er muligt at øge kernetemperaturen, selvom fødderne er kolde. Vores krop prioriterer at sende blodet til den arbejdende muskulatur, hvilket gør, at det kan tage uventet lang tid at få varmen igen i fødderne, siger Wiggen og tilføjer:

– Kolde fødder er ubehagelige, så mange kan have en følelse af ikke at være rigtig varme, selvom kernetemperaturen stiger. Men til sidst vil overskudsvarmen fordeles ud i hele kroppen.

Vi reagerer forskelligt

Hvis du er en frossenpind, har du nok været i situationer som denne: 

Du venter måske på bussen iført tre lag uld og hundefryser. Og så kommer der en trippende i nederdel og tynd strømpebuks. Og du føler dig koldere bare ved at se på hende. Hvad er forskellen på disse to typer mennesker?

– Der er store individuelle forskelle på, hvordan vi oplever kulde. Det kan være forskelle både i kropssammensætningen, og hvordan vi har tilpasset os omgivelsestemperaturen, fortæller Øystein Wiggen.

Vi er mest sensitive ved ændringer i temperatur, som at forlade et varmt hus og gå ud i det, der føles som en fryseboks. Men så tilpasser kroppen sig omgivelserne.

– Det kan føles meget koldt, når vi går ud af døren, men efter kort tid aftager følelsen af kulde betydeligt, og det er mere komfortabelt, siger han.

I eksemplet med personen i nederdel vil hun have et betydeligt større varmetab end frossenpinden med flere lag varme tøj.

– Skal I begge blive stående og vente på en forsinket bus, er der al mulig grund til at antage, at hun også vil ændre ansigtsudtryk i løbet af ventetiden, siger Øystein Wiggen.

Hvis bussen bliver forsinket, er det let at blive endnu mere frustreret end ellers. Men kan kulden også gå ud over psyken?

– Det kan være meget ubehageligt at fryse, og for nogle kan det sikkert føre til, at man bliver aggressiv. For andre kan kulde føre til, at man bliver mere skærpet og fokuseret, mens andre igen mister koncentrationen. Så kulden kan påvirke vores psyke på forskellige måder, men også her vil der være store individuelle forskelle, siger Øystein Wiggen. 

Det sker i kroppen, når du fryser

Musklerne: Når kroppen køles ned, prøver musklerne at generere varme, blandt andet ved at få dig til at ryste.

Blodet: Hjerne, hjerte og nyrer er mere udsat for kulde end mange andre dele af kroppen. Derfor trækker blodårerne i mindre vigtige områder sig sammen.

Huden: Blodårerne i huden trækker sig sammen, så den indre varme holdes oppe, og huden bliver kold.

Hvad kan du gøre? Tag mere tøj på – gerne uld, drik noget varmt og vær fysisk aktiv. Når du er aktiv, begynder musklerne at arbejde, og det øger blodcirkulationen. At stå stille med for lidt tøj er derimod noget af det værste, du kan gøre på kolde dage.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.

LÆS OGSÅ

Sexolog gør op med myte om mænds orgasmer

Har vi et alt for snævert syn på mandens orgasme? Det har vi spurgt parterapeut og sexolog Daisy Løvendahl, og hun er ikke i tvivl om, at mænd også kan få vilde multiorgasmer.