Gustav Salinas står smilende i et varmt belyst lokale med plante og lampeskærme bagved.
Gustav Salinas til forårspræsentation på Pluto TV 2026.

Gustav sælger virksomheden

Efter seks år er det blevet tid til at slippe hjertebarnet.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I mange år har den tidligere realitystjerne Gustav Salinas Andersen været ensbetydende med træning og en sund livsstil. I den forbindelse startede han for seks år siden virksomheden Salinas Slik, men nu har han taget en stor beslutning.

Det afslører han på Instagram, hvor han fortæller, at han har solgt sine sidste 40 procent af virksomheden, som han for tre år siden solgte 60 procent af til Betina Prip og Thomas Vitting.

Artiklen fortsætter under videoen...

– Det hele startede for snart seks år siden med en idé, der kom direkte fra mit arbejde med klienter. Jeg oplevede igen og igen, hvor svært mange havde ved at styre sukkertrangen, og derfor drømte jeg om at skabe et alternativ: Slik uden sukker, som stadig kunne føles som en nydelse, skriver Gustav i et opslag på Instagram og fortsætter:

– Dengang havde jeg aldrig forestillet mig, at SalinasSlik ville få den rejse, det fik. At produkterne gennem årene har kunnet købes hos store kæder, havde jeg aldrig turdet drømme om. Det har været en vild rejse, og jeg er dytbt taknemmelig for alle, der har været en del af den.

Årsagen til salget

Overfor Realityportalen bekræfter Gustav salget og forklarer, at han har solgt til de to eksisterende investorer.

– Det skyldes, at jeg fik et tilbud fra dem, som jeg valgte at sige ja til. Jeg kunne samtidig mærke, at jeg ikke længere havde så meget tid til det, som jeg ønskede, fortæller Gustav.

I sit opslag understreger han da også, at han er tilfreds med at slippe virksomheden.

– Jeg ved, at Salinas slik bliver drevet videre i den ånd, det blev startet, og at de nok skal få succes med det. Da jeg ikke længere er en del af det, ved jeg endnu ikke, hvad planen er, men jeg ønsker dem alt held og lykke, slutter Gustav sit opslag.