Pernille Nygaard sidder i stol foran væg med to indrammede portrætter
Pernille Nygaard

Pernille Nygaard om at blive mor for anden gang: "En stor omvæltning"

Der er sket meget for den tidligere realitydeltager i løbet af de seneste par år.

logo herognu HER&NU HN

Der er sket meget i Pernille Nygaards liv de seneste par år. Ikke alene er hun blevet mor for anden gang, hun har også pakket lejligheden ned og rykket hele familien fra København til Skive, hvilket har været en stor omvæltning for den tidligere realitystjerne. 

Artiklen fortsætter under videoen: 

At blive mor igen har været både en gave og en udfordring, fortæller hun ærligt.

– Det er altid en stor omvæltning at blive forældre for anden gang uanset om det er første eller anden gang. Det er både en gave, men det er også virkelig hårdt at pludselig have ansvaret for et andet menneske, fortæller hun til HER&NU og fortsætter: 

– Jeg elsker livet som mor, men de første par måneder var virkelig hårde for mig, fordi det var en hård fødsel. Jeg mistede en masse blod, så det var en fysisk hård fødsel, og der var noget sygdom efterfølgende, men jeg har heldigvis haft en rigtig god opbakning fra familien. Det var hårdt, og vi er kommet igennem det. 

Heldigvis har den lille ny vist sig at være en drøm at have med at gøre.

– Jeg har verdens skønneste søn, Leo. Han er simpelthen den nemmeste baby, så jeg har virkelig ikke noget at brokke mig over, siger hun med et smil.

Stor omvæltning: Fra København til Skive

Som om det ikke var nok med et spædbarn og søvnløse nætter, står Pernille også midt i en stor geografisk og social omvæltning. For to år siden rykkede hun fra hovedstaden til Skive.

– Vi flyttede til Jylland, fordi min kæreste fik et godt job der, og så måtte vi rykke derhen, så nu bor vi i Skive. Det, jeg savner mest, er, at man ikke bare kan åbne en Wolt-app klokken lort om aftenen, fordi i Skive er der måske kun min købmand i nærheden. Der er meget dødt, så det skal man også lige vende sig til især mig, som er utrolig udadvendt og har brug for mange mennesker at snakke med, siger hun.

Selvom hendes hverdag nu officielt er placeret i Skive, har Pernille stadig én fod solidt plantet i København, hvor både netværk og muligheder stadig trækker.

Nye ambitioner

Flytningen har dog gjort det sværere at jagte jobmuligheder i hvert fald midlertidigt. Barsel og et nyt projekt har fyldt det meste.

– Nej, det er ikke nemt, men nu har jeg heller ikke forsøgt mig, fordi jeg har været på barsel, og fordi jeg er i gang med Mikkel Kessler-projektet, som jeg synes er vildt fedt. Og jeg har fået lidt blod på tanden for at komme i gang med at lave noget mere film. Så jeg har skrevet rundt til nogle caster, så jeg er åben, hvis der skulle falde noget ned, der passer til mig, afslutter hun.