Mie på date i Bachelorette

Mie i tvivl efter date: Er det for sent?

Mie havde svært ved at finde plads til flere romantiske relationer, så daten med Simon og Theis var svær. 

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Bachelorette" er Mie Borup på date med Simon og Theis. Begge har de ventet på en date med Mie, men der blev kun plads til Simon, da Mie skulle tage en af de to mænd videre på en singledate. 

– Simon har haft min rose fra starten, og jeg har måske lidt forsømt ham - ikke intentionelt, men det er det, der er sket. Han har været der for mig, men så hiver jeg ham først på date i den her uge, og det er jo lidt sent, siger Mie. 

 Artiklen fortsætter under videoen af Mie og Anders. 

Men ifølge Mie, har hun dog til hver mingle haft samtale med Simon, og det ser man ikke på tv. 

– Han hiver fat i mig hver gang, så jeg har en god fornemmelse og pingpong med ham, fordi vi snakker sammen hver tredje dag. 

Hun har dog stadig svært ved at finde overskuddet frem til endnu en tæt relation, da hun allerede har god kemi med tre mænd. 

– Er det for sent og prøve at bygge noget? Jeg kunne mærke med Theis, at den ikke var der, og så tænkte jeg, jeg ville give det en chance med Simon. Vi havde en god date, men jeg kunne godt mærke, at det var svært at lade der være plads til mere, forklarer Mie og tilføjer:

– Jeg tror godt, jeg vidste, det ville blive svært for Simon at komme derop (hvor Adam, Anders og Lauritz er red.), men han er ligesom den, der ligger nærmest de andre. Vi har det jo virkelig sjovt sammen, men det er meget venskabelige, og kan vi rykke det til noget romantisk?.

Ifølge Mie er det tydeligt, at det begynder at spidse til, og det er ikke lige så legende og let, som det var i starten. 

– Jeg er glad for flere mænd, og hvordan håndterer jeg lige det?, spørger Mie til slut.